Kommuner glemmer børns basale rettigheder, når de indsamler og opbevarer data i strid med loven, mener lektor i pædagogik. Det kan være ødelæggende for det gode samarbejde med forældre, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.

Opdateret d. 29. januar 2018

Af: Mikkel Prytz, Mathilde Graulund & Signe Skelbæk, Journalister

Der er brug for at få ryddet op i kommunernes indsamling og opbevaring af data om børn. Det mener Christian Aabro, lektor i Pædagogik ved UCC, efter at Politiken fredag afslører, hvordan kommuner gemmer data om institutionsbørns trivsel og udvikling.

Registreringen af data sker bag om ryggen på forældrene, og oplysningerne om børnene slettes først efter mange år. Ifølge persondataloven har forældre ellers krav på at blive oplyst om registreringen, om formålet med den, hvem der har adgang til data og hvornår den slettes, skriver avisen.

»Det overrasker mig ikke, at nogle kommuner ikke overholder loven. Mange kommunale forvaltninger har været så optagede af de mulige gevinster ved en datadrevet pædagogik, at de har glemt nogle helt basale spørgsmål om rettigheder og samtykke, som ellers er grundpensum på første år af pædagoguddannelsen,« siger Christian Aabro.

»Vi ville aldrig sende en studerende ud for at indsamle oplysninger uden samtykke fra børn eller forældre. Det fortæller en historie om nogle kommunale forvaltninger, der drevet af nødvendighed og en trængt økonomi har sluppet deres faglige grundlag,« fortsætter han.

Rød, grøn eller gul?

Politikens afsløring handler om de såkaldte Topi-trivselsvurderinger, som registrerer børn med en farvekode – rød, gul eller grøn – alt efter pædagogernes vurdering af barnets trivsel.
I alt 20 kommuner bruger Topi. Christian Aabro har dog tidligere gennemført en kortlægning af programmer og koncepter i pædagogik, som viser, at samtlige danske kommuner bruger en eller flere systemer til registrering af børnene – I nogle kommuner så mange som 14 forskellige koncepter.

Christian Aabro har ikke dokumentation for, om indsamlingen af data i den enkelte kommune sker i strid med loven.

»Men der rejser sig et spørgsmål om, hvem der ejer den data, der bliver registreret i banken. Og så må det give anledning til oprydning i kommunerne, så de lever op til lovgivningen,« siger Christian Aabro, der også mener, at KL, kommunernes organisation, burde tage ansvar overfor kommunerne.

»KL har selv været meget ivrige efter at støtte storstilede systemer, der giver data og viden. Det er bemærkelsesværdigt at se, hvordan KL udviser en slingrekurs, hvor de i nogle situationer påkalder sig kommunernes selvstyre og i andre kalder på central styring, alt efter hvad der er mest bekvemt,« siger han.

Kommuner data-amok

Elisa Bergmann, formand i BUPL, kalder det dybt problematisk, at kommuner indsamler data om børn bag forældrenes ryg.

»Det er fuldstædigt afgørende, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. At kommunerne nu er ved at gå data-amok kan være rigtig ødelæggende for det tillidsfulde samarbejde, som pædagoger løbende udvikler i deres daglige arbejde,« siger hun.

»Pædagoger skal ikke tvinges til at bryde loven og bruge systemer, der registrerer børn unødigt og stigmatiserer dem. Vi vil ikke gå på kompromis med børns rettigheder, etik og med forældresamarbejdet,« tilføjer Elisa Bergmann, som dog godt kan se behovet for redskaber og systemer i nogle sammenhænge.

»Eksempelvis til at opspore børn i udsatte positioner. Men der skal ressourcer til også at følge op med det pædagogiske arbejde, der skal til, for hjælpe barnet – i samarbejde med forældrene. Og den er helt gal, hvis systemerne er til for at kompensere for års besparelser og manglen på pædagoger,« siger hun.

Ansvaret ligger lokalt

Hos KL kalder kontorchef for dagtilbud og folkeskole Peter Pennula Toft det for afgørende, at loven på området bliver overholdt.

»Man har ansvaret for det ude lokalt. Hvis man indsamler de her informationer, skal det naturligvis ske inden for lovens rammer,« siger han.

Børn&Unge forelægger kontorchefen opfordringen fra Christian Aabro om at tage ansvar overfor kommunerne. Ifølge Peter Pennula Toft vil KL gøre mere ud af at klæde kommunerne på, så de ikke bryder loven om indsamling og opbevaring af persondata.

»Vi vil fra KL’s side selvfølgelig også informere vores kommuner om, at det er en god idé at gennemgå den praksis, man har på området. Så man sikrer, at man er inden for lovens rammer, og vores forældre rundt omkring i landet kan være helt trygge ved den måde, vi arbejder med området på.«

Overvejer samråd

Jakob Mark, børneordfører for SF, overvejer nu at kalde børne- og socialminiser Mai Mercado (K) i samråd om problematikken.

»Men jeg vil først og fremmest kontakte børneministeriet og undervisningsministeriet og spørge, om man ikke vil indkalde børne- og undervisningsordførere for at få lavet en aftale om retssikkerhed på børne- og ungeområdet,« siger han.

»Det har jeg en forventning om, at man gerne vil. Men vil man ikke det i regeringen, så kalder jeg i samråd,« tilføjer han.

»Vi har et meget stort politisk ansvar for at sikre, at børnenes og de unges retssikkerhed bliver overholdt. Og med de seneste sager, der har kørt, så er jeg overbevist om, at den bedste model er, at vi politisk laver håndfaste mål, der sikrer børnenes retssikkerhed,« lyder det fra Jakob Mark.