Større faglig bevidsthed og mere viden om skolens begrebsapparat. Det kan 1.874 pædagoger, der har været på diplomuddannelse, nu skrive på deres CV. Mød en af de tilfredse pædagoger.

Udgivet d. 17. oktober 2019

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Et fagligt boost og større ­sikkerhed i rollen som pæda­gog i skolen. Det er, hvad 1.874 ud af omkring 15.000 pædagoger, der arbejder i folkeskolen, har fået ud af at deltage i diplomuddannelsen ’Pædagogfaglighed og læreprocesser’.
Det viser rapporten ’Evaluering af kompetenceudvikling af pædagoger i skolen – til gavn for børns læring og udvikling’, der har samlet op på uddannelsen, som A.P. Møller Fonden har støttet.
Bettina Storm, ­skolepædagog i udskolingen på Gåsetårns­skolen i Vordingborg, er en af de pæda­goger, der har haft glæde af diplom­uddannelsen. Der lærte hun en masse om pædagogfaglighed og pædagogprofessionen, og om hvordan den kan italesættes i det daglige arbejde.

»Jeg har været uddannet i 25 år og kender udmærket min egen faglighed, men det var meget rart at vende det alligevel og få fagligheden talt ind i skolen,« siger ­Bettina Storm, der har arbejdet 14 år i skolen, heraf de seneste fem år i udskolingen.

»Vores faglighed skal hele tiden italesættes i skolen, fordi vi er i mindre­tal, hvis vi skal have den rolle, vi gerne vil have,« siger hun.

Vordingborg Kommune har ­satset stort på diplomuddannelsen. Stort set samtlige skolepædagoger i ­kommunen har været sendt afsted, fortæller Bettina Storm.

»Det er et boost, og jeg ­hører kolle­g­­­­­­­­erne sige, de gerne vil have mere. De pædagoger, der er ­kommet til, ­efter vi har været på kursus, vil også gerne afsted. Det har givet et andet sammenhold omkring fagligheden.«

Jeg kan tale med

Diplomuddannelsen har samtidig styrket pæda­go­gernes­ vid­en om læring, didaktik og ­dannelse, og de har fået mere viden om det faglige begrebsapparat, der anvendes i skolens læringsmiljøer, fremgår det af rapporten. Og det kan Bettina Storm godt genkende.

»Jeg blander mig mere i forløbene og er blevet bedre til selv at sætte læringsforløb op. Og jeg har lært at se, hvilke læringsmål forløbene taler ind i. Jeg kan godt mærke, at jeg kan tale mere med, når lærerne sidder og snakker.«

Hun nævner et eksempel, hvor hun på en matematikdag valgte at stå for et bevægelsesforløb i sit værksted. Børnene blev sat til at ­spille Mastermind, bare i over­størrelse, hvor de skulle løbe frem og tilbage med farvede bolde, til ­koden var knækket. Spillet var så stort, at en kegle markerede, når børnene havde ramt en rigtig farve.

»I evalueringen syntes eleverne, at bevægelsesforløbet havde ­været sjovest, for de skulle ikke bruge iPad,« siger Bettina Storm og tilføjer, at de ofte bruger iPad i undervisningen.

Se børneperspektivet

Men selvom Bettina Storm er blevet bedre til at udarbejde læringsforløb, holder hun godt fast i pædagogens rolle.

»Lærerne har en pensumrygsæk på ryggen, især i udskolingen, hvor der er meget, de skal igennem, mens jeg italesætter, at man skal trives, før man kan lære. Og når vi bruger en time på at bevæge os, er det ­faktisk godt givet ud, for så kan man bedre følge med bagefter. Det tager ­lærerne godt imod.«

Det er vigtigt, at pædagogerne kan tale med på lærernes sprog, anfører Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College.

»Men det centrale er pædagog­fagligheden, som blandt andet er forbundet med at være dygtig til at se tingene fra et børneperspektiv, til have fokus på fællesskaber, leg, krop og bevægelse. Det er fint, at man som pædagog kan se sig ind i, hvad skolen er for en størrelse, men ­pædagoger skal ikke være nye ­lærere, hjælpelærere, radiator­lærere, men netop være pæda­goger,« siger han.

Brugbar viden

Evalueringen viser, at pædagogerne bruger den viden, de har fået på diplomuddan­nelsen: 7 ud af 10 pædagoger anvender ­deres nye viden på ugentlig basis eller ­hyppigere et halvt år efter kompetence­udviklingen.
Normalt kan man ellers ikke tage for givet, at folk bruger deres efter- eller videreuddannelse, påpeger ­Andreas Rasch-Christensen.

»Det kan tyde på, at uddannelsestilbuddet har været godt og brugbart. Men jeg tror også, at der er en stor motivation fra pædagogernes side i forhold til at ville indgå i skoledagen – og at ville det på den rigtige måde,« siger han.

Er eleverne så også blevet ­dygtigere af, at pædagogerne har været på kursus? Evalueringen ­viser, at der kan spores en lille ­positiv ­effekt i dansk, men ingen effekt i ­matematik. Men er det over­hovedet målet med pædagogers involvering i skolen, at eleverne bliver dygtigere til dansk? spørger Andreas Rasch-Christensen.

»Eller er målet i virkeligheden at bruge pædagogfagligheden til, at man for eksempel får et rigtig godt socialt fællesskab i klassen, eller velvalgt variation i under­visningen, som også indeholder krop, bevæg­else og leg? Så er det altså mindre centralt, om du præcis kan spore det i forhold til elevernes færdigheder i dansk og matematik,« siger han.