På den 3. åbnings- og forberedelsesdag har pædagogerne og lederne stadig styr på det meste. Langt fra alle børn er kommet, og der er stadig pænt med overskud til at arbejde i små legegrupper, at købe nye spil ind og vaske hænder. Mange gange. Nogle børn er blevet lidt bange for den fysiske kontakt, selv om de har lyst til det. Men børn må ikke føle sig forkerte – og kram skulle de altså have. Så det fik de.

Opdateret d. 28. april 2020

Af: Henrik Stanek, Kurt Balle Jensen, & Julie Fristed Hansen, Journalister

»Det er en stor oplevelse at se alle de små smil, som børn og voksne udveksler. Det er det, der gør det helt fantastisk at arbejde i en daginstitution.«

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset

 

»Vi sørgede for, at alle vaskede hænder. Det tager børnene i stiv arm. Det er mere os voksne, som skal finde logikken.«

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole

 

»Det er de små, meget lavpraktiske problemer, vi forsøger at finde løsninger på i dag.«

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen

 

»Så stod børnene der i de forskellige zoner og sang på samme tid. Hver for sig og alligevel sammen. Det var et skønt syn.«

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave

 

»Sandkassen har jo fået lov til at stå og gro lidt til de sidste uger, men det skal børnene nok få ordnet. Vi får den flotteste sandkasse.«

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden

 

Det sagde pædagogerne og lederne om dagen i dag. Vil du læse mere om dagen, der bød på fejring af dronningens 80 års fødselsdag, leg i små legegrupper, køb af nye spil og en masse håndvask, så læs videre her.

Vuggestuen: Det går smaddergodt med små legegrupper

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset, Aarhus Kommune / Foto: Jens Hasse

»Vi har 32 børn ud af 48, og det går smaddergodt. Forældrene har læst mine beskeder om, hvordan de skal aflevere, og børnene er glade for at se os. Det er en stor oplevelse at se alle de små smil, som børn og voksne udveksler. Det er det, der gør det helt fantastisk at arbejde i en daginstitution.

Vores legegrupper med fire børn i hver går over al forventning. Vi har ikke delt legepladsen op i mindre rum, men vi er tydelige og viser, hvor vi vil have, at børnene skal være. Når vi siger ’Kom, vi går herhen’, følger børnene med. Vi har megen øjenkontakt, så når vi har børn, som vil gynge, spørger vi kollegaen ved gyngerne, om vi kan bytte.

Selvfølgelig bliver børnene ikke i deres legegruppe hele tiden, for de vil sige hej til hinanden. Vi prøver at minimere det, men vi siger ikke nej, for det er deres venner, de vil hen til. I stedet er vi ekstra opmærksomme på at tørre snot og savl væk.

Hver medarbejder har en plastickasse med for eksempel perler, bøger eller forstørrelsesglas med rundt. I aften vasker vi det hele i vaskemaskinen eller i hånden. Vi vasker også alt sengetøjet hver dag. Det er en stor opgave, som jeg har ansat to ekstra til. Ellers spritter vi gynger og legeredskaber af, når vi kommer rundt.

Vi er privilegeret af, at vi har en stor legeplads, så vi lykkes både med at arrangere pædagogiske aktiviteter og overholde retningslinjerne for at undgå smitte. Alle vores strategier virker.«

Skolen: Børnene vasker hænder i stiv arm

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole, Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Kommune / Foto: Mette Johnsen

»Vores elever møder forskudt mellem klokken 8 og 9. I dag kom 2. og 3. klasserne tilbage i skole, og jeg havde ansvaret for de elever fra 3. klasse, som kom til morgenåbning i SFO’en. Lidt i 9 gik jeg over for at tage imod dem og de andre 3. klasses elever ved den dør, de skal ind ad. Alle klasser er delt i to, og sammen med lærerne hjalp jeg børnene ind i de rette lokaler, og vi sørgede for, at alle vaskede hænder. Det tager børnene i stiv arm. Det er mere os voksne, som skal finde logikken. For eksempel skal en klasse bruge håndvaske ud for et klasseværelse, mens dem i klasseværelset skal ned til billedkunst. Det er ikke smart, at de krydser hinanden på gangen, så vi må prøve at finde en smartere løsning.

Bagefter gik jeg i gang med at forberede de timer, jeg skal have i 5. klasse i næste uge. Jeg skal have halvdelen af klassen på skift i understøttende undervisning og trivsel. Derfor tog jeg ud og købte Uno, spillekort, Labyrint og Monopoly. Det er spil, jeg kan have med mig og spritte af, hver gang nogle har spillet med dem.

Der mangler seks-syv elever i hver klasse. Forældrene kan ikke forstå, at deres børn skal være prøveklude, men vi er sikre på, at de kommer dryssende i løbet af en uges tid, fordi det rygtes blandt forældrene, at det er dejligt at få børn hjem, som har fået indtryk i skolen.«

SFO’en: Vi kommer nok til at begå fejl

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen, Lyngby-Taarbæk Kommune / Foto: Jeppe Carlsen

»Dagen i dag står på mere information og løsning af forskellige små problemer, så vi kan være klar til i morgen, hvor børnene kommer. Vi har for eksempel fundet ud af, at nogle af os skal være i klasselokaler, når vi har SFO. Her er der den basale udfordring, at vi skal kunne ringes op af forældrene, når de er her for at hente børnene, da de ikke må komme ind på skolens område. De kan sagtens ringe til SFO-husene, men ikke til de af os, som skal være i klasselokaler, hvor der ikke er telefoner. Så det er de små, meget lavpraktiske problemer, vi forsøger at finde løsninger på i dag.

Blandt personalet deler vi viden og tanker om, hvordan vi kan få lavet det her fedt, men undervejs går begrænsningerne også op for os. For eksempel når vi deler ideer til udendørs lege uden kontakt: En god leg kunne være ’ikke røre jorden’, hvor man kan råbe til den anden, at de rør jord. Men vi ved jo, at børnene har en tendens til at klumpe sig sammen…

Jeg er spændt på åbningen i morgen. Vi er enige om, at vi kommer til at begå fejl, men så lærer vi af dem og indretter os derefter. Jeg føler mig dog rimelig godt rustet til at tage imod børnene og er klar på, hvad der skal ske. Hvis jeg bliver i tvivl om noget, ved jeg lige, hvem jeg skal fange – og så bliver der fundet løsninger lynhurtigt. «

I går filmede Christian infovideoer til børnene, så de ved, hvordan de skal forholde sig, når de møder ind i morgen.

Du kan se, hvad 3. klasserne fik:

Børnehaven: Vi fik sunget for dronningen

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave, Randers Kommune / Foto: Jens Hasse

»Jeg har brugt meget tid på kontoret i dag. Der går en del tid med at koordinere mødeplaner og tjekke, hvornår der kommer børn, og hvad der er brug for af medarbejdere. Så jeg har ikke været så meget ude mellem børnene, som jeg plejer. Men jeg har fået snakket med medarbejderne om, hvordan vi kan udnytte zonerne på legepladsen. Hvordan kan vi tilføre nye aktiviteter, og hvordan kan vi gøre dem spændende med nyt fra dag til dag?

Noget er blevet begrænset. Mooncar-banen gik rundt på legepladsen, men den er blevet delt op, så nu kan banen ikke bruges. Det må altså ikke gå ud over børnene, og det må ikke kun handle om alle de regler, vi skal overholde. Derfor vil vi gøre noget ud af zonerne, og det har vi snakket om i dag. Vi har for eksempel en stor trampolin, og den kan de små få ud som en del af deres multibane med gummiunderlag, selv om den ellers ikke bruges ude.

Vi tager i det hele taget indeting ud, og det synes børnene er skønt. Der er så noget, der bliver slidt op ved at komme ud til leg på fliserne, men skidt med det. Jeg har desuden fået Finderiet, en lokal genbrugsbutik, til at pakke en masse køkkenting til vores udekøkken. Rigtige gryder og pander, som bliver leveret allerede i dag.

Ved middagstid fejrede vi dronningen. Flaget blev hejst, og så aftalte vi et tidspunkt, hvor vi skulle synge. Så stod børnene der i de forskellige zoner og sang på samme tid. Hver for sig og alligevel sammen. Det var et skønt syn.«

Den integrerede: Ingen børn skal føle sig forkerte

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden, Viborg Kommune / Foto: Jens Hasse

»Der var ikke kommet så mange børn, da jeg mødte klokken halv 9. Vi har nogle stille og rolige dage i denne uge, og det er meget godt, så kan vi have fokus på dem, der er her. Jeg er mere spændt på, hvordan det går, når alle børnene er tilbage, for så bliver der pres på ressourcerne. Vi skal jo bruge tid på flittig håndvask…

Det var en speciel dag i går. Jeg fik smil fra nogle af børnene, og der var gensynsglæde, men de har jo været hjemme i fem uger, så nogle af dem var lidt betuttede. Jeg snakkede med nogle kolleger i børnehaven, hvor en del børn havde lidt svært ved at komme tæt på. De har fået at vide derhjemme, at de skal holde afstand. Derfor ville de ikke lige give kram, før der var gået lidt tid, selv om de havde lyst til det. Men der skal altså være plads til kram. Ingen børn skal føle sig forkerte og føle, at de ikke må få et kram, heller ikke på tværs af grupperne. Så spritter vi os bare af bagefter.

Vi er ude hele dagen, og nogle af vuggestuens børn er dermed ude fra klokken halv syv. Det er de jo ikke vant til, så der bliver sovet en god middagssøvn. Og så har de ellers travlt med at hive ukrudt op af sandkassen. Det er det store hit. Sandkassen har jo fået lov til at stå og gro lidt til de sidste uger, men det skal børnene nok få ordnet. Vi får den flotteste sandkasse!