Dagbogen fra genåbningen lakker mod ende, men det gør det store pædagogiske arbejde rundt om i hele landet ikke. Pædagogikken og nærværet med børnene blomstrer, og det samme gør kreativiteten omkring de udfordringer, der vil komme de næste uger. Både håb og bekymring for fremtiden er dog til at spore hos dagbogens pædagoger og ledere.

Opdateret d. 24. april 2020

Af: Henrik Stanek, Kurt Balle Jensen, & Julie Fristed Hansen, Journalister

»Jeg håber, at der snart bliver åbnet mere op, så vi kan være lidt flere sammen, og at der bliver løsnet op for, hvordan vi kan være sammen udendørs.«

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen

 

»Børnene føler sig trygge, og alle affinder sig med de nye regler, så nu skal vi ikke kun drage omsorg, men kan koncentrere os om det pædagogiske. Og pædagogikken blomstrer hos os.«

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset

 

»Vi er nabo til en kirke, og der er en sognegård med konfirmandstue. Jeg har spurgt, om vi må bruge sognegården fra næste uge, hvis det blive regnvejr «

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave

 

»SFO’en danner grundlag for mit job, så jeg er bekymret for, om vi får massive udmeldinger.«

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole

 

»Der har været godt at opleve en periode, hvor vi havde få børn i hver gruppe og kunne give det nærvær, vi gerne vil give. Det gør det lidt trist at skulle tilbage til det, der ligner dagligdagen«

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden

 

Det sagde pædagogerne blandt andet om den sidste dag i anden uge af genåbningen af landets skoler og daginstitutioner. Vil du læse mere om dagen, som bød på både magiske øjeblikke, bekymringer og håb for fremtiden, så læs videre her.

SFO’en: Genåbningen er gået over al forventning

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen, Lyngby-Taarbæk Kommune / Foto: Jeppe Carlsen

»Vi har i dag haft den første voksne, som har meldt sig syg. Jeg ved, at ledelsen er inde over det, og at han selvfølgelig skal testes, før han må komme tilbage. Jeg har dækket ind for ham i dag, så jeg har været i skoven igen.

Generelt synes jeg, at genåbningen er gået over al forventning.  Der har været meget snak om det her med, at vi er i frontlinjen og nemt kan blive smittet. Men min oplevelse er, at da man havde fået den følelsesmæssige reaktion ud, så vidste man godt, at nogen jo måtte være de første. Og det er det smarteste at sætte os i gang igen, for så kan forældrene også komme i gang. Vi skal huske, at vi ikke er sundhedspersonale, men pædagoger – og nu får vi faktisk lov til at være rigtig meget pædagoger.

Jeg går lidt og håber, at de erfaringer, vi gør os ved at sætte skoledagens længde ned og ændre på normeringen kan blive taget med i de kommende politiske debatter. For det har vist, at det gør en stor forskel for børnene både tryghedsmæssigt og i undervisningen.

Det, der har været sværeste de seneste to uger, er uden tvivl, at vi er så opdelt. Vi savner vores normalt tætte kollegaer og børnene, og børnene savner deres klassekammerater, lærer og pædagoger. Jeg håber, at der snart bliver åbnet mere op, så vi kan være lidt flere sammen, og at der bliver løsnet op for, hvordan vi kan være sammen udendørs.«

Vuggestuen: Pædagogikken blomstrer rundt om på legepladsen

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset, Aarhus Kommune / Foto: Privat

»For en uge siden havde vi brug for at puste ud i weekenden, men børnene føler sig trygge, og alle affinder sig med de nye regler, så nu skal vi ikke kun drage omsorg, men kan koncentrere os om det pædagogiske. Og pædagogikken blomstrer hos os.

Medarbejderne er kreative og siger, at når vi ikke kan være inde, tager vi bare tingene indefra med ud. For eksempel har en pædagog en aktivitetstaske med rundt og spiller Vildkatten med sin gruppe hver morgen. En anden tager små farvekridt med ud, hvor vi normalt tegner med store kridt på legepladsen, og andre har lavet armbånd af perler. Det er små sysler, børnene fordyber sig i. Der bliver også læst rundt om på legepladsen, hvor vi normalt bruger bøgerne inde og tit på regnvejrsdage.

Vi har gemt noget af legetøjet væk, fordi det ellers skal vaskes hele tiden. I stedet leger børnene med pinde, blade, græs og kogler. Det styrker deres fantasi, når de selv skal finde på. De ruller, kravler og hopper også op og ned ad vores lille høj. Den slags aktiviteter plejer vi at arrangere for at træne børnenes motorik, men nu gør de det selv.

I næste uge får vi dage med regn indimellem, så vi er i gang med at strukturere tidszoner, hvor nogle børn er ude, mens andre varmer sig inde. Og så bytter de.«

Børnehaven: Måske kan vi være i sognegården?

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave, Randers Kommune / Foto: Jens Hasse

»Jeg har fri i dag, men det bliver først her fra middagstid. Jeg har været i gang med at læse nyhedsbreve fra forvaltningen, og der er nogle justeringer i forhold til håndhygiejne. Børnene kan udvikle hudeksem, så vi skal have skærpet opmærksomhed på, at de får vasket sæben godt af og tørret hænderne grundigt, når de nu skal vaske hænder så mange gange om dagen. Der kan også være dem, der skal have smurt hænderne med creme. Og så er der uderummet. Fra næste uge vil vi begynde at vaske håndtag på cykler og andre kontaktflader, men skruer ned for vask af spande og skovle.

Derudover har jeg været i kontakt med vores sognegård. Vi er nabo til en kirke, og der er en sognegård med konfirmandstue. Jeg har spurgt, om vi må bruge sognegården fra næste uge, hvis det blive regnvejr, for vi kan ikke alle være inde i børnehaven med de kvadratmeterkrav pr. barn, der er. Det skal jeg mødes med dem om på mandag, og det er noget af det, vi har snakket om på ledermøder: Hvordan ser vores kapacitet ud, hvis vi får flere børn og vejret ændrer sig? Og så får vi en udfordring i at mangle hænder, fordi børnene bliver fordelt over flere kvadratmeter.

Ellers har jeg det rigtig godt med, at pædagogerne i den grad har fundet løsninger, der er de bedste for børnene. Arbejdsglæden er der, selv om det har været en uge med masser af udfordringer. Så nu kan jeg med ro i sindet holde weekend.«

Skolen: Forældre melder deres børn ud af SFO’en

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole, Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Kommune / Foto: Mette Johnsen

»Jeg har været i 4. N ligesom sidste fredag. Først fejerede vi fødselsdag for en elev, og bagefter foreslog klasselæreren, at vi alle sammen gik ned til et grønt område, fordi det er stort nok til, at eleverne kan holde afstand.

Der går to piger fra Eritrea i klassen, og de kunne en leg med småsten, som de introducerede for de andre elever. Man kaster en sten op i luften, og så skal man skynde sig at samle en anden sten op fra jorden, så man kan nå at gribe den første sten. De to piger plejer ikke at være så fremtrædende, så det var sjovt at se, hvordan de inspirerede de andre elever, som på ingen måde var så gode til legen som dem.

Det indgød respekt for pigernes evner i legen og førte til en snak om Eritrea, og hvor gamle pigerne var, da de flygtede. Pigerne blev både glade og generte over at være fokus, og det kom både integration og sprog indover.

Nogle forældre har meldt deres børn ud af SFO’en. De vil ikke betale 1.300-1.400 kroner, når deres børn alligevel tager hjem efter skole. Det kan jeg godt forstå, men SFO’en danner grundlag for mit job, så jeg er bekymret for, om vi får massive udmeldinger. Men jeg har fundet ind i en rytme og har fået lavet en plan for mit arbejde. Så må vi se, hvad Mette Frederiksen siger til den 10. maj.«

Den integrerede: Den blide opstart er ved at være passé

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden, Viborg Kommune / Foto: Privat

»Vi har igen samlet affald. Børnene havde opdaget, at der lå noget i hegnet omkring institutionen. Det skulle væk, syntes de, så det har vi været i gang med at få i skraldespanden. Og så rykker de stadig ukrudt op i sandkassen. Den havde jo fået lov til at stå ubrugt et stykke tid, men nu er der ikke meget ukrudt tilbage, det har børnene med stor iver fået fjernet.

Det er nu over en uge, siden vi åbnede igen, og udviklingen har været flere og flere børn, der er her længere og længere tid. Og i næste uge får vi flere børn, så vi er 10 vuggestuebørn i den ældste gruppe og otte i den anden gruppe. Den blide opstart er dermed ved at være passé både i vuggestuen og børnehaven. Og så har Sundhedsstyrelsen i går åbnet for, at forældre kan være med på legepladsen under indkøring, så nu får vi to nye børn om en uges tid. Så må vi se, hvordan det går.

Hvis vejret bliver, så vi skal være inde, må vi dele os op i flere grupper, og det betyder, at vi bliver mere sårbare, fordi der er mindre personale i hver gruppe. Der har været godt at opleve en periode, hvor vi havde få børn i hver gruppe og kunne give det nærvær, vi gerne vil give. Det gør det lidt trist at skulle tilbage til det, der ligner dagligdagen, hvad det angår, og set fra børneperspektivet bliver det også en forandring. De vil kunne mærke, at med flere børn kan vi ikke helt give det nærvær, de nu blevet vant til. Men sådan er realiteterne. Lad os håbe, de bliver ændret.«