Et bredt flertal i Folketinget presser nu regeringen til at bringe fritidspædagogikken op i Folketingssalen. Presset er første skridt i en forhandling med regeringen, siger Lotte Rod (R), som vil have flere penge til fritidspædagogikken på den kommende finanslov.

Udgivet d. 22. april 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Colourbox,

Et bredt flertal i Folketinget har pålagt regeringen at indkalde Folketingets partier til drøftelser om pædagogikken senest til september.

Det sker i forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketinget om netop fritidspædagogikken, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var blevet indkaldt til 16. april.

Målet er en fritidspædagogik, der skal stå i sin egen ret – og have flere penge, påpeger Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører Lotte Rod.

Det er hende, som havde indkaldt børne- og undervisningsministeren til debatten, og det er også hende, der har arbejdet for at samle det flertal, der nu skal trække regeringen ind i yderligere drøftelser om fritidspædagogikken.

Hvor er fritidspædagogikken om 10 år? Se debatten i Folketinget her

Første skridt i en forhandling

Det er en ny måde at lave politik på, fortæller Lotte Rod:

”Vi vil gerne snakke med regeringen, før der er finanslovsforhandlinger. I stedet for at vente på at vi sætter et beløb af på finansloven, så vil vi gerne i gang med at have beslutningerne kvalificeret, så vi kan få fagfolk ind og regne på ting og kvalificere dem, så det ikke bare blive lidt en tilfældighed, som det jo nogle gange godt kan blive ved en finanslov, hvor man lige regner på noget. Så det er første skridt i en forhandling,” siger Lotte Rod, der arbejder for at gøre 2021 til fritidspædagogikkens år.

Årtiers dødvande

Lotte Rod glæder sig over, at der er så bred opbakning til at styrke fritidspædagogikken.

”Efter nærmest årtiers dødvande havde vi en visionsdebat for fritidspædagogikken. Jeg blev meget glad over at høre, hvor mange partier der er engagerede i, at børnene får nogle gode oplevelser i fritidspædagogikken,” siger hun.

Lotte Rod har selv store drømme for fritidsområdet.

”Jeg drømmer om, at det skal have sin egen lovgivning, eget formål, egen ledelse, egne lokaler, egen forskning, egen vægtning i pædagoguddannelsen og ordentlige normeringer. Men det må ikke blive en modsætning til at have pædagoger i skolen. Vi må ikke gøre det på en måde, så pædagogerne forsvinder ud af skolerne igen, for så taber vi jo en sammenhæng i børnenes liv, og at pædagogerne har et blik på børnene gennem hele dagen,” siger hun.

K: Pædagogikken skal være netop fri

Hos SF og Enhedslisten har det længe været et mål at få styrket fritidspædagogikken, men drømmen om bedre fritidstilbud får også opbakning hos de borgerlige partier. Det konservative Folkepartis Mai Mercado bakker op om en drøftelse af fritidspædagogikken, og hun håber, der kommer et aftryk på finansloven. Men umiddelbart har hun ikke så store forventninger.

”Uden at lyde mavesur så har regeringen ikke for vane at drøfte finanslovsinitiativer med os. Men vi vil gerne ind i forhandlingsrummet, og der er gode takter i initiativet om fritidspædagogik,” siger hun.

Hun vil kæmpe for, at fritidspædagogikken bliver netop fri, fortæller hun.

”Fritidspædagogikken har i højere og højere grad fået et læringsperspektiv. I sig selv er et læringsperspektiv jo ikke dårligt, men når læringsperspektivet bliver koblet sammen med skoleperspektivet, bliver det pludselig en forlængelse af skolen, og det skal fritidspædagogikken ikke være,” siger Mai Mercado og understreger, at der selvfølgelig gerne må være læring i fritidspædagogikken, men det skal være koblet på den frie pædagogik frem for en skoledagsorden.

V: Husk uddannelsen

Venstres Stén Knuth, der er næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg, glæder sig over et folketing, der er meget optaget af fritidspædagogikken og har nogle fine drømme. Og han ser den kommende drøftelse som en fordomsfri invitation til at få snakket om fritidspædagogikken. Han vil gerne brede diskussionen ud, så den ikke kun handler om børnene, men også de pædagoger, der skal arbejde i fritidsinstitutionerne. Fritidspædagogikken skal fylde mere i pædagoguddannelsen, mener han.
”Der er nogle elementer i uddannelsen, vi skal kigge på, hvis vi skal styrke indsatsen i fritidspædagogikken,” siger han.

S: Corona er vigtigere

Socialdemokratiet har ikke skrevet under på forslaget om at få drøftet fritidspædagogikken. Regeringen skal ikke bindes op på løfter om det lige nu, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fra Folketingets talerstol fredag den 16. april.

”Vi står midt i en coronahåndtering. Hvor end jeg gerne ville sige, at 2021 kunne blive fritidspædagogikkens år, så må man sige, at det indtil nu er coronaens år. Det vigtigste for børnene er at komme tørskoede gennem coronakrisen,” sagde ministeren.

Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg (der også er formand for Ungdomsringen) uddyber regeringens position overfor Børn&Unge:

”Vi var med i aftalen et langt stykke hen ad vejen, indtil det skulle gøres til noget Christiansborg-fnidderfnadder. Når man indkalder til en forespørgsel, der handler om at drømme 10 år frem for fritidspædagogikken, så er det lidt pudsigt, at man så oven i det indkalder til at tvinge regeringen til nogle drøftelser i september midt i en coronahåndtering.”

R: Vi kan ikke udskyde alting

Lotte Rod mener, at regeringen skal på banen:

”Vi kan ikke blive ved at udskyde alting på grund af corona, så nu har vi sendt et fælles signal fra et flertal i Folketinget om, at vi skal i gang.”

Presset til drøftelse

Her er den tekst, et flertal i Folketinget bestående af Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne og Radikale Venstre har vedtaget. Det er den tekst, der tvinger regeringen på banen senest i september:

Fritidspædagogikken skal igen stå i sin egen ret – og ikke bare være noget, der kommer efter skolen.
Børn har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere. Hvor de kan lege og eksperimentere.
Fritidspædagogikken er nutidens barndommens gade, hvor børn kan gøre det, de har lyst til, og hvor der er pædagogisk personale til at hjælpe børn ind i legen og åbne nye veje i legen.
I fritidspædagogikken kan børn øve sig i at mestre livet. De skal ikke leve op til voksnes krav og mål. Det gør fritidspædagogikken mere fri end skolen og organiserede fritidsaktiviteter.
Samtidig er fritidspædagogikken mere uoverskuelig end familien. Der er mange venner at forholde sig til og mange aktiviteter, man kan kaste sig over. Her lærer børn at organisere sig og være sammen med andre.
Folketinget pålægger regeringen at indkalde partierne til drøftelser om fritidspædagogikken senest primo september.

Kun Socialdemokratiet stemte imod. Det kan du se her.