Normeringerne er elendige i en del kommuner. Ved at organisere hverdagen kan man kompensere en smule for de dårlige normeringer, i hvert fald for de ældste børn.

Udgivet d. 15. januar 2019

Af: Mikkel Kamp, journalist

En normering på 4,2 vuggestuebørn pr. voksen og 8,4 børnehavebørn pr. voksen. Sådan ser virkeligheden ud i kommunerne med landets dårligste normering, viser tal fra Danmarks Statistik. De dårlige normeringer gør hverdagen vanskeligere for lederne, men ledernes opgave er i princippet den samme, uanset hvad statistikkerne viser.

Det mener professor Kurt Klaudi Klausen, der forsker i offentlig ledelse på Syddansk Universitet. »Det forbedrer helt sikkert mulighederne for at lede, hvis man har flere kompetente medarbejdere, og derforskal dagtilbudslederne også lede opad og forsøge at påvirke højere oppe i systemet. Indadtil i institutionen skal en leder altid forsøge at få mest muligt ud af de muligheder, der er,« siger han.

Men hvis man som leder hele tiden har travlt med at fylde huller og finde vikarer og få enderne til at nå sammen, kan det måske opleves, som om det
kan være lige meget med fine ledelsesteorier og tanker om strategisk ledelse. Det er dog ikke tilfældet, mener Kurt Klaudi Klausen.

»I ledelsesopgaven ligger der altid særlige vilkår. Og der er altid brug for strategisk ledelse. Der er brug for, at man kigger fremad, og at man skaffer
sig legitimitet eksternt. Det ændrer sig ikke,« siger han.

Håndtag at dreje på
Charlotte Ringsmose, lektor på DPU, kalder det deprimerende at opleve institutioner, hvor der er for mange børn til få voksne. Hun understreger, at det er nødvendigt`med bedre normeringer. Men lederen kan dog gøre noget for at mindske følgerne af de dårlige normeringer, i hvert fald i forhold til de
ældste børn, siger hun.

»De helt små har store individuelle behov, og vi ved, at det giver den bedste kvalitet med kendte voksne, og når børnene kan være i små grupperinger. De har brug for nærværende voksne, de kan spejle sig i, og som kan tage sig af dem. Det kan man ikke lede sig ud af på andre måder end at forsøge at sørge for, at der er så mange voksne som muligt fordelt ud til børnene,« siger hun.

I børnehaverne er der heller ikke nok voksne, understreger Charlotte Ringsmose, og børnene har generelt brug for mere kontakt, end de får med
de nuværende normeringer. Her er dog lidt flere håndtag, ledere kan dreje på.

»Hvis institutionen har klargjorte og inviterende legeområder, hvor det
er tydeligt for børnene, hvad de kan bruge dem til, og hvad de må, kan det kompensere lidt.  Områderne skal være tydeligt tænkt ud fra et børneperspektiv, « siger hun og tilføjer, at hun for nylig har besøgt en børnehave, som blandt andet havde et område, der var gjort klar til at lege butik, og et andet til zoologisk have. Det fik børnene til at bruge områderne.

»Leg betyder utrolig meget, og man kan udnytte, at nogle børn er rigtig gode til at lege. De kan føre an i legen, og så kan de voksne holde øje og træde ind, hvis legen er ved at gå i stå, eller der skal tilføres nye materialer, så legen bliver holdt i gang,« siger Charlotte Ringsmose.

Et andet bud er at arrangere fælleslege som Tornerose eller dåseskjul, hvor få voksne kan engagere en større børneflok. »Børnene synes, det er sjovt, og
det kan skabe et fællesskab. Det kan også være en måde at inkludere udsatte børn på, fordi legen er styret af en fælles dagsorden,« siger Charlotte
Ringsmose.

Tjek normeringer og pædagogandele i din kommune