Lærerne stemte nej til BUPL’s ønske om et ligelønsprojekt. ’Det er utroligt ukonkret,’ siger lærernes formand Anders Bondo Christensen. Men ligelønnen får alligevel en chance til. Nu skal BUPL finde en formulering, der er mere spiselig for de 50 fagforbund, man skal forhandle overenskomst sammen med.

Opdateret d. 13 november, 2017

Af: Steffen Hagemann, Journalist

64 år går der, før der er ligeløn, hvis ellers løngabet mindskes i samme takt som de seneste 10 år. Men så længe kan BUPL ikke vente på at få løst pædagogernes ligelønsproblem. Derfor vil BUPL have gjort noget ved det problem, at pædagogerne har den laveste løn blandt faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse.

Første skridt til en løsning skal ifølge BUPL helst tages ved de overenskomstforhandlinger, der begynder til december, og som skal munde ud i en ny overenskomst for pædagoger (og alle andre offentligt ansatte) til april.

Men det er ikke så enkelt at få rejst et krav om ligeløn. BUPL er nemlig en del af Forhandlingsfællesskabet, som forhandler overenskomst for omkring 564.000 offentligt ansatte. Og inden man overhovedet når frem til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne, Kommunernes Landsforening for pædagogernes vedkommende, skal man være enige i Forhandlingsfællesskabet om, hvad man skal lægge arm med arbejdsgiverne om.

Og den enighed kniber det med. BUPL’s ønske om et ligelønsprojekt (som Sundhedskartellet, FOA og Socialpædagogerne, SL, også har rejst) blev nemlig stemt ned, inden det overhovedet nåede frem til Forhandlingsfællesskabet. Fællesskabet består af fire valggrupper, og BUPL er en del af FTF’s valggruppe for kommunalt ansatte, FTF-K. Og allerede her mødte kravet modstand.

Læs om, hvordan BUPL’s krav blev stemt ned: Pædagoger får for lidt: Alligevel strander BUPL’s krav om ligeløn

 

Pædagoger ligger i hængekøjen

Formanden for forhandlingsgruppen FTF-K, Anders Bondo Christensen (der også er formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening), anerkender, at ’pædagogerne er havnet i en lønmæssig hængekøje i forhold til uddannelseskravet’, som han formulerer det.

Hvorfor var du så med til at stemme BUPL’s krav om et ligelønsprojekt ned?

»Det var vi, fordi det er utroligt ukonkret. Og det er jo ikke kun BUPL’s krav, det er jo rejst på vegne af Sundhedskartellet, FOA og SL. Og det rummer ikke kun ligeløn, også lavtløn. Dermed omfatter det, som jeg kan vurdere det – uden jeg rigtig kan få svar på det – omkring 200.000 mennesker. Og vi ved ikke rigtig, hvad projektet går ud på, og hvad det skal bruges på. Det er meget, meget svært at lave et projekt med så løs en beskrivelse,« siger Anders Bondo Christensen.

Sådan her ser den ‘hængekøje’, Anders Bondo Christensen omtaler ud. Pædagogerne ligger længest til venstre og nederst i hængekøjen. Kilde: Lønkommissionen.

 

BUPL’s krav var formuleret således: ’at der etableres ordninger, der dels udmønter lønstigninger i form af et kronebeløb til alle ansatte (et lavtlønsprojekt), og dels udmønter midler, der skaber forbedringer til særlige grupper (et ligelønsprojekt)’, og er stort set enslydende med kravene fra Sundhedskartellet, FOA og SL.

 

BUPL: Der skal være plads til forhandling

Men det er netop med vilje, at kravene ikke er mere specifikke, siger BUPL’s formand Elisa Bergmann:

»Normalt er kravene rummeligt formuleret, så der er plads til forhandling. På det her tidspunkt stiller vi aldrig kravene så konkret, når det handler om løn. Vi var konkrete på den måde, at vi tydeliggjorde, at alle skal fastholde reallønnen,« siger hun.

Skal alligevel forhandle ligeløn

Herrens veje er uransagelige, siges det, men Forhandlingsfællesskabets proces op til en overenskomstforhandling kan godt komme ind på en fin andenplads efter Herrens veje. For selv om BUPL’s ligelønskrav ikke kommer til diskussion i Forhandlingsfællesskabet, så kommer det alligevel til diskussion – fordi Sundhedskartellet og FOA i deres valggrupper har fået godkendt kravet. Socialpædagogerne fik ikke kravet igennem i deres valggruppe.

Hvad gør Anders Bondo Christensen så, når han skal diskutere ligelønskravet igen?

»Det må vi se på. Jeg har været med i mange år, og vi har før oplevet, at der kommer forslag til en vis form for skævdeling af puljen, men det har altid været forholdsvis konkrete forslag, vi har forholdt os til,« siger han.

Det lyder ikke som et projekt, der får vind i sejlene i denne omgang.

»Det ved jeg ikke noget om. En af mine opgaver er at få enderne til at nå sammen blandt de forskellige grupper, der er i Forhandlingsfællesskabet. Det er da lykkedes mig indtil nu, og jeg håber sandelig, det også lykkes denne gang. Det er ikke altid lige nemt,« siger Anders Bondo Christensen.

Ser du mulighed for en skævvridning nu til fordel for ligeløn?

»Det skal jeg ikke sidde og sige. Nu får vi kravene ind fra de forskellige organisationer, og så prøver vi i fællesskab at finde en løsning. Og der er jeg helt klar over, at jeg har en særlig rolle som formand for Forhandlingsfællesskabet om at finde nogle krav, som vi kan stå fælles om.«

Netop det med at ’stå fælles om’ er vigtigt. For i Forhandlingsfællesskabet er der i princippet vetoret, så det kun er de forslag, som alle bakker op om, der kommer med til forhandlingerne med arbejdsgiverne.

 

Vi skal sende et signal

BUPL kæmper videre sammen med Sundhedskartellet, FOA og SL, lover BUPL’s formand Elisa Bergmann:

»Det er et langt sejt træk at få ligeløn. Hvis vi skal have politikerne på Christiansborg til at være med til at løse problemet, så skal vi sende et klart signal om, at fagbevægelsen bakker op om ligeløn som et samfundsproblem. Lige nu skal vi finde en model, som Forhandlingsfællesskabet kan bakke op om, som sikrer, at alle grupper holder reallønnen, men også sørger for, at der er et lavtløns- og et ligelønsprojekt,« siger hun om den opgave, der skal løses inden 1. december, hvor Forhandlingsfællesskabet endeligt vedtager de krav, der skal med til forhandlingsbordet.


Læs også:

Lønkommissionens analyse af pædagogers løn (pdf)

Derfor går der 64 år, før der er ligeløn.