Regeringen varsler indgreb mod sygdom blandt pædagoger og andre offentligt ansatte ovenpå ny rapport, men ifølge eksperter er der 5 problemer med den måde, politikerne læser rapporten. Det skriver Politiken.

Opdateret d. 8. januar 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Pædagoger og andre offentligt ansatte er i gennemsnit syge 5-6 dage mere om året end privatansatte. Sådan lød det i en række medier henover julen, efter at en ny rapport om sygefravær blev offentliggjort, og resultatet fik både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og innovationsminister Sophie Løhde, begge V, til at love politisk handling for at nedbringe sygefraværet blandt offentligt ansatte.

Der er dog ifølge flere eksperter en håndfuld problemer med regeringens brug af rapportens konklusioner, skriver Politiken og deler problemerne op i fem punkter:

5 problemer med rapporten om sygefravær

  1. Der er flere kvinder ansat i det offentlige end i det private

    77 procent af de ansatte i kommunerne er kvinder, og i regionerne er det 79 procent af de ansatte, der er kvinder. På det private arbejdsmarked er 36 procent kvinder. Ifølge forfatterne bag rapporten er forskellen vigtig, fordi kvinder generelt er mere syge end mænd. Det skyldes blandt andet, at man regner sygefravær i forbindelse med graviditet med.

  2. Tallene er ikke renset

    Ifølge folkene bag rapporten skyldes 50-60 procent af forskellen på offentlige og privates sygefravær demografi og arbejdsfunktion. Det vil sige, at de offentligt ansatte har en anden alderssammensætning, en anderledes uddannelsesbaggrund og andre jobfunktioner, som kan være mere belastende end privatansattes arbejde, både fysisk og psykisk. Det spiller alt sammen en vigtig rolle for sygefraværet.

  3. Langtidssygdom forklarer forskellen

    Det er ifølge rapporten først og fremmest langtidssygdom, der forklarer forskellen i sygefravær blandt offentligt- og privatansatte. Og det kan igen hænge sammen med, at rummeligheden er større på det offentlige arbejdsmarked, vurderer professor Jesper Rosenberg Hansen. Der er flere ansat med eksempelvis fleksjob eller kroniske sygdomme efter særlige aftaler, og det kan give en større grad af langtidssygdom, forklarer han til Politiken.

  4. Kort sygdom er stort set lige

    Kigger man udelukkende på korte sygdomsperioder under 30 dage, og sørger man for at korrigere tallene for køn, uddannelse og arbejdsbelastning, når rapportens bagmænd frem til, at der kun er en forskel på en halv sygedag årligt på offentligt og privatansatte. En lille forskel, som er under den statistiske usikkerhed.

  5. Brede kategorier

    I rapporten sammenligner man ansatte i forskellige jobkategorier. Men den lægger mange slags stillinger ind under de samme kategorier. Eksempelvis tæller kategorien ’sygeplejerske’ også optikere og farmaceuter, mens kategorien ’Undervisning og pædagogisk arbejde’ omfatter både lærere, pædagoger og andre faggrupper, der har pædagogisk arbejde.

Kilde: ‘Økonomisk Analyse: Sygefravær i den offentlige sektor’ udgivet af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet december 2018, Politiken