I arbejdet med læreplanstemaet ‘natur, udeliv og science’ har børn fra Børnehuset Hyrdehøj bygget insekthoteller. Børnenes undersøgelse af de små kryb giver dem en forståelse for, at vi skal passe på den natur, vi sammen lever i.

Udgivet d. 23. september 2019

Af: Cæcilie Kallehave Jensen, Journalist, foto: Claus Bech

Der er kryb og kravl overalt i Børnehuset Hyrdehøj lidt uden for Roskilde, men der er ingen skrig og skrål fra hverken vuggestue- eller børne­havebørn. Eller fra pædagoger.

Her er edderkopper, mariehøns, snegle og myrer nemlig så velkomne, at børnehuset har bygget hele to hoteller til alle insekterne. De bruger en gammel reol, som de har fyldt med grankogler, blade og kviste, de selv har fundet i naturen.

»Alle små dyr må bo her,« lyder det fra Asger fra børnehaven.

Naturen som læringsrum

I arbejdet med insekthoteller er de tre elementer i læreplans-temaet ’natur, udeliv og science’ gået op i en højere enhed, men også generelt er institutionen meget ude i naturen, som de bruger som læringsrum, fortæller Nina Titi Mohr, pædagogisk leder i Børnehuset Hyrdehøj.

»Vi har mange muligheder udenfor: Vi har en sansehave, som blev omdrejningspunktet for vores arbejde i naturen i sin tid. Den tiltrækker dyrene, som blandt andet giver anledning til at tale med børnene om, hvad insekterne kommer for,« siger hun.

Insekthotellet er efterfølgende blevet en del af arbejdet med at få ‘natur, udeliv og science’ til at spille bedre sammen.

Kom ud og undersøg

Ifølge en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2015 var det læreplanstema, der dengang hed ’natur og naturfænomener’, det tema, som pædagogerne følte sig mindst rustede til at arbejde med. Men med den styrkede læreplan fra 2018 skiftede temaet navn til ’natur, udeliv og science’, og det nye navn signalerer blandt andet, at pædagogerne skal have en mere undersøgende og eksperimenterende ­praksis med vægt på at komme ud og undersøge og, ligesom i videnskaben, stille spørgsmål og lave eksperimenter.

Den eksperimenterende tilgang er en ­fordel, mener Thorleif Frøkjær, der er lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med pædagogisk videreuddannelse og sciencepædagogik.

»Naturen giver anledning til enormt ­mange spørgsmål fra børnene, og det kan være svært at håndtere, fordi pædagogerne ikke altid har svarene, som de er vant til at have på mange andre områder. Men i den fælles, under­søgende og eksperimenterende tilgang behøver de ikke at have svarene – dem prøver man at finde sammen,« siger han.

3 gevinster ved et insekthotel

● Nysgerrighed og interesse for naturen
Insekthotellet giver børn mulighed for at komme tæt på dyrene, fordi de ikke skal lede efter dyrene, når de er samlet i hotellet. De kan både kigge selv og sammen med en voksen, som blandt andet kan forklare om biodiversitet og økosystemer i børnehøjde.

● Medbestemmelse og indflydelse
Særligt børnehavebørn kan være med til at bygge og indrette insekthotellet, men selv vuggestuebørn kan have glæde af aktiviteten. Det foregår i fællesskab, og alle har medbestemmelse og kan byde ind med deres kompetencer og interesser.

● Tålmodighed
Det er en lang proces at bygge og finde materialer til et insekthotel. Derfor kan aktiviteten strækkes over tid. Når det først er bygget, kan børnene følge, hvordan insekterne udvikler sig fra fx larve til sommerfugl.

Kilder: Laila Nielsen, pædagog, og Nina Titi Mohr, pædagogisk leder, Børnehuset Hyrdehøj.

Læs hele artiklen i Børn&Unge nr. 11.