Ingen grund til bekymring. Far skal nok tage orloven. Skulle enkelte børn komme tidligere i vuggestue, er det langt fra skadeligt, lyder budskabet fra professor Dion Sommer.

Opdateret d. 20. september 2021

Af: Helle Bjerre Christensen, Modelfoto: Colourbox

En nyfødt har brug for sin mors omsorg og trygge favn, så hvorfor skal samfundet bestemme, hvordan vores familie indretter sig? Hvordan kan jeg amme mit barn, når jeg tvinges tilbage på arbejde?

Spørgsmålene har været mange og protesterne højlydte, efter at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har offentliggjort et udspil til en ny fordeling af barselsorloven.

FH og DA foreslår 11 ugers øremærket barselsorlov til fædre og medforældre, og det har skabt hed debat om ligestilling og om retten til selv at vælge, hvem der bliver hjemme hos familiens mindste og hvor længe. Mødre er oprørte over at miste ni uger af deres orlov til faderen. Skeptikere forudser, at helt små børn risikerer at blive revet ud af mors favn og sendt i vuggestue alt for tidligt, hvis far ikke tager de 11 ugers orlov. De bortfalder nemlig, hvis han ikke bruger dem.

 

BUPL: Forventer, at far tager orloven

Næstformand i BUPL, Birgitte Conradsen, forventer ikke en invasion af tidlige indmeldinger af spædbørn i vuggestuerne. Hun peger på, at erfaringer fra blandt andet Norge viser, at fædre i stor stil benytter sig af barsel, når den er øremærket. Hun ser ingen grund til, at det skulle gå anderledes i Danmark.

”Men skulle det gå sådan, at børn kommer tidligere afsted, end de plejer, så er pædagogerne uddannet til at varetage den opgave. De ved, hvordan man drager omsorg om det lille barn og sikrer tryghed og trivsel og i det hele taget sikrer, at børnene har det godt,” siger hun.

”I dag begynder danske børn i gennemsnit i vuggestue, når de er knap et år. Hvis den nye orlovsmodel får den utilsigtede og uventede effekt, at de mindste kommer tidligere i institution, vil det kræve politisk handling, så der sikres tilstrækkelig normering og en høj pædagogandel i vuggestuen,” siger Birgitte Conradsen.

 

Dion Sommer: Kan gavne børnene

Skulle det uventede alligevel ske, at børn kommer lidt tidligere i vuggestue, skal forældrene ikke være nervøse. Det kan ligefrem gavne spædbørns udvikling at komme tidligt i vuggestue, forudsat at dagtilbuddet er af en god kvalitet og har en god normering, siger Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

”I argumentet om at børn tager skade af at komme tidligt i vuggestue er det underliggende argument, at mor altid er den bedste. Men forskningen viser, at jo flere sikre og trygge tilknytningsbaser et lille barn har, jo bedre udvikles det. Så under forudsætning af, at barnet får trygge og tillidsfulde tilknytninger i vuggestuen, så er det ikke et problem,” siger han.

 

BUPL: Det fremmer ligestillingen

Udspillet fra  Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kommer som følge af et EU-direktiv, der forpligter EU-medlemslandene til at øremærke mindst otte ugers barsel til hver forælder for at øge ligestillingen. Ud over de to ugers orlov efter fødslen, som fædre allerede har ret til i dag, lægges der i udspillet yderligere ni uger oven i.

Overordnet er BUPL begejstret for det nye udspil, som næstformanden mener sikrer bedre ligestilling i både arbejdslivet og i familien:

”Ligestilling handler ikke kun om en fordeling af arbejdsopgaverne i hjemmet, men også om kvinders og mænds lige adgang til arbejdsmarkedet, til gode jobs og til bedre lønninger. Kvinder opleves som en ustabil arbejdskraft, med barsel og orlov, så hvis orloven kan deles mere ligeligt mellem far og mor, sikrer vi også kvinderne mere stabilitet på arbejdsmarkedet,” siger Birgitte Conradsen.

 

Kvinderådet: Godt for børnene

Kvinderådets direktør, Lise Johansen, er tilsvarende glad for udspillet, men mener, at Danmark har optrådt fodslæbende sammenlignet med de øvrige nordiske lande i at få sikret øremærket barsel til fædre.

”Det er godt for børnene, for ligestillingen mellem kønnene, for mors karriere og indtægt, og det er godt for farens og barnets relation. Og så betyder det færre brud i familien,” siger hun.

Finland, Island, Sverige og Norge har allerede øremærket barselsorlov til mænd. Kompensationen varierer mellem dagpenge og fuld løn.

”Overenskomsterne skal følge med og sikre fædrene løn i den her periode, da det er altafgørende for, om de bruger retten,” siger Lise Johansen.

I Norge, hvor fædre har 10 ugers øremærket barsel med fuld løn samt to uger efter fødslen, har loven ifølge et studie haft den ønskede effekt: Fædrene tager barsel og oplever opbakning hos deres arbejdsgiver.

Undersøgelsen fra Norge konkluderer ifølge Akademikerbladet, at lovgivningen øger ligestillingen og sætter præcedens for, at moderen ikke længere er den primære omsorgsperson i familien.

 

Far er lige så omsorgsfuld som mor

Dion Sommer, der netop har forsket i relationen mellem fædre og spædbørn, ønsker et opgør med forestillingen om, at mor har større omsorgs- og tilknytningsgener, end far har.

”Vi ved fra biologiske studier, at fædre bliver utrolig kompetente omsorgsgivere for spædbørn, og at de læser barnet lige så godt som moderen. Det at være sammen med et spædbarn – ja, bare det at skifte ble på dukker – gør, at fædrenes hormoner ligefrem ændrer sig. Blandt andet falder omfanget af testosteron. Omsorgsniveauet hos fædre, der har barselsorlov, er lige så højt, som det er i gravide mødre,” siger han.

Dion Sommer minder om, at den delte barselsorlov også har flere fordele for moderen, blandt andet i form af aflastning.

”Og så er moderen også fri for at bære det ulidelige ansvar, det er at være den perfekte mor – hvor det hele står og falder med, om hun nu er god nok eller ej.”


 

Fakta om barselsudspillet

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening holder kvinder i Danmark otte gange længere barsel end mænd. Den nye model skal sikre ligestilling. Fordelingen af barselsorlov mellem forældrene bliver i princippet fordelt ligeligt. Her kan du se hovedforskellene på de gamle regler og den nye model:

 

Sådan er reglerne i dag
  • Moderen har ret til at holde fire ugers barsel på fuld løn før fødslen.
  • Efter fødslen har hun yderligere mulighed for at holde 14 uger på fuld løn.
  • Efter fødslen er to uger øremærket til, at faderen kan holde orlov på fuld løn.
  • Forældrene kan derudover mellem sig fordele yderligere 32 uger med ret til dagpenge.
  • Den samlede orlovsperiode efter fødslen er på 48 uger.

 

Sådan bliver reglerne fremover
  • Moderen har ret til at holde fire ugers barsel på fuld løn før fødslen.
  • Forældrene kan hver især disponere over 24 uger med barnet.
  • Af de 24 uger får far, mor eller medforælder hver øremærket 11 uger samt 13 uger, som de kan overføre mellem hinanden.
  • De 11 uger kan ikke overføres mellem parterne, så de bortfalder, hvis de ikke holdes.
  • Den samlede orlovsperiode efter fødslen er på 48 uger.

 

Det er nu op til Folketinget at forhandle en endelig aftale på plads.