En dårlig reference fra en tidligere arbejdsplads kan forhindre, at pædagoger får nyt job. Det kan sende arbejdsløse ud i meget lang ledighed, fortæller BUPL-jurist. Referencer kan være et dilemma for ledere, lyder det fra Lederforeningen i BUPL.

Udgivet d. 17. oktober 2019

Af: Mikkel Prytz (journalist), Modelfoto: Colourbox

Du har skrevet din ansøgning, er blevet kaldt til både første og anden samtale, og nu vifter de dig om næsen med en ansættelseskontrakt. Jobbet er dog ikke dit endnu. Før du kan skrive under, skal de lige tale med din tidligere arbejdsplads.

Og her stopper legen. For din tidligere leder tegner langt fra et skønmaleri af dig som medarbejder. Jobbet går til en anden pædagog, og du må begynde forfra i din søgen efter et nyt job.

Sådan er oplevelsen for nogle pædagoger, når der i forbindelse med jobsøgningen skal trækkes en reference, som det hedder i rekrutteringssprog. Og det kan have alvorlige konsekvenser for ansøgerne og holde dem i arbejdsløshed i lang tid, fortæller Maja Faust Rasmussen, jurist i BUPL Århus.

»Nogle kan slet ikke få foden ind på arbejdsmarkedet igen. De bliver bange for at gå til jobsamtaler eller har en følelse af, at det er ligegyldigt, for i det øjeblik, der ringes til den tidligere leder, så får de ikke jobbet alligevel,« siger Maja Faust Rasmussen.

Må skifte fag

Hun ser jævnligt eksempler på dårlige og måske ikke helt sandfærdige referencer, som risikerer at blive altødelæggende for pædagogers karriere.

»Nogle bliver nødt til at skifte fag, fordi de kun har haft et job og derfor kun har den ene reference. De ved, at en ny arbejdsplads vil spørge efter en reference, og at det vil gå ud over deres jobmuligheder, hvis de ikke kan give den. Det er brutalt, for pædagogen bliver sådan set straffet for evigt for noget, vedkommende måske ikke har gjort,« siger Maja Faust Rasmussen.

Problemet er nemlig, ifølge juristen, at selvom en reference altid skal være saglig, konkret og loyal, så er det langt fra altid tilfældet. Dårlig kemi, uheldige tilfælde eller misforståelser på den tidligere arbejdsplads kan får betydning for pædagogens fremtid.

»Jeg har oplevet pædagoger, hvor der aldrig har været en tjenstlig samtale eller en plet på personalesagen, men når de så skal søge nyt job, kommer der pludselig en beskrivelse fra den tidligere arbejdsplads om, at de ikke er særligt gode til relationer med børn, eller at deres pædagogiske kompetencer ikke er stærke nok,« fortæller juristen.

Lederens dilemma

Spørgsmålet er, hvad man som leder stiller op, hvis en kollega spørger ind til en tidligere medarbejder, man ikke har været tilfreds med. Det kan være et dilemma, fortæller Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

»Hvis en pædagog ikke har løst sine arbejdsopgaver tilfredsstillende, eller der har været andre problemer, kan man som leder godt tænke, at den medarbejder ikke skal sendes videre. Men der bliver man nødt til at tænke sig om igen. For det kan godt være kemien mellem lederen og medarbejderen, der har givet problemer, og det er jo ikke sikkert, at det gentager sig på en ny arbejdsplads,« siger lederformanden, der selv flere gange har prøvet at blive ringet op som reference.

»Jeg er som regel blevet kontaktet på forhånd af ansøgeren og har fået at vide, at jeg kunne blive ringet op. Det er en god idé, for så kan man forberede sig. Og man kan jo også sige, hvis man synes, at ansøgeren skal vælges en anden referenceperson,« siger hun.

Læs hele temaet om arbejdsløshed og langtidsledige pædagoger i Børn&Unge nr. 12/2019.

Referencer – kort og godt

I jobsøgning og ansættelser er en reference en person, der kan give oplysninger om dig som medarbejder og kollega. Det vil oftest være en tidligere leder, men i nogle tilfælde kan en reference også være en nær kollega, en ekstern samarbejdspartner eller endda en repræsentant for forældrebestyrelsen.

En ansættelse i det offentlige skal leve op til god forvaltningsskik. Det betyder blandt andet, at en reference fra en tidligere arbejdsplads skal være saglig, konkret og loyal:

  • Saglig betyder, at referencen skal holde sig til kendsgerninger uden at inddrage personlige vurderinger.
  • Konkret betyder, at referencen skal tager udgangspunkt i virkelige forhold og ikke i synsninger.
  • Loyal betyder her, at referencen giver et fyldestgørende billede af pædagogen.

Det er en misforståelse, at en reference skal være ensidigt positiv. Den må godt være både negativ og positiv eller endda overvejende negativ, når bare den lever op til principperne ovenfor.

Når man tager en reference, må man som udgangspunkt spørge ind til det samme, som man ville gøre til en ansættelsessamtale. Det vil for eksempel sige, at man ikke må spørge ind til ansøgerens helbredsoplysninger eller andre fortrolige oplysninger.

En ansøger har krav på partshøring efter Forvaltningslovens paragraf 19. Det vil sige, at en pædagog skal have mulighed for at præsentere sin side af sagen, hvis en tidligere arbejdsplads giver en dårlig reference, som betyder, at den nye arbejdsplads fravælger pædagogen til stillingen.

Som udgangspunkt gælder Forvaltningsloven kun på det offentlige område, men mange private institutioner med overenskomst vil også have de forvaltningsretlige principper skrevet ind i deres grundlag.

Stadig i tvivl? De fleste kommuner har deres egne retningslinjer for ansættelser og referencer, hvor du kan søge vejledning. Og oplever du, at reglerne ikke bliver overholdt, kan du kontakte din lokale BUPL-fagforening.

Kilder: Maja Faust Rasmussen, jurist i BUPL Aarhus, Forvaltningsloven samt ’God forvaltningsskik’ fra Folketingets Ombudsmand.