Dagen i dag har for flere af pædagogerne stået i naturens tegn. Skovtur, frøæg og insekthoteller har blandt andet været på dagsordenen. Det samme har glæden over bedre normeringer og mere tid til nærvær. Dog banker udfordringer og bekymringer stadig på.

Opdateret d. 24. april 2020

Af: Henrik Stanek, Kurt Balle Jensen, & Julie Fristed Hansen, Journalister

»Det er lidt omsiggribende, det med at vaske. Det skal først i sæbevand i et kar og så over i rent vand i et andet kar og så ud og ligge og tørre«

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave

 

»Det er dejligt, for det er ikke så ofte, at vi kan gøre den her slags. Men lige nu har vi en normering, der gør, at alle grupper kan komme på en heldagstur en gang om ugen. «

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen

 

»Til hverdag sukker medarbejderne efter at kunne gøre et ordentligt stykke pædagogisk arbejde. Det kan de nu, og det fremmer arbejdsglæden og giver en god stemning. Så corona-situationen er ikke så skidt, at den ikke er godt for noget.«

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset

 

»Vi skal være meget omstillingsparate, og det er vi også. Men det kan da godt ske, at nok er nok på et tidspunkt, hvis dette fortsætter længe endnu.«

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden

 

»Jeg har planlagt forløbet med insekthoteller, så forældrene kan se, hvad vi laver, og så en vikar kan tage over, hvis jeg skulle blive syg. «

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole

 

Det sagde pædagogerne og lederne blandt andet om dagen i dag. Vil du læse mere om dagen, som bød på både udflugt, insekthoteller, afspritning og planlægning af den forstående indkøring af børnehavebørnene, så læs videre.

Børnehaven: Vask og sprit er omsiggribende

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave, Randers Kommune / Foto: Jens Hasse

»Jeg startede dagen i Land & Fritid med at købe store baljer til at vaske legetøj. Det er lidt omsiggribende, det med at vaske. Det skal først i sæbevand i et kar og så over i rent vand i et andet kar og så ud og ligge og tørre.

Børnene er ikke med til at spritte af og vaske, men hvis de vil, får de lidt vand ved siden af og regnbukser på, og på den måde får de lov til at være lidt med. Det er pædagogerne i det hele taget gode til at sørge for, og de holder hovedet højt og tager en dag ad gangen. Det er nogle andre situationer, de kommer til at stå i, men det skal jo så håndteres – og det bliver det.

Vi har i dag snakket om, at nu vil nogle af de største af børnene gerne over i andre zoner, så vi skifter sidst på ugen, og det glæder børnene sig til. Der er noget andet spændende, de kan opleve der, og på den måde sker der noget nyt. Det er vigtigt.

Ellers har jeg brugt meget tid på koordinering omkring indkøring af børn, der skal begynde i børnehaven 1. maj. Nogle forældre er ret bekymrede, og det er vigtigt, at de føler sig trygge. Vi har aftalt, at de godt kan komme og være med udendørs på tidspunkter, hvor der ikke er ret mange børn. Vi bruger en del krudt på at berolige forældre og på at lave individuelle aftaler. Der er også forældre, der har ønsket at udsætte deres barns start i børnehaven.«

SFO’en: Bedre normering betyder flere udflugter

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen, Lyngby-Taarbæk Kommune / Foto: Jeppe Carlsen

»Vi har været på tur med to 3. klasseshold, hvilket nu svarer til én klasse. Vi har set på frøæg i mosen, som ligger cirka fire kilometer fra skolen.

Jeg har gået i midten og sørget for, at de to hold har været adskilt. De har gået én og én på række. I virkeligheden har vi bare fyldt det samme, som hvis vi var to klasser afsted, fordi vi nu går én i stedet for to ved siden ad hinanden.

Det er dejligt, for det er ikke så ofte, at vi kan gøre den her slags. Men lige nu har vi en normering, der gør, at alle grupper kan komme på en heldagstur en gang om ugen.

På tur har vi naturligvis den udfordring, at børnene nu skal gå én og én og holde afstand. Men det er jo det sædvanlige. Det går godt i starten, men pludselig vil børnene sige noget til en af dem, som går længere fremme.

Så snart vi kom ud i skoven, blødte det også op, og rammerne blev mere frie, fordi vidderne er større. Men det må altså bare høre ind under det, at børn er børn. Og børn skal være børn. Men jeg synes, at det virker som om, at børnene er mere opmærksomme på det med afstand – både i forhold til de andre børn og de voksne.

Hygiejne er altid udfordrende, når man er på tur i skoven. Det handler om at have godt med sprit med. Men det har vi jo altid skulle. I virkeligheden synes jeg, at turen minder meget om en normal tur med de normale forholdsregler – på nær når de skal gå på række.«

Vuggestuen: Ikke så skidt, at det ikke er godt for noget

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset, Aarhus Kommune / Foto: Privat

»Jeg sidder i sandkassen og leger med en gravko, og når jeg kigger ud over legepladsen, kan jeg se, at vi har masser af trivsel og læring. Vi har fundet ud af at være i vores måde at arbejde på, og det er helt fantastisk, at børnene får den nærvær, de har brug for. Med en voksen til fire børn skal vi ikke længere sige ”Du må lige vente lidt” eller ”Lige om lidt gør vi det”. Ingen skal også lige holde øje med vaskemaskinen eller tage telefonen, for det har jeg ansat én til.

Det er godt nok den voksne, som udstikker rammen for, hvad børnene i legegruppen skal lave, men inden for den aktivitet går den voksne i dialog med børnene og følger deres spor. Til hverdag sukker medarbejderne efter at kunne gøre et ordentligt stykke pædagogisk arbejde. Det kan de nu, og det fremmer arbejdsglæden og giver en god stemning. Så corona-situationen er ikke så skidt, at den ikke er godt for noget.

Begrænsningen er, at børnene skal blive i legegruppen, men det går fint. De ved hver især, hvem de skal være sammen med. Ellers har vi lavet collager på vinduerne med billeder af børn og voksne, men det er mest en hjælp til fædrene. Når en far ikke har afleveret i to dage, har han glemt, hvem hans barn skal være sammen med. Den slags er mødre bedre til at huske.«

Den integrerede: Lunten er nok lidt kortere, når vi kommer hjem

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden, Viborg Kommune / Foto: Privat

»Vi er nu kommet op på otte vuggestuebørn med to voksne i begge grupper. Vi har haft vores med på en lille tur til en skov bag ved vores institution, og der har vi set på fugle og træer og oplevet foråret.

Vi kan pædagogisk lave noget af det, vi altid har lavet, men vi er også nødt til at tænke i nye baner. Hvad kan vi for eksempel, når vi skal ind? Det gode vejr holder jo ikke for altid, og med reglerne om seks kvadratmeter pr. barn, må vi være 4,87 barn i det ene rum, lidt mere end tre i det andet rum og seks i det tredje rum. Og vi har jo flere børn end det. Hvad skal vi så? Skal vi tage gangen i brug? Det er noget af det, vi tænker en del over, og vi har ikke knækket nøden endnu. De samme overvejelser har de i børnehaven.

Jeg laver mødeplaner uge for uge alt efter, hvor mange børn, der kommer. Normalt kender vi vores arbejdstider langt ind i fremtiden, men sådan er det ikke nu. Vi skal være meget omstillingsparate, og det er vi også. Men det kan da godt ske, at nok er nok på et tidspunkt, hvis dette fortsætter længe endnu. Der er pres på ressourcerne alle ugens 37 timer, og vi er trætte, når vi kommer hjem. Vi gør alt for at få det hele til at fungere under uvante forhold. Fagligt og humørmæssigt holder vi fanen højt, men så er lunten nok det kortere, når vi kommer hjem. «

Skolen: Eleverne er nysgerrige på deres ændrede skemaer

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole, Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Kommune / Foto: Mette Johnsen

»Jeg har halvdelen af 5. O hver onsdag fra 8.30 til 14. Jeg plejer ikke at have klassen, men det har jeg i denne tid, og jeg har planlagt, at eleverne skal bygge hver et insekthotel. Det passer til årstiden og giver dem noget brugbart med hjem. En elev spurgte, hvorfor de skal lave insekthoteller, og da jeg svarede, at vi har naturteknik, syntes han, at det lyder som en god ide. Eleverne er nysgerrige på, hvorfor deres skema er blevet lavet så meget om.

Jeg har planlagt forløbet med insekthoteller, så forældrene kan se, hvad vi laver, og så en vikar kan tage over, hvis jeg skulle blive syg. Desuden er jeg bedst til at lave noget planlagt fremfor bare lige at finde på. Til gengæld betyder det ikke noget, at jeg ikke plejer at have 5. O. Jeg var meget i klassen i 3. og 4., så vi kender hinanden. Men det er sjovt at se, hvordan eleverne har udviklet sig til præ-teenagere i løbet af et år.

I dag har vi set små film om, hvordan man kommer i gang med at lave et insekthotel. Bagefter gik vi ned til en sø for at tænke over, hvad det vil være godt at samle ind til hotellet. På den måde fik jeg både lagt bevægelse ind og udnyttet det gode vejr. I næste uge begynder vi at bygge hotellerne af lister, jeg har fået af pedellen.«