Danmark er ramt af corona-virus, og skoler og dagtilbud har været lukket landet over, men er fra midten af april gradvist genåbnet. Hvad betyder det for dig som pædagog? Her er svar og gode råd, der dækker det meste af det, du har brug for at vide.

Opdateret d. 26. juni 2020

Sundhedsstyrelsen har udsendt nye retningslinjer for fase 2 af genåbningen af daginstitutioner, skoler og SFO’er. Det sker efter at BUPL efterspurgte klare retningslinjer i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nye corona-anbefalinger fra 10. maj.

Forebyggelse af smittespredning
Der er kommet en ny generel vejledning med opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af smittespredning. Den nye vejledning erstatter den tidligere vejledning om ‘Genåbning af dagtilbud’. Du kan finde den fulde vejledning her.

Pædagoger i øget risiko
S
undhedsstyrelsen opererer nu med begrebet ”personer i øget risiko”. Begrebet dækker personer, der har sygdomme eller tilstande, som indebærer en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Medarbejdere i øget risiko skal ikke udsættes for direkte smitte med corona virus. Medarbejderne kan i princippet være fysisk tilstede på arbejdspladsen også selvom de til daglig har kontakt med mange mennesker.

Der vil ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres egen læge ikke bør møde fysisk på arbejdspladsen. Pædagoger i øget risiko skal i dialog med lederen foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold.
Læs mere om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

På denne side finder du svar på dine spørgsmål om:

Genåbning

Risikogruppe

Utryg ved at gå på arbejde, i risikogruppe
Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der foretager den sundhedsfaglige vurdering af, om der er en sundhedsmæssig risiko ved, at du går på arbejde. Er der en risiko ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din leder og aftale, om der er mulighed for omplacering til andre opgaver. Du skal eventuelt fremvise en lægeerklæring, hvis din leder ønsker dette.

Barn eller nærtstående familiemedlem i øget risiko
Hvis man bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller et barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.

Bor man sammen med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde.

I de tilfælde, hvor der pga. særlige forhold alligevel kan være behov for omplacering, eller hjemmearbejde, anbefales det at du og din leder i fællesskab drøfter, hvad der kan lade sig gøre.

Hvis du er i tvivl bør du kontakte din læge.

Eget barn med funktionsnedsættelse
Hvis du har et barn med en konstateret funktionsnedsættelse, og du har behov for selv at passe dit barn derhjemme, kan du muligvis være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Det kan for eksempel være i den situation, hvor den sædvanlige hjælp er aflyst på grund af smittefare i forbindelse med corona-virus.

Det er din bopælskommune, der foretager en konkret og individuel vurdering af, om du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Dette er en ekstraordinær ordning, og derfor kan kommunen gøre den eventuelle bevilling tidsbegrænset.

Øget risiko, fritaget fra arbejde, mulighed for fuld løn
Hvis du, eller din nærmeste pårørende, er i øget risiko, og du derfor bliver fritaget fra din arbejdsforpligtelse, så kan du være berettiget til fuld løn. Det er dog et krav, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion. Retten til fuld løn er midlertidig og gælder fra 20. maj 2020 til og med 31. august 2020. Hvis din arbejdsgiver allerede har stoppet din løn i juni måned, er det arbejdsgivers ansvar at efterregulere, så du får din løn, og arbejdsgiver får sygedagpengerefusionen.

For at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion – og du dermed er berettiget til fuld løn -, skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal over for din bopælskommune dokumentere, at du efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
  • Du skal fremlægge en erklæring fra din arbejdsgiver, hvori arbejdsgiver erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre dine arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i risikogruppen.
  • Du skal sammen med din arbejdsgiver vurdere dine arbejdsforhold og overveje, hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til andre. Hvis det ikke er muligt at indrette arbejdet, så smitterisiko reduceres, skal din arbejdsgiver undersøge, om du kan omplaceres til en stilling, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. Du skal også drøfte med din arbejdsgiver, om arbejdet kan udføres hjemme. Først når alle disse tiltag er undersøgt, bliver fraværsmelding relevant.
  • Din arbejdsgiver skal erklære, at du fritages helt fra din arbejdsforpligtelse.

Reglerne ovenfor gælder også, hvis du er pårørende til en person i øget risiko. Som pårørende skal du dele husstand med personen i øget risiko og have en familiemæssig tilknytning til pågældende.

Gravid

Gravid
Der er to forhold, der gør sig gældende. For det første hvor langt du er i din graviditet, og for det andet hvor du arbejder. Indtil din 28. graviditetsuge er du stillet som andre medarbejdere i risikogruppen. Det betyder, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der skal foretage den sundhedsfaglige vurdering og dermed ikke dig eller din arbejdsgiver.

Fra 28. graviditetsuge er der forskellige regler afhængigt af, hvor du arbejder. Gravide medarbejdere i dagtilbud med børn 0-6 år skal – ud fra et forsigtighedsprincip – fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner. Hvis det ikke er muligt for dig at arbejde hjemme, skal du fraværsmeldes. Det betyder, at du har ret til fravær med løn, men fraværet tæller ikke som sygedage. På andre områder, f.eks. skole- og SFO-området er du fra 28. graviditetsuge stillet som andre medarbejdere i risikogruppen, se ovenfor.
Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko

Ferie og rejser til udlandet

Kan min leder forbyde mig at rejse til bestemte lande?
Din leder kan ikke forbyde dig at rejse til bestemte lande. Men det kan få konsekvenser for dit ansættelsesforhold, hvis du ikke følger Udenrigsministeriets anbefalinger. Hvis du er rejst på en ikke-nødvendig rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til og efterfølgende må gå på hjemmeophold, uden du på forhånd har aftalt det med din leder, kan din arbejdsgiver i yderste konsekvens sidestille det med udeblivelse og afskedige dig.

Skal jeg fortælle min leder, hvor jeg har været?
Hvis du har været i et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, skal du oplyse din leder om det. Du kan nemlig udgøre en potentiel højrisiko for arbejdspladsen – både for børn, unge, kolleger og forældre. Du er dog ikke forpligtet til at fortælle præcis, hvilket land du har været i.

Skal jeg holde mig hjemme, når jeg er kommet hjem fra udlandet?
Hvis du planlægger at rejse til udlandet, bør du løbende følge med i Udenrigsministeriets rejsevejledning og anbefalinger. Du bør følge Udenrigsministeriets opfordring, som p.t. lyder på at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra de lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. De 14 dages hjemmeophold gælder, hvad enten der er tale om unødvendige eller nødvendige rejser.

Får jeg løn, hvis jeg skal gå på hjemmeophold?
Myndighederne bruger ikke længere ordet karantæne, men kalder det hjemmeophold. Udenrigsministeriet anbefaler, at man holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra de lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Derfor bør du – hvis du rejser til et sådant land – på forhånd have aftalt med din arbejdsgiver, hvordan de 14 dages hjemmeophold skal afvikles efter hjemkomst. Hvis du efter aftale med din leder kan varetage opgaver hjemmefra, har du krav på løn. Omvendt kan din arbejdsgiver afvise at betale løn under de 14 dages hjemmeophold, hvis I ikke har aftalt det.

Får jeg løn under sygdom, hvis jeg er blevet smittet med COVID-19 på min rejse?
Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald og du vil have ret til løn under sygdom – også hvis du har COVID-19. Hvis du har fået COVID-19 som følge af en rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, kan din arbejdsgiver gøre gældende, at der er tale om selvforskyldt sygdom og afvise at udbetale løn. Det vil være vanskeligt for arbejdsgiver at bevise, at du er blevet smittet under rejsen, men under alle omstændigheder skal du være opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Hvad skal jeg gøre, hvis det land, jeg holder ferie i, pludselig ændrer sig til at blive et land, Udenrigsministeriet fraråder rejser til?
Fra 27. juni opdateres rejsevejledningerne for EU- og Schengenområdet samt UK ud fra en ny model med udgangspunkt i den sundhedsmæssige situation i de enkelte lande. Hvis rejsevejledningen ændrer sig under din ferie i udlandet, så dit feriested bliver et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, er Udenrigsministeriets udmelding p.t. således: Opfordringen til 14 dages hjemmeophold gælder ikke disse tilfælde, men du opfordres til at lade dig teste.
Senest ved afslutningen af din ferie, skal du orientere din arbejdsgiver om, at du har været i et område, der under din rejse blev til et område, Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Så må arbejdsgiver tage stilling til, om du skal komme på arbejde.

Kan min leder bestemme, at jeg skal blive hjemme efter jeg er kommet tilbage fra ferie i udlandet?
Hvis din arbejdsgiver vurderer, at rejser kan udgøre en risiko for andre, man er i kontakt med på arbejdspladsen, kan arbejdsgiver udstikke retningslinjer om, at medarbejdere skal opholde sig i hjemmet 14 dage efter hjemkomst. Hvis der findes sådanne retningslinjer på din arbejdsplads, skal du følge dem, ellers kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold. Det er derfor vigtigt, at du både holder dig orienteret om Udenrigsministeriets rejsevejledning og om udmeldinger fra din arbejdsgiver, hvis du planlægger en rejse til udlandet. Har du overholdt Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil hjemmeopholdet være med løn.

Inddragelse af planlagt ferie
Din leder kan godt inddrage allerede planlagt ferie, men kun i ganske særlige tilfælde. Der skal være tale om, at væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det skal have været uforudsigeligt for din leder, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det netop er dig, der får ferien ændret, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.

Din leder kan ikke generelt ændre planlagt ferie for de ansatte. Det afhænger derfor af de konkrete omstændigheder i institutionen, om din leder kan inddrage din planlagte ferie.
Hvis din ferie ændres, skal din arbejdsgiver dække dit eventuelle økonomiske tab. Kontakt din lokale fagforening, hvis du er i tvivl.
Når din ferie først er påbegyndt, kan din leder ikke ændre ferien.

Kompensation for ændring i ferietidspunkt – private skoler
Udelukkende under ganske særlige omstændigheder kan din leder omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie.

Har du fået ændret i dit ferietidspunkt, skal du være opmærksom på, at ferievejledningen for ansatte i staten gælder, hvorfor du har krav på kompensation efter følgende regler:

  • Sker omlægningen med kortere varsel end de sædvanlige 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie, og før den planlagte ferie er påbegyndt, har du krav på 1,82 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
  • Sker omlægningen, efter at ferien er påbegyndt, har du krav på 3,6 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
  • For særlige feriedage gælder samme vilkår som almindelige feriedage.

Rengøring

Skærpede krav til rengøring og sammenhæng til normeringerne
Regeringen har aftalt med kommunerne, at de får dækket alle udgifter forbundet med det ekstraordinære krav til rengøring/hygiejne. Derfor er det vigtigt, at de enkelte institutioner er i dialog med kommunen om, hvordan normering/kvalitet ikke berøres af de skærpede krav til rengøring.
Aftalen om at få dækket ekstra udgifter til rengøring gælder også for de private dagtilbud.

Arbejdstid

Ændret arbejdstid
Din leder skal tage størst muligt hensyn til medarbejderne, hvis lederen ønsker at omlægge jeres arbejdstid. Ændringer i arbejdstiden skal varsles med mindst fire døgn. Hvis ikke varslet overholdes, skal du have et tillæg pr. time for de omlagte timer.

Arbejde flere timer (end fastlagt i ansættelsesbrev)
Hvis du bliver bedt om at arbejde flere timer, end du er ansat til, så skal det betragtes som merarbejde eller overarbejde, afhængig af hvor mange timer du er ansat til.
Er du ansat på deltid og arbejder mere end det timetal, du er ansat til, er der tale om merarbejde. Omfanget af deltidsansattes merarbejde opgøres ved normperiodens afslutning og giver ret til afspadsering eller afregnes med normal timebetaling i forholdet 1:1.
Hvis du har arbejdet mere end det, der svarer til fuld tid i normperioden, vil der være tale om overarbejde. Omfanget af overarbejdet opgøres ved normperiodens afslutning. Overarbejdet skal godtgøres med frihed med tillæg på 50 %, og det skal fortrinsvis gives som hele dage. Overarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret.

Optælling af timer da sendt hjem
I udgangspunktet skal din arbejdstid registreres og opgøres med den arbejdstid, der var planlagt. Var der ikke planlagt arbejdstid, skal du registrere arbejdstiden med 7,4 timer pr. dag, hvis du er fuldtidsansat.

Arbejdstid – private institutioner

Privat institution med overenskomst. Arbejde flere timer (end fastlagt i ansættelsesbrev)
Hvis du bliver bedt om at arbejde flere timer end du er ansat til, så skal det betragtes som overarbejde. Overarbejde skal dog så vidt muligt undgås og bør løbende afvikles inden for normperioden, som er et kalenderår. Hvis du har arbejdet mere end 1924 timer inklusive ferie og søgne-helligdage, når året gøres op den 31.12.2020, skal du kompenseres – i første omgang med afspadsering i forholdet 1:1,5. Hvis det ikke kan lade gøre at afspadsere, skal timerne udbetales med tillæg af 50 %.

Privat institution med overenskomst. Omlægning af arbejdstid i perioden med genåbning.
Din leder skal tage størst muligt hensyn til medarbejderne, hvis pågældende ønsker at omlægge jeres arbejdstid. I forbindelse med ændringer af tjenesteplanen, som er mere permanente end lejlighedsvist omlagt tjeneste, skal dette ske med mindst 4 ugers varsel.

Privat institution uden overenskomst 
Når der ikke er en overenskomst til at regulere reglerne om f.eks. arbejdstid, så skal der tages udgangspunkt i det, som står i dit ansættelsesbrev. Derfor opfordres du til at kontakte din lokale fagforening med spørgsmål om f.eks. overarbejde og omlægning af arbejdstiden. Fagforeningen vil have brug for at kende indholdet i dit ansættelsesbrev, så det vil være en god ide at have det ved hånden, når du ringer. Du kan også stille dine spørgsmål på mail og vedhæfte dit ansættelsesbrev.

Arbejdstid – private skoler med overenskomst

Arbejde flere timer (end fastlagt i ansættelsesbrev)
Du kan godt arbejde mere i den kommende tid, men hvis du har arbejdet mere end din nettonorm på 1687,20 timer, når skoleåret er gået, skal du kompenseres med et tillæg på 50%. Hvis du kan blive enig med din leder, kan du også i stedet for udbetaling få den overskydende tid til afspadsering med tillæg af 50 %.

Omlægning af arbejdstid
Du skal være orienteret om ændringer i din tjenesteplan med et varsel på mindst 4 døgn. Hvis ikke varslet overholdes, har du har krav på en godtgørelse.

Arbejdstid – private skoler uden overenskomst

Overarbejde og omlægning af arbejdstid
Når der ikke er en overenskomst til at regulere reglerne om f.eks. arbejdstid, så skal der tages udgangspunkt i det, som står i dit ansættelsesbrev. Du opfordres til at kontakte din lokale fagforening med spørgsmål om f.eks. overarbejde og omlægning af arbejdstiden – husk dit ansættelsesbrev når du ringer.

Genåbning – generelle råd

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Styrelsen opdaterer løbende sine anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til corona-virus.
Du kan følge med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger her

Derudover har myndighederne samlet alle oplysninger og vejledninger om corona på coronasmitte.dk
Læs myndighedernes nyeste tiltag

Arbejdsskade

COVID-19 smitte som arbejdsskade
Hvis man gennem arbejdet har tæt borgerkontakt og bliver smittet med Corona, kan det være en arbejdsskade. Det gælder også pædagoger.

Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at man ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, men man skal sandsynliggøre at smitten er sket på arbejdet. I en vejledning fra myndighederne står der, at man eksempelvis vil se på om smitterisikoen på arbejdet vurderes at være højere end risikoen i fritiden. Hvis en pædagog i sin fritid har haft begrænset kontakt med andre ud over familie og få venner ad gangen, vil det tale for en anerkendelse af at smitte er sket på arbejdet og dermed er en arbejdsskade.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet gennem dit arbejde, kan du kontakte din lokale fagforening, som hjælper dig med evt. anmeldelse af en arbejdsskade.

Pauser

Personalet har fortsat ret til pauser
Personalets pauserum må som udgangspunkt ikke inddrages, men hvis det alligevel er sket, skal I anvises et andet sted at holde pause, som overholder de krav, der stilles i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende færdselsveje- og arealer, arbejdsrum, temperaturforhold mv., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger, herunder spiseplads, håndvaske, garderobe, omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads.
Kontakt din lokale fagforening eller din AMR/TR hvis du har spørgsmål til adgangen til pauser.

Nye og andre opgaver

BUPL og de øvrige offentlige fagforeninger har lavet en fælleserklæring med KL på grund af corona-krisen. Den åbner mulighed for, at pædagoger og andre offentligt ansatte kan blive anvist at varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end der, hvor de normalt udfører deres daglige arbejde. Det sker, hvis presset på fx sundhedsområdet, ældreområdet eller bo- og opholdssteder bliver så stort, at der mangler personale til at varetage kritiske funktioner. For pædagoger kan det fx betyde, at man skal indgå i nødpasning om aftenen, natten eller i weekenden. Eller det kan være vagter på bo- og opholdssteder, altså på andre overenskomst- og fagområder. Hvis du oplever at blive pålagt nye og anderledes opgaver, opfordres du til at kontakte din TR, FTR eller BUPL.

Aftalen om nye og andre opgaver udløber 31. maj 2020, men allerede eksisterende ordninger kan videreføres frem til 14. juni 2020. Kommunerne og fagforeningerne kan indgå nye aftaler, der i givet fald skal have en udløbsdato og ophøre senest 31. august. Kontakt din lokale fagforeninger, hvis du får en henvendelse fra din arbejdsgiver om at løse opgaver et andet sted.

Ikke alle slags opgaver
Det naturlige udgangspunkt vil være, at eventuelle andre opgaver sker inden for det pædagogiske kompetenceområde. Og kun i det omfang, at der er tale om kritisk mangel på personale på det pågældende sted/område. Hvis krisen udvikler sig negativt, må man forvente, at pædagoger og andre offentligt ansatte skal bidrage til at løse opgaver på en bred vifte af andre overenskomst- og fagområder.

Hvilken overenskomst
Det fremgår af fælleserklæringen med KL, at afsættet er den gældende overenskomst. Hvis du bliver pålagt nye og anderledes opgaver, opfordres du til at kontakte TR, FTR eller din BUPL-fagforening, så der kan laves en midlertidig lokal aftale med arbejdsgiver.

Kan pædagogerne sige nej?
Hvis der er tale om opgaver, som ligger uden for det pædagogiske kompetenceområde, og som du ikke er i stand til at løfte, eller hvis der er personlige forhold, som gør, at du ikke kan løse opgaven, skal du gøre dette meget tydeligt overfor din arbejdsgiver. Du opfordres samtidig til at tage fat i din TR/FTR eller BUPL-fagforening. Det fremgår i øvrigt af fælleserklæringen, at der skal ske oplæring og vejledning, hvis man bliver bedt om at løse nye opgaver.

Studerende og evt. andre opgaver
Kommuner kan være pressede for tiden i forhold til at finde medarbejdere, der kan varetage opgaver. Den kommune, du er i praktik i, kan få behov for, at medarbejderne kan varetage opgaver i kritiske funktioner på andre lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end hvor de normalt udfører deres daglige arbejde.
Kommunerne vil i første omgang inddrage det faste personale. Hvis situationen udvikler sig yderligere, så har kommunerne mulighed for at inddrage de pædagogstuderendes arbejdskraft til at varetage opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv.

Facebook Live med Sundhedsstyrelsen

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, svarede tirsdag 5. maj på pædagogernes sundhedsfaglige spørgsmål. Se eller gense hans svar.

Fandt du det du søgte – ellers har vi også:

Du kan løbende finde information fra Børne- og Undervisningsministeriet her:

Stadig ingen svar
Er der ikke svar på netop dit spørgsmål, skal du kontakte din lokale fagforening og måske din arbejdsgiver.
Kontakt din lokale fagforening