Daginstitutioner og en stor velfærdsstat får ikke brudt med den sociale arv. USA og Danmark ligner hinanden til forveksling, når det kommer til at få gjort op med den negative sociale arv, viser ny rapport. Pædagoger kan ikke løse alle udfordringer i et samfund, men de kan gøre mere, hvis de får rammerne, siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Udgivet d. 25. marts 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist

Lovgrundlaget for daginstitutionerne har blandt andet til formål at forebygge negativ social arv. Det står klart og tydeligt i dagtilbudsloven. Alligevel kan det arbejde, pædagogerne hver dag lægger i landets daginstitutioner, ikke umiddelbart aflæses, når man ser på, om det lykkes børn at bryde den negative sociale arv.

En ny rapport fra Rockwoolfonden viser nemlig, at til trods for vores omfattende velfærdsstat og store udgifter til overførselsindkomster så ligner Danmark og USA hinanden til forveksling, når det kommer til at skabe social mobilitet: Er du født på samfundets top, er der stor sandsynlighed for, at du bliver deroppe, og omvendt, er du født på bunden, er det svært at komme væk derfra. Således går op mod 60 procent af den ulighed, der findes blandt forældre, igen blandt deres børn set over et helt livsperspektiv, fremgår det af rapporten.

Her kan du se ligheden mellem USA og Danmark. Gul er ‘mor med videregående uddannelse, grå er ‘mor med ungdomsuddannelse’, sort er ‘mor uden ungdomsuddannelse’. USA er de stiplede linjer. Grafik fra Rockwool Fonden.

Familien er den vigtigste påvirkning

Rapporten er skrevet af den kendte økonom James Heckman (kendt for Heckman-kurven, der viser, at tidlig indsats betaler sig bedst i det lange løb), Chicago Universitet, og Rasmus Landersø, forskningsleder i Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Forældrenes baggrund sætter varige aftryk på børnenes muligheder i såvel USA som Danmark, forklarer Rasmus Landersø:

”Den ene ting, de to lande med sikkerhed har til fælles, er, at den vigtigste påvirkning, de vigtigste støttepunkter, vi har i løbet af vores opvækst, er vores familie. Og hvis vi ser på, hvem der klarer sig godt i skolen, hvem der får lange, korte eller ingen uddannelse, så er der meget større ligheder mellem USA og Danmark, end man ellers skulle tro på baggrund af forskellene mellem de to samfund.”

Forældres baggrund kan ses i skolen

Om forældre har en lang eller kort uddannelse, kan aflæses i børnenes færdigheder i skolen, forklarer Rasmus Landersø.

”Forældrenes baggrund kan aflæses i børnenes faglige standpunkt. Og det var både tilfældet før i tiden og for børn, der går i skole i dag. Så det tyder ikke på at den store udbygning af daginstitutionsområdet, der er sket over de seneste årtier, gør op med den sociale arv.”

Et spindelvæv

Er du så heldig at blive født af ressourcestærke forældre, er det ikke kun et godt barndomshjem, du får. Der følger meget mere med.

”De, der har mange ressourcer, flytter til bestemte områder med bestemte typer mennesker. Dem, der har færre, flytter til andre områder. Der er stor forskel på, hvem der går i institutionerne, alt efter hvor du bor. Og der er stor forskel på, hvem der arbejder der, hvor mange ressourcer der er til hvert enkelt barn. Det er også noget, der tilgodeser dem fra ressourcestærke hjem,« siger Rasmus Landersø og peger på, at der også følger venskaber og rollemodeller med i de kvarterer, man vokser op i.

”Det handler ikke bare om, at børn og forældre i ressourcestærke hjem sidder og læser hele tiden. Det er et helt spindelvæv af omstændigheder både indenfor hjemmets fire vægge og udenfor, hvor det er dem med de fleste ressourcer, der får mest ud af de muligheder samfundet byder på,” tilføjer han.

Gentages over generationer

Det ser generelt ikke godt ud med den sociale mobilitet for de laveste indkomstklasser, fortæller Martin D. Munk, professor i sociologi ved Aarhus Universitet:

”Grundlæggende er der en meget stærk sammenhæng mellem forældre og børn, når det gælder grupper med lav indkomst og typisk ingen uddannelse. Historisk har velfærdsstaten været til størst fordel for mellemklassen. Hvordan har underklassen så fået gavn af velfærdsstaten? I gamle dage var man afhængig af dårlige betalte job på fabrikker, nu har man i højere grad levet af overførselsindkomster. Men de er ikke for alvor rykket op i indkomstklasser,” siger han.

Men hvorfor kan vi ikke bryde den sociale arv og skabe større chancelighed med alle de penge, vi bruger på dagtilbud?

”Der er nogle grundlæggende samfundsstrukturer, som gentages over generationer. Man fortrængte vigtigheden af at inddrage familien. Hvis man skal rykke en persons reelle muligheder, så skal du rykke hele familien. Så nytter det ikke kun at tænke på det enkelte individ, det enkelte barn,” siger Martin D. Munk og peger på, at der politisk har været et stort fokus på individet:

”Dybest set sagde man, at ’du skal blive uafhængig af din familie, for det er jo noget dårligt, som du skal væk fra.’ Men mennesker er jo sociale væsener. Der hvor ressourcerne fødes, er i forbindelse med det, vi sociologer kalder social kapital, de bærende sociale relationer i forhold til familie, netværk og lokalområde. Det er vores sociale DNA. Og hvis du sætter det sociale DNA ud af spil og udelukkende satser på individet og institutioner, som ikke har forståelse for familiens betydning for det enkelte barn, så tror jeg, man fejler,” siger Martin D. Munk.

Pædagoger kan ikke løse opgaven alene

Selv om daginstitutioner skal forebygge negativ social arv, så kræver det altså også noget af det omkringliggende samfund at få løst den opgave, fastslår BUPL’s formand Elisa Rimpler:

”Vi kan ikke lappe på og løse alle de udfordringer, der er i et samfund. Der skal være en ordentlig boligpolitik, arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik. Det er det stærke fællesskab, der skal løfte den svageste, både i pædagogikken og i samfundet. Hvis der er store huller i den socialpolitik, vi har, hvor vi overlader mennesker til armod og sygdom, så er det rigtig svært at få hjulpet de børn, der lever i sådan en hverdag,” siger hun.

Hun peger på, at børnefattigdom betyder ekstremt meget for, hvordan et barn oplever sit liv og sine muligheder.

”Derfor bliver vi nødt til at sige, at vi ikke kan se negativ social arv isoleret som noget, daginstitutioner kan klare. Det kræver en bred samfundsindsats, hvor pædagoger er en del af den løsning, der skal give flere børn flere muligheder,” siger hun.

Udhulet

Elisa Rimpler peger også på, at ressourcer, normeringer og høj uddannelse til personalet har stor betydning for, hvor meget pædagoger kan udrette.

”Besparelse på besparelse har udhulet vores mulighed for at give børnene, og særligt børn i udsatte positioner, nogle redskaber med, der gør, at de får mod på og tør give sig i kast med livet,” siger Elisa Rimpler og peger på, at BUPL har forelagt politikerne flere forslag til, hvordan man kan understøtte familier i udsathed med udgangspunkt i daginstitutionen.

”Men det kræver politiske investeringer,” siger hun.

Vi skal ikke alle være atomfysikere

Samtidig skal man ikke kun kigge på uddannelse, når man diskuterer social mobilitet, understreger Elisa Rimpler.

”Vi skal ikke alle sammen være atomfysikere. Det er fejlagtigt at tænke, at sådan skal et samfund være. Vi har også brug for, at der er nogle, der har et godt liv, samtidig med at de er rengøringsassistenter, uden vi ser ned på det.”

Pædagoger skal nemlig se bredt på det liv, de skal ruste børn til.

”For en pædagog handler det om, at vi først og fremmest skal sikre det gode børneliv. Og så skal vi give børnene de bedste redskaber til resten af deres liv. Der handler det om det gode liv, et liv, der giver mening for den enkelte, men hvor man også kan bidrage til fællesskabet og være en del af samfundet. Det er vores opgave,” siger Elisa Rimpler.

Læs mere om Rockwoolfondens rapport her

600 års social arv

Den sociale arv sætter dybe spor og kan være svær at bryde – på godt og ondt. Men nu har italienske forskere påvist, at dine forfædre helt tilbage i middelalderen kan have betydning for, hvordan du klarer dig i dag. Ens position i samfundet – og ens personlige økonomi – er afhængig af, hvordan dine forfædre i middelalderen klarede sig, skriver Weekendavisen.
”Hvis din familie var rig for 600 år siden, tjener du i gennemsnit mere i dag, end hvis din familie var fattig,” siger Guglielmo Barone, lektor i økonomi ved Bologna Universitet i Italien, til Weekendavisen.
Det glasloft, der gør det svært at stige i samfundet, fungerer samtidig som et glasgulv, der forhindrer, at de rigeste familier falder til bunds i samfundet, fortæller han.