Ledere af dagtilbud bruger i højere og højere grad data, når de skal identificere pædagogiske problemstillinger. De er et godt værktøj til at skabe nysgerrighed og udvikle det pædagogiske arbejde, men data må ikke styre pædagogikken, siger ledere og eksperter, der understreger, at data er meget andet end tal og grafer.

Udgivet d. 15 september, 2017

Af: Mikkel Kamp, Journalist

Data buldrer frem. Flere og flere ledere kigger på data, når de skal identificere problemer eller sikre sig, at alt kører, som det skal. Pædagoger kommer på kursus i at analysere data og i jobopslag til lederstillinger, bliver det flere steder nævnt, at erfaringer med at indsamle data er et plus.

Et af de steder, hvor der er fokus på data, er i Aarhus, hvor Kristine Schroll er leder for Dagtilbud Hasle.

»Data er en stor del af den nationale diskurs i øjeblikket, og her i Aarhus har vi for nylig haft et ledelsesudviklingsforløb, der blandt andet handlede om, hvordan man arbejder med data, og omsætter det til pædagogisk kvalitet,« siger lederen, der som næstformand i Lederforeningen i BUPL også møder mange andre ledere rundt om i landet.

Data er blevet overskueligt

Line Skov Hansen er studieadjunkt og ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og har i samarbejde med kolleger de seneste fem år arbejdet med design og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, som inddrager brug af data til udvikling af den pædagogiske praksis.

Hun er enig i, at både fokus og brugen af data i danske dag- og fritidsinstitutioner er vokset kraftigt.

»Én grund er, at teknologien har udviklet sig, så det er blevet langt mere overskueligt at arbejde med data. En anden årsag er, at der i de senere år har været øget fokus på brug af data og forskningsviden som en del af praksis,« siger hun.

Handler om mere end tal

Arbejde med data handler langt fra kun om at indsamle og analysere tal.

»Data fungerer bedst, hvis man i institutionen har en nysgerrig og undersøgende kultur. Det skal skabe grobund for at gå mere i dybden. Når et dagtilbud får kvantitative data kortlægninger, screeninger og tests, giver det ofte lyst til at gå mere i dybden via for eksempel interview og observationer. Disse kvalitative metoder er fuldt ud lige så gyldige,« siger Line Skov Hansen.

Hun tilføjer, at data ikke leverer færdige svar på, hvilken pædagogisk indsats, der er rigtig i den enkelte institution. Data kan give et fingerpeg, og så kan man ty til forskningen for at få endnu et fingerpeg.

»Der er ikke en universalløsning på udfordringer knyttet til pædagogisk praksis, men nogle løsninger er bedre end andre. Hvis børnene scorer lavt på det sproglige område, kan man kigge på institutionens eksisterende sproglige praksis og undersøge, hvad forskningen siger om god praksis. Meget tyder på, at dialogisk læsning er godt, og så kan man overveje at arbejde med det,« siger hun.

Leverer ikke svar

Professor Lars Qvortrup er leder af Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet og har i en årrække arbejdet med data og evidensbaserede metoder i både skoler og dagtilbud. Han skelner – ligesom flere andre eksperter på området – mellem datastyret og datainformeret pædagogik.

Pointen er, at data ikke skal styre pædagogikken, men give ledere og pædagoger mulighed for at træffe beslutninger på et informeret grundlag.

»Data skal støtte pædagogernes faglige dømmekraft, men data leverer aldrig et bestemt konkret svar på, hvad man skal gøre. Data kan være med til at identificere nogle problemstillinger,« siger han.