BUPL Midtsjælland har etableret en løndatabase, som kan vejlede ledere om deres muligheder på jobmarkedet. Men den er også et redskab til at tøjle markedskræfterne og rette op på urimeligheder.

Udgivet d. 17. december 2019

Af: Peter Andersen, journalist

Vi skal spille på samme banehalvdel som arbejdsgiverne. Det er holdningen i BUPL Midtsjælland, hvor man har sat sig for at give nuværende og kommende ledere det bedst mulige lønoverblik.

Lønaftalerne for samtlige 417 pædagogiske ledere i de ni kommuner, som afdelingen dækker, er lagt ind i en database, så man kan sammenligne på tværs af kommunegrænser – uanset om man er områdeleder for en halv snes daginstitutioner eller SFO-leder på en skole i et landdistrikt.

»Det handler om at erkende, at løn til ledere er et marked, og at vi er nødt til at kunne vejlede lederne individuelt. Mange ledere kender ikke deres muligheder, fordi der ikke er gennemsigtighed. Når det hele er mudret, er det til fordel for arbejdsgiverne,« forklarer Jørgen Grüner, faglig konsulent i BUPL Midtsjælland.

Formålet med løndatabasen er først og fremmest at give den enkelte leder et værktøj til at overskue, hvad der er at forhandle om. »Ledere får de største lønhop i forbindelse med stillingsskift. Hvis man kan se, at de giver mere i nabokommunen, kan man skifte job, eller man kan bruge det til at stille lønkrav til sin arbejdsgiver. Kommunerne har jo også en interesse i at fastholde dygtige ledere. Hver gang en leder forsvinder, vil der jo være et tempotab,« siger Jørgen Grüner.

Ubrugelig statistik

Det har krævet en del benarbejde at få løndatabasen etableret. Og det var nødvendigt,fordi den landsdækkende statistik fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor ikke er særlig brugbar, siger Jørgen Grüner: »En kommune kan have områdeledelse, mens nabokommunen har selvstændigt ledede institutioner. En kommune kan have store institutioner, mens nabokommunen har mindre institutioner. Det kan man ikke se i den officielle lønstatistik.«

»Vi har opdelt institutionerne i fire størrelser, og vi kan se, om der er tale om SFO-ledere, områdeledere, selvstændige ledere eller pædagogiske ledere, der refererer til en områdeleder. Vi kan også se, hvor stort budget man har, og hvad man får i tillæg for en diplomuddannelse i de enkelte kommuner,« fortæller Jørgen Grüner.

De lokale fagforeninger har aftaleretten i forhold til hver enkelt leders løn og skal dermed godkende hver enkelt lønaftale, også selv om en leder vælger at forhandle på egen hånd. Dermed var de fleste af de nødvendige oplysninger kendt i forvejen i fagforeningen – det handlede bare om at få det hele sat i system.

»Det kræver lidt, men når man først har etableret løndatabasen, er det nemmere. Hver gang der er en nyansættelse, eller en leder får et nyt job, skal vi sørge for at få den skrevet ind. Og hvert år skal man sikre sig, at alle institutionssammenlægninger og strukturændringer kommer med i databasen.«

Bedre i fællesskab

Fagforeningen kan samtidig bruge løndatabasen til at lægge pres på en kommune i forbindelse med de lønforhandlinger, der finder sted i overenskomstperioden. Og prøve at få ændret de forhåndsaftaler, der bestemmer, hvilke løntrin og tillæg man som minimum har krav på.

Forhåndsaftalerne er forskellige fra kommune til kommune. BUPL Midtsjællands kortlægning har for eksempel afsløret, at SFO-lederne i Kalundborg Kommune ligger 10-11 procent lavere end i de øvrige kommuner i Vestsjælland.

»Vi har sagt til lederne i de små SFO’er i Kalundborg: ’I er ringere lønnet end i nabokommunerne’ – og så kan de selv overveje at søge væk. Men vi har også fremlagt det for kommunen. Det har ikke løftet lønnen ret meget endnu, men vi har synliggjort problemstillingen,« siger Jørgen Grüner.

Han mener, at der burde være en central, landsdækkende løndatabase, så alle nuværende og kommende pædagogiske ledere kunne få den samme hjælp. »Da vi forhandlede for områdelederne i Roskilde, prøvede vi at få noget statistik fra hovedstadsområdet.

Når man er i Roskilde, kigger man jo også mod Nordsjælland og Storkøbenhavn. Men vi burde gøre det i fællesskab. Så ville vi kunne give individuel service på et højere niveau.«