Knap 20 procent af praktikvejlederne har ingen efteruddannelse, viser ny undersøgelse. Det vækker bekymring i BUPL, der anbefaler diplomuddannelse til flere vejledere.

Opdateret d. 16. januar 2020

Af: Mathilde Graulund og Trine Vinther Larsen, journalister, Foto: Colourbox

Knap 20 procent af praktikvejlederne i børn og unges institutioner har ingen efteruddannelse i praktikvejledning. Det viser ny rundspørge fra BUPL blandt 1.300 praktikvejledere.

Nogle af vejlederne har deltaget i korte kurser, men kun 40 procent af respondenterne har et diplommodul i praktikvejledning.

Det er slet ikke nok, lyder det fra Lasse Bjerg Jørgensen, der er medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for pædagoguddannelsen.

»At så få har uddannelse som vejledere er dybt bekymrende, og undersøgelsen er et råb fra vores medlemmer om at blive bedre kvalificeret til opgaven som praktikvejledere. Det skal tages alvorligt,« siger han.

Praktikken skal løftes

Når pædagoguddannelsen i 2020 bliver evalueret, forventer Lasse Bjerg Jørgensen, derfor et løft til praktikken og herunder bedre praktikvejledning.

»Det er hamrende vigtigt at få fokus på bedre praktikker, fordi de fortsat fylder meget i uddannelsen. Praktikken er de studerendes øvebane, og der er et kæmpe læringspotentiale for de studerende i at sikre dem veluddannede vejledere, når de er i praktik,« siger han.

BUPL mener, at pædagoguddannelsen lider under at have været udsultet i årevis. Blandt andet indførte den tidligere regering i 2016 et såkaldt omprioriteringsbidrag, der betød årlige nedskæringer på to procent på pædagoguddannelsen. Den nuværende regering har siden anerkendt, at pædagoguddannelsen er udsultet, og derfor afskaffet omprioriteringsbidraget og tildelt uddannelsen 170 millioner kroner til et løft. Penge som uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, håber bliver brugt på flere undervisningstimer, mere feedback og bedre praktikker.

Det håber Lasse Bjerg Jørgensen også.

»Men bedre praktikker kræver bedre praktikvejledere, og der skal derfor uddannes flere vejledere. I BUPL så vi gerne, at langt flere vejledere fik en diplomuddannelse, som varetages af de samme professionshøjskoler, der uddanner de studerende. Det vil være med til at sikre sammenhæng mellem den uddannelse, som de studerende kommer fra, og den virkelighed, de skal ud og møde i institutionerne. De længere diplomforløb vil på mange måder kvalificere vores vejledere langt bedre end kortere kurser kan,« siger BUPL’s Lasse Bjerg Jørgensen.

Anbefaler diplomuddannelse

Af BUPL’s rundspørge fremgår, at 36 procent af praktikvejlederne kun får korte kurser i praktikvejledning af 1-4 dages varighed. Diplomuddannelsen, som BUPL anbefaler, foregår derimod over et halvt år, og forbinder undervisning på professionshøjskolen med praksis på praktikstedet.

Pædagog Susie Roland Mikkelsen tog diplomuddannelsen for ni år siden, efter i flere år at have været vejleder uden uddannelse, og hun er ikke i tvivl: Uddannelse er enormt vigtigt for praktikvejledere, mener hun.

»Som pædagog er jeg uddannet til at vejlede børn og med praktikvejlederuddannelsen er jeg uddannet til at vejlede voksne. Uddannelsen gør, at jeg kan benytte mig af voksenpædagogiske redskaber til at understøtte den studerendes læringsproces. Derudover kan jeg bedre tilpasse min vejledning til den person, jeg skal vejlede, både med hensyn til alder, livsfase og personlighed, fordi det er noget af det, jeg har lært på uddannelsen,« siger hun.

Uddannelse klædte mig på

Praktikvejlederen oplever, at især diplomuddannelsen har klædt hende på til vejlederopgaven.

»Du får noget teori på, som gør dig mere fagligt funderet i arbejdet som vejleder. Med uddannelsen får du desuden nogle redskaber og kompetencer, som gør, at du er klædt på til også at vejlede studerende med særlige udfordringer, måske psykiske problemer,« siger hun.

Hendes oplevelse understøttes også af BUPL-undersøgelsen, som viser en sammenhæng mellem ‘ikke at føle sig klædt på til praktikvejlederopgaven’ og at mangle vejlederuddannelse. Således har 43 procent af de 22 procent pædagoger, som ikke føler sig klædt på til vejlederopgaven, ingen vejlederuddannelse. Kun 12 procent af dem har en diplomuddannelse. Og 45 procent har kurser af 1-4 dages varighed.

»Ved at satse på diplomuddannelse til flere praktikvejledere kan vi løfte både den faglige kvalitet af vejledningen og den studerendes læring i praktikken. Her ligger et kæmpe uudnyttet potentiale, som vil gavne både praktikstedet, de studerende, faget og de børn, vi arbejder med. Fagligt stærk vejledning giver bedre praktik og i sidste ende fagligt stærkere dimittender,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.