Digitale medier fylder mere og mere i vores hverdag. Det gælder også i de fleste børns hverdag, men en ny undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvordan og hvor meget de digitale medier bliver brugt i hjemmet og ikke mindst i daginstitutionerne. Det er en forskel, som blandt andet pædagoger kan være med til at udligne, lyder det i rapporten.

Opdateret d. 14. februar 2019

Af: Af Cæcilie Kallehave Jensen (journalist) / Foto: Colourbox,

De fleste børn i dag, kan benytte sig af en iPad. De kan tage billeder, små videoer og spille spil, således at de digitale redskaber bliver brugt på en kreativ og legende måde. Der er bare også en gruppe af børn, som ikke har samme muligheder og adgang, når det kommer til at bruge digitale medier mere skabende og anderledes i både dagtilbudet og i hjemmet. Det skaber en digital ulighed ifølge en ny undersøgelse fra Børns Vilkår og Medierådet for Børn Og Unge.

Den ulighed kan daginstitutionerne blandt andet være med til at udligne, forklarer Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL.

»På daginstitutions niveau er der formentlig stor forskel på børnenes adgang til digitale medier, fordi de kommer fra meget forskellige hjem. Derfor er det også rigtigt vigtigt, at pædagoger også ved noget om, hvad digitale medier kan bruges til, så det kan bruges i den pædagogiske praksis, der i øvrigt er i institutionen. Både som supplement til det, man laver rent pædagogisk, men også til at indføre børn i den digitale verden på en god, pædagogisk og etisk korrekt måde,« siger hun.

Hvis pædagogerne skal kunne hjælpe børnene med at agere i en digital verden, stiller det også krav til deres kompetencer og ikke mindst deres engagement i forhold til det digitale, forklarer Stine Liv Johansen, børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge.

»Vi skal have nogle pædagoger, som er opkvalificeret på det her område. Man skal have tiden til at arbejde med det – både sammen med børnene og i forberedelsen. Børnene skal selv prøve at lege og eksperimentere, så de får en grundlæggende fornemmelse for, hvad de digitale medier også kan bruges til,« siger hun.

 

Dialog om digitale medier

Digitalisering skal sættes på dagsorden, hvis det skal lade blive en integreret del af hverdagen, lyder det fra Birgitte Conradsen.

»Der bliver skrevet bøger og lavet kurser om digital dannelse, men det vigtigste er, at man som pædagog vil det. At det er noget, som bliver prioriteret i ens hverdag, så man afsætter tid til det. De digitale redskaber skal inddrages som en naturlig del af hverdagen,« siger hun.

Pædagoger skal turde at eksperimentere med digitale medier – også selv om der ikke altid er en overordnet plan.

»Man behøver ikke at vide alt om digitale medier, når man kaster sig ud i det. Nogle gange skal man bare kaste sig ud i det og have en nysgerrighed på det. Ligesom man ikke behøver at vide, hvad der kommer ud af et fingermalingprojekt eller når man tager på tur i skoven. Der har man en nysgerrighed med sig i forhold til, hvad det kan, og hvordan man sætter det sammen. Det giver anledning til dialog. Det gør man jo ofte i den pædagogiske praksis,« siger Stine Liv Johansen.

Det digitale som supplement

Det digitale skal helst ikke gå ind og lægge en ekstra byrde på pædagogernes hverdag, som i forvejen kan være presset, men i stedet betragtes som et supplement til den eksisterende pædagogiske praksis.

»Pædagoger skal også vænne sig til at arbejde mere med digitale medier. De skal vide noget om det digitale og de muligheder, som ligger i det. Det kræver noget forberedelse, så der kan være institutioner, hvor der ikke er tid til at tænke det digitale ind i hverdagen lige nu. Derfor er det vigtigt, at man ser på, hvad det er for nogle rammer, man arbejder indenfor, og hvad der skal til for, at man kan få indarbejdet digitale medier og digital dannelse i ens pædagogiske praksis i det omfang, som giver mening,« siger Birgitte Conradsen.

Ifølge Stine Liv Johansen kan det digitale give enormt meget mening, hvis det bliver indarbejdet naturligt i den eksisterende pædagogiske praksis.

»Det er en pædagogisk opgave, som kan være meget meningsfuld i forhold til børn i dagtilbudsalderen. Det skal integreres i institutionens hverdag. Pædagogerne skal blive ved med at lave god pædagogik, men bare også med digitale redskaber – ligesom de gør i forvejen med alt fra natur til mad og krop,« siger Stine Liv Johansen.

Undersøgelsen viser desværre, at mange pædagoger kan være bange for at kaste sig ud i at inddrage det digitale, men der findes mange måder at gøre det på i dagligdagen.

»Man behøver jo ikke nødvendigvis at have en Instagram-profil. Der er mange måder at tænke det digitale på, men man kan ikke bare lade være med at forholde sig til det, for det er en del af børnenes virkelighed. Det er lige så virkeligt for dem som mudderpøle og sommerfugle,« siger Stine Liv Johansen.

 

Pædagoger skal også guide børn

Den digitale dannelse er ifølge rapporten noget, som både skal ske i hjemmet og i dagtilbuddet, hvis den digitale ulighed skal udlignes. Særligt fordi det digitale fylder rigtig meget i vores hverdag – specielt for børn og unge. Undersøgelsen viser, at 95 procent af børn under syv år har adgang til en tablet i hjemmet.

»Danske børn er nogle af de børn, som bruger digitale medier mest. Det skal vi som voksne hjælpe dem med at gøre på en god måde hele vejen rundt. Vi skal have gjort dem aktive, kreative, skabende, nysgerrige og kritiske overfor digitale medier. Alle børn skal lige muligheder i et samfund, som er ved at blive gennemdigitaliseret,« siger Stine Liv Johansen.

Selv om mange børn og unge i dag vokser op med digitale medier, så kræver det stadigvæk, at de voksne er til stede for at guide og hjælpe dem.

»Den digitale verden er der og udvikler sig hele tiden. Børn er en del af udviklingen, hvad end de vil det eller ej. Derfor er det vigtigt, at man sætter nogle rammer op omkring det, så man hjælper børnene med at bruge det, og med hvordan det skal bruges,« siger Birgitte Conradsen.

Digitalisering er vigtig

Hvis ikke forældre og daginstitutioner er med til at skabe de rammer, risikerer vi, at børn og unge drager deres egne erfaringer, som ikke altid er hensigtsmæssige, forklarer Birgitte Conradsen.

»Vi har ikke nogen føling med, hvad børnene bruger de digitale medier til, og så bliver de overladt til sig. Det vil der vil være nogen, som kan håndtere, men også mange, som ikke kan. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne danner rammerne om det digitale liv. Hvis børnene ikke har de rammer i hverken hjemmet eller i dagtilbuddet, bliver de efterladt meget alene med det,« siger hun.

Derfor skal børn og unge hjælpes og guides både derhjemme og i børnehaven, så de får en naturlig tilgang til, hvordan de digitale medier kan bruges.

»Vi skal hjælpe dem med at sige ja og nej og sætte grænser. Det kan også sagtens være, at vi skal hjælpe dem med, hvad der er en sund brug af digitale medier. Hvis man forstår digital dannelse som det at kunne agere med digitale medier – både i et fremtidsperspektiv som demokratisk medborgere, men også i et her og nu perspektiv – så er det vigtigt at sætte tidligt ind. Der kan pædagogerne blandt andet spille en afgørende rolle,« siger Stine Liv Johansen.

4 gode råd fra Stine Liv Johansen

Stine Liv Johansen er børnesagkyndigt medlem af Medierådet for Børn og Unge

  1. Kast jer ud i det! Kast jer ud i at lege med ting på samme måde, som I gør med andre redskaber – også selv om I ikke nødvendigvis ved, hvad der kommer ud af det i sidste ende
  2. Husk, at børn har brug for voksne i en digital verden. Derfor skal dagtilbuddet også tage sin del af ansvaret i forhold til det
  3. Afsæt tid. Insister på, at der bliver sat tid og ressourcer af til det i personalegruppen og fra ledelsen side
  4. Snak med forældrene. Vis dem, hvad I laver og snak med dem om digital dannelse

 

OM RAPPORTEN

  • Børns Vilkår har i samarbejde med Medietrådet for Børn og Unge udarbejdet fire rapporter med overskriften ’Digital Dannelse i børnehøjde’ med støtte fra TrygFonden
  • De to første dele, som omhandler børnehavebørns digitale hverdag, er udkommet, men de sidste to dele om skolebørn udkommer senere på året
  • Torsdag den 5. februar afholdte Børns Vilkår en konference om digital dannelse i børnehøjde, hvor både politikere og forskere deltog