Skoler og daginstitutioner lukker. Danmark er i undtagelsestilstand. Hvad betyder det for dig som pædagog? Her er svar og gode råd, der dækker det meste af det, du har brug for at vide.

Opdateret d. 1. april 2020

Alle offentlige skoler og dagtilbud lukkes fra mandag 16. marts 2020 og frem til den 13. april, bortset fra de institutioner og skoler, der skal indgå i nødpasningen. Sådan lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen. Private institutioner opfordres til at gøre det samme, lyder det fra myndighederne. Hvilken betydning får det for dig som pædagog? Vi har prøvet at samle de mest almindelige spørgsmål og svar her.

Er der ikke svar på netop dit spørgsmål, skal du kontakte din lokale fagforening og måske din arbejdsgiver. De kan forhåbentlig hjælpe dig.

Aftale om afvikling af frihed for offentligt ansatte i hjemsendelsesperioden

Statsministeren har opfordret til, at også offentligt ansatte afvikler frihed i hjemsendelsesperioden på grund af covid-19. Der er derfor indgået en aftale mellem arbejdsgiverne på det kommunale/regionale område og organisationerne om, at alle kommunalt og regionalt ansatte, der ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts til 13. april 2020 skal afvikle frihed i en periode op til fem arbejdsdage. Der er indgået en lignende aftale på det statslige område. Se aftalen her.

Q: Kan min leder tvinge mig til at holde fri?
A: Ja, hvis du ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts til 13. april og har ”feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid” til gode, som der står i aftalen.

Q: Hvem bestemmer, hvornår fridagene skal ligge?
A: Det gør din leder. Men det forudsættes, at din leder forinden tager en dialog med dig.

Q: Jeg er på arbejde nogle af dagene fra 28. marts til 13. april. Hvor mange fridage kan jeg pålægges at holde?
A: Det kommer an på, hvor mange dage du arbejder, men du kan samlet set pålægges at afholde op til fem dage.

Q: Hvad sker der, hvis jeg ikke har noget frihed, jeg kan afvikle i perioden? Jeg har brugt al min ferie, den 6. ferieuge og min afspadsering.
A: Så kan du ikke pålægges at holde fem fridage. Du er således hjemsendt med løn og skal stå til rådighed.

Q: Jeg har både ferie og afspadsering til gode. Hvem bestemmer hvilken type frihed, jeg skal afvikle?
A: Det gør din leder. Men det forudsættes, at din leder forinden tager en dialog med dig.

Q: Hvad sker der, hvis jeg allerede har holdt to feriedage og en afspadseringsdag i de to første uger, hvor vi var hjemsendt med løn?
A: Disse tre dage medregnes i de fem dage. Det betyder, at din leder kun kan pålægge dig at holde to fridage. Ferie eller fridage, som er afholdt i perioden fra 13. marts til og med 27. marts, tæller med i opgørelsen.

Q: Med hvilket varsel kan min leder pålægge mig at afvikle friheden?
A: Det kan ske med dags varsel. De kommunale arbejdsgivere er dog blevet opfordret til at varsle friheden tidligst muligt.

Q: Jeg har bestilt et sommerhus og holder ferie i slutningen af april. Kan min leder annullere og fremrykke denne ferie?
A: Ja, det har din leder ret til. Hvis det sker, skal din arbejdsgiver erstatte et eventuelt økonomisk tab.

Q: Står jeg til rådighed og kan kaldes på arbejde, mens jeg holder en af de fem fridage?
A: Nej, når du holder de fem fridage, står du ikke til rådighed for din arbejdsgiver.

Q: Jeg har allerede aftalt med min leder at overføre den 6. ferieuge til det nye ferieår. Kan min leder inddrage denne ferie?
A: Ja, det kan din leder godt, fordi det er ferie, der oprindelig skulle have været afholdt i indeværende ferieår.

Q: Har jeg krav på at holde fridagene som hele dage?
A: Ja, det har du krav på.

Q: Har jeg krav på at holde de fem dage samlet?
A: Nej, det har du ikke. Men der lægges i aftalen op til, at man på de enkelte arbejdspladser overvejer, om de op til fem dage kan placeres med tre dage før påske og to dage i ugen efter påske.

Q: Kan jeg bliver pålagt at afholde feriedage fra det ferieår, der begynder 1. maj 2020?
A: Nej, det er ikke en mulighed.

Q: Jeg har bedt om, at den 6. ferieuge bliver udbetalt. Kan min leder alligevel inddrage denne ferie?
A: Arbejdsgiver kan varsle afvikling, selvom du har bedt om at få den udbetalt.

Q: Jeg blev pædagog i sommers og har derfor ikke ferie med løn eller feriekort mv. Kan min leder pålægge mig fem dags ferie uden løn?
A: Nej. Hvis du ikke har restferie eller afspadsering til gode, kan du ikke pålægges at holde fem fridage. Du er således hjemsendt med løn og skal stå til rådighed.

Q: Jeg var allerede sygemeldt, da pædagogerne blev hjemsendt 13. marts og vil være sygemeldt til medio maj. Hvad sker der med den ferie, jeg skulle have afholdt inden 1. maj 2020?
A: Sygdom er en feriehindring, og din leder kan derfor ikke pålægge dig at afholde ferie. I den konkrete situation vil du have ret til at få udbetaling for den manglende ferie ved ferieårets udløb 30. april 2020.

Q: Jeg startede i lønnet praktik i december 2019. Kan jeg blive sendt på fem dages ferie eller afspadsering, når jeg ikke har optjent noget?
A: Nej. Hvis du hverken har ferie eller afspadsering, så kan du ikke blive pålagt at holde fri. Hvis du har optjent timer til afspadsering, kan din leder bede dig om at afspadsere.

Q: Jeg er ansat i en privat daginstitution med overenskomst. Kan min leder bestemme, hvornår jeg skal holde fri?
A: BUPL har lavet en aftale om afvikling af frihed i perioden frem til den 13. april med overenskomstparterne på det private område. Aftalen ligner den for de offentligt ansatte. Det betyder, at hvis du ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts til 13. april og har ”feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid” til gode, skal du afvikle 5 fridage. Det er din leder, som bestemmer, hvornår fridagene skal ligge efter en dialog med dig.

Q: Jeg er ansat på en privat skole, som har overenskomst med BUPL. Kan min leder bestemme, hvornår jeg skal afholde fridage?
A: Ja, hvis du ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts til 13. april og har ”feriedage, særlige feriedage, afspadsering mv.” til gode, som der står i aftalen.

Q: Jeg er ansat på en privat skole, som har overenskomst med BUPL. Hvem bestemmer, hvornår fridagene skal ligge?
A: Det gør din leder. Men det forudsættes, at din leder forinden tager en dialog med dig.

Q: Kan min leder tvinge mig til at bruge omsorgs- eller seniordage til at holde fri?
A: Nej, omsorgs- og seniordage kan alene anvendes efter ønske fra medarbejderen.

Q: Kan min arbejdsgiver varsle ferie, som er optjent hos min tidligere arbejdsgiver?
A: Hvis du har restferie fra tidligere arbejdsgiver, som du ikke har holdt endnu og som skal afholdes inden 1. maj 2020, så kan din nuværende arbejdsgiver godt varsle denne restferie. Udgangspunktet er dog, at først optjent ferie afholdes først.

Q: Jeg har nogle feriedagpenge fra A-kassen. Kan min arbejdsgiver varsle, at jeg skal afholde ferie med feriedagpenge fra A-kassen?
A: Nej, din arbejdsgiver kan kun varsle den ferie til afholdelse, som du har optjent via beskæftigelse hos en arbejdsgiver.

Institutionen er lukket.
Hvad betyder det for dig?

Q: Kommunerne skal etablere nødpasning. Hvem kan få adgang til nødpasning?
A. Det har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil svaret på i et brev til alle landets borgmestre. Svaret er her:

  1. 0-9-årige børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder. De kritiske funktioner omfatter ifølge KL og Børne- og Undervisningsministeriet ansatte, som varetager opgaver indenfor bl.a. specialskoler, nødpasning i dagtilbud og skoler, heldagsskoler og folkeskoler med specialklasser.
  2. 0-9-årige børn, hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
  3. Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.

Se ministeriets kriterier her

Q: Kan børnene, der skal nødpasses, samles i enkelte institutioner?
A: I princippet ja, men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil anbefaler i sit brev til alle landets borgmestre, at børnene i nødpasningen ikke bliver samlet i større grupper.

Det er den enkelte kommune, som kommer til at stå for den såkaldte nødpasning, men det skal naturligvis organiseres, så det er sikkert og trygt for børn og forældre. Med god plads og færre deltagere end normalt, så smitten og spredningen minimeres, skriver Børne- og Undervisningsministeriet.

Læs mere på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside med information til daginstitutioner og skoler

Q: Gælder begrænsningen om maksimalt 10 personer i en gruppe også i nødpasningen?
A: Ifølge KL er der ikke en formel grænse på 10 personer for grupper i nødpasning. Men KL har dog meldt ud, at 10 personer (børn samt personale) er det tal, kommunerne skal tage bestik af, når de planlægger nødpasningen. KL opfordrer til så små grupper som muligt.

Q: Jeg er ansat i en kommunal institution. Får jeg løn, når jeg bliver sendt hjem?
A: Alle offentlig ansatte sendes hjem med løn i foreløbig til efter påske og står fortsat til rådighed for arbejdsgiveren. Du kan godt, indenfor rammerne af arbejdstidsaftalen, blive bedt om at afspadsere evt. overarbejde eller merarbejde. Du kan også blive bedt om at arbejde hjemmefra. Det kræver dog, at du har de hjælpemidler til rådighed, dette hjemmearbejde kræver.

Q: Jeg er ansat i en privat institution. Får jeg løn, når jeg bliver sendt hjem?
A: Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem, er det med løn. Du kan godt, indenfor rammerne af overenskomsten, blive bedt om at afspadsere evt. merarbejde. Du står i en hjemsendt periode fortsat til rådighed for din arbejdsgiver i din planlagte arbejdstid.

Q: Jeg er ansat i en privat skole. Får jeg løn, når jeg bliver sendt hjem?
A: Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem, er det med løn. Du kan godt indenfor rammerne af overenskomsten blive bedt om at afspadsere evt. merarbejde. Du står i en hjemsendt periode fortsat til rådighed for din arbejdsgiver i din planlagte arbejdstid.

Q: Jeg er sendt hjem af min arbejdsgiver med løn. Hvordan skal min arbejdstid opgøres? Er det min gennemsnitlige arbejdstid? Eller er det min planlagte arbejdstid?
A: I udgangspunktet skal din arbejdstid registreres med din planlagte arbejdstid. Er der ikke planlagt arbejdstid, skal du registrere din arbejdstid med 7,4 timer pr. dag, hvis du er fuldtidsansat.

Q: Jeg er sendt hjem af min arbejdsgiver med løn. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?
A: Du skal kontakte din arbejdsgiver og melde dig syg.

Q: Jeg har planlagt ferie i den kommende periode – under min hjemsendelse. Får jeg erstatningsferie?
A: Som udgangspunkt skal du holde den ferie, du har planlagt og aftalt med din leder.

Q: Hvis jeg ikke kan komme afsted på min planlagte ferie, kan jeg så forlange at komme tilbage på arbejde, så jeg har mine feriedage, når det igen bliver muligt at rejse?
A: Hvis du har planlagt ferien med din arbejdsgiver, kan du ikke forlange at komme på arbejde. Men du kan godt lave en gensidig aftale om det.

Q: Kan min leder inddrage min allerede planlagte ferie, hvis hun har brug for, jeg kommer på arbejde?
A: Er din ferie påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.
Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den inddrages, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det vil sige, at der skal meget til, for at din leder kan inddrage din ferie, men situationen med coronavirus er alvorlig, og der kan sagtens opstå situationer, hvor din leder/din arbejdsgiver kan inddrage ferie.

Q: Kan jeg holde ferie under min hjemsendelse?
A: Som udgangspunkt skal du holde den ferie, du har aftalt med din leder.

Q: Får jeg erstatningsferie, hvis jeg holder ferie i den tid, jeg er hjemsendt?
A: Nej. Du holder den ferie, som du har planlagt og aftalt med din leder.

Q: Jeg skal på barsel lige om lidt. Hvordan skal jeg forholde mig?
A: Du træder ind i din barsel, som i en normal-situation.

Q: Jeg er studerende i lønnet praktik. Skal jeg indgå i nødpasningen?
A: Når du som pædagogstuderende er i lønnet praktik, er du en del af arbejdspladsens lønnede ansatte. Du er derfor omfattet af de regler, som kommunen udsteder for arbejdspladsen, og din leder har ledelsesretten til fx at omfatte dig i et nødpasningsberedskab.
Du skal dog være opmærksom på, at det arbejde, du udfører, skal stadig have et uddannelsesmæssigt formål. Det er BUPL’s opfattelse, at din tilstedeværelse i institutionen forudsætter, at der er uddannet personale til stede. Ellers vil uddannelseslovgivningen ikke kunne overholdes.

Q: Jeg er studerende i lønnet praktik, kan jeg blive tvunget til at holde ferie når institutionen har lukket?
A: Nej, du kan ikke tvinges til at holde ferie. Dels har studerende i lønnet praktik ikke optjent ret til ferie, dels fremgår det af Ferieaftalen, at ferie, ud over hovedferien, skal varsles en måned, før den skal afholdes.

Q: Jeg er ansat som tilkaldevikar. Jeg ved ikke altid, hvor mange timer jeg skal arbejde. Jeg får besked med kort varsel. Antallet af timer kan skifte fra uge til uge. Får jeg løn nu, hvor institutionen er lukket?
A: Hvis der allerede var planlagt timer/vagter og du blev sendt hjem af din leder fordi institutionen lukker, så er du berettiget til løn svarende til de planlagte timer. Du skal have løn for de timer, der var aftalt du skulle møde i institutionen. Hvis det ikke var planlagt at du skulle have timer i institutionen, så skal du kontakte din A-kasse. Du er i princippet arbejdsløs.

Q: Jeg er ansat som fast vikar i et vikariat, der udløber den 31. marts 2020. Jeg er sendt hjem. Får jeg løn, og hvad gør jeg når vikariatet udløber?
A: Du skal som vikar med månedsløn have løn fuldstændig som dine andre kolleger, der er sendt hjem. Du skal kontakte din A-kasse i god tid inden vikariatet udløber, ikke fordi du er sendt hjem, men fordi din ansættelse ophører pr. 31. marts 2020.

Q: Jeg er praktikvejleder for en pædagogstuderende. Hvad er de faglige forventninger til mig ift at støtte den studerende?
A: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt eller hvordan du fagligt skal understøtte den studerende mens praktikinstitutionen er lukket, skal du kontakte den praktikansvarlige, som du plejer at samarbejde med på professionshøjskolen.

Q: Jeg er pædagogstuderende i min første ulønnede praktik. Hvilke faglige forventninger er der til mig, nu hvor praktikinstitutionen er lukket?
A: Du skal kontakte en praktikkoordinator eller studievejledningen på din professionshøjskole, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gennemføre praktikken.

Q: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er bange for at gå på arbejde, fordi jeg selv er i risikogruppen eller har et familiemedlem i risikogruppen, og min leder pålægger mig at gå på arbejde alligevel?
A: Hvis du kan dokumentere, at du tilhører en særlig risikogruppe, og du også kan anskueliggøre, at risikoen for at blive smittet på dit job er konkret, vil du kunne blive hjemme med løn. Men det kræver, at du har kontaktet egen læge, og at lægen vurderer, at der er en helt konkret risiko omkring din sundhed, ved at du går på arbejde. Du skal sørge for at få lægens argumentation på skrift, f.eks. på mail. Derefter kontakter du din leder/arbejdsgiver. Hvis din leder/arbejdsgiver er uenig i lægens vurdering og insisterer på, at du skal møde op på din arbejdsplads, må du kontakte din fagforening.
Hvis et familiemedlem på din bopæl er i risikogruppen, kan du ikke uden nærmere aftale med din leder blive væk fra arbejde.
Bemærk i øvrigt, at Sundhedsstyrelsen definerer risikogruppen som ældre personer særligt ældre over 80 år, kronisk syge med moderat eller svær sygdom og gravide.

Q: Hvis jeg indgår i nødpasning, har jeg så ret til at få mit eget barn i nødpasning?
A: Ifølge KL og Børne- og Undervisningsministeriet varetager pædagoger, der har opgaver i fx specialskoler, nødpasning i dagtilbud og skoler, heldagsskoler, folkeskoler med specialklasser el lign., en “kritisk funktion” – og derfor er der mulighed for nødpasning for egne børn, såfremt alle relevante pasningsmuligheder er afsøgt.

Du kan læse mere i et fælles brev til landets borgmestre fra KL og Børne- og Undervisningsministeriet her.

Q: Kan jeg blive sat til at vaske legetøj, gøre rent eller foretage vedligeholdelsesopgaver i institutionen nu, hvor institutionen er lukket?
A: Rengøring af legetøj og oprydning er opgaver, man som pædagog af og til kan blive sat til at udføre som led i institutionens drift – det gælder såvel kommunale som selvejende og private institutioner. Hvis du bliver bedt om at vaske legetøj i din institution, er det som udgangspunkt indenfor de opgaver, man som pædagog kan blive bedt om at udføre. Men det er helt afgørende at iagttage, at formålet med at lukke institutionerne er at minimere smittespredning. Det giver derfor ikke mening at igangsætte nye ekstraopgaver i denne periode som ikke har en direkte relevans i forhold til indsatsen mod COVID19. Myndighedernes anvisninger går netop på at være så få som muligt til stede i det samme rum, holde god afstand m.v. Hvis du bliver bedt om at udføre opgaver du ikke er tryg ved, bør du kontakte din TR, FTR eller lokale fagforening.

Q: Min leder har nævnt, at vi skal indstille os på at møde på en af de andre institutioner i kommunen, hvor der er etableret nødpasning. Er jeg forpligtet til det?
A: Ja. BUPL og de øvrige offentlige fagforeninger har lavet en fælleserklæring med KL på grund af corona-krisen. Fælleserklæringen gør det klar, at der kan blive tale om at hjælpe til andre steder end på ens normale arbejdssted.

Q: Min leder har nævnt, at vi skal indstille os på at møde på en af de andre institutioner i kommunen, hvor der er etableret nødpasning. Jeg er studerende i lønnet praktik, er jeg også forpligtet til det?
A:Når du som pædagogstuderende er i lønnet praktik, er du en del af arbejdspladsens lønnede ansatte. Den kommune du er i praktik i, kan få behov for, at  medarbejderne varetager opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning til kritiske funktioner på andre tidspunkter, steder eller fagområder, end medarbejderne normalt udfører i det daglige arbejde.
Bliver det tilfældet i din kommune, så har kommunen mulighed for også at inddrage de studerendes arbejdskraft, det kan være til nødpasning af børn på en anden institution, det kan være til andre opgaver i kommunen.
Hvis du bliver opfordret til at udføre opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv så anbefaler vi, at du i første omgang kontakter din TR. Du kan også kontakte BUPL her.

Q: Jeg er ansat på en selvejende institution. Min leder har nævnt, at vi skal indstille os på at møde på en af de andre institutioner i kommunen, hvor der er etableret nødpasning? Er jeg forpligtet til det?
A: Formålet med at oprette nødpasning er at tilbyde et kvalificeret tilbud til de børn, hvis forældre skal på arbejde i de kommende uger. Nogle kommuner vælger en løsning, hvor man samler børnene på få institutioner. Det er en situation, der i forvejen vil være kendt for pædagoger i forbindelse med sommerferien også på de selvejende institutioner blandt andet i København. Når kommunen vælger at samle børnene på få institutioner er der behov for, at børnene forsat kan være sammen med en pædagog, der kender dem. Derfor vil der også for pædagoger på de selvejende institutioner være mulighed for at indgå i nødpasningen på en anden institution i kommunen. Hvis du er ansat på en selvejende institution og skal følges med nogle af jeres børn over på en anden institution, vil lederen på din midlertidige institution få det faglige og daglige ledelses ansvar. Din egen leder er forsat din personaleleder.

Q: Kan min arbejdsgiver bede mig om at varetage andre opgaver, end dem jeg løser i dag?
A: BUPL og de øvrige offentlige fagforeninger har lavet en fælleserklæring med KL på grund af corona-krisen. Den åbner mulighed for, at pædagoger og andre offentligt ansatte kan blive anvist at varetage opgaver i kritiske funktioner eller opgaver i tilknytning hertil på andre tidspunkter, lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end der, hvor de normalt udfører deres daglige arbejde. Det sker, hvis presset på fx sundhedsområdet, ældreområdet eller bo- og opholdssteder bliver så stort, at der mangler personale til at varetage kritiske funktioner. For pædagoger kan det fx betyde, at man skal indgå i nødpasning om aftenen, natten eller i weekenden. Eller det kan være vagter på bo- og opholdssteder, altså på andre overenskomst- og fagområder. Hvis du oplever at blive pålagt nye og anderledes opgaver opfordres du til at kontakte din TR, FTR eller BUPL.

Q: Betyder fælleserklæringen med KL, at jeg kan blive sat til hvad som helst, fx at gøre rent på plejehjem?
A: Det naturlige udgangspunkt må være, at eventuelt andre opgaver sker inden for det pædagogiske kompetenceområde. Og kun i det omfang, at der er tale om kritisk mangel på personale på det pågældende sted/område. Hvis krisen udvikler sig negativt, må man forvente, at pædagoger og andre offentligt ansatte skal bidrage til at løse opgaver på en bred vifte af andre overenskomst -og fagområder.

Q: Jeg er studerende i lønnet praktik i en kommune. Kan jeg blive sat til at løse opgaver uden for mit daglige arbejdsområde?
A: Alle kommuner er hårdt presset for tiden i forhold til at finde medarbejdere, der kan varetage opgaver. Den kommune, du er i praktik i, kan få behov for, at medarbejderne kan varetage opgaver i kritiske funktioner på andre lokaliteter og/eller overenskomst-/fagområder, end hvor de normalt udfører deres daglige arbejde.
Kommunerne vil i første omgang inddrage det faste personale. Hvis situationen udvikler sig yderligere, så har kommunerne mulighed for at inddrage de pædagogstuderendes arbejdskraft til at varetage opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv.
Hvis du bliver opfordret til at udføre opgaver, der ikke har et uddannelsesmæssigt perspektiv, så anbefaler vi, at du i første omgang kontakter din TR. Du kan også kontakte BUPL her.

Q: Jeg er hjemsendt og løser ikke opgaver for min arbejdsgiver på nuværende tidspunkt. Må jeg stille mig til rådighed som frivillig, ulønnet arbejdskraft på et sygehus?
A: Når du er hjemsendt fra arbejde, skal du stå til rådighed for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke kan stille dig til rådighed som frivillig arbejdskraft for andre, før du har aftalt det med din arbejdsgiver. Hvis du indgår en sådan aftale med din arbejdsgiver, skal du sørge for at få det på skrift, så du har dokumentationen på plads. KL har opfordret til, at de kommunale arbejdsgivere har dialog med medarbejderne om mulighederne for frivilligt arbejde.

Q: Vil jeg stadig være omfattet af min overenskomst, hvis jeg bliver bedt om at varetage opgaver uden for overenskomstens område?
A: Ja. Det fremgår af fælleserklæringen med KL, at afsættet er den gældende overenskomst. Hvis du bliver pålagt nye og anderledes opgaver, opfordres du til at kontakte TR, FTR eller din BUPL-fagforening, så der kan laves en midlertidig lokal aftale med arbejdsgiver.

Q: Kan jeg sige nej til opgaver, der ligger uden for mit normale arbejdsområde/overenskomstområde?
A: Hvis der er tale om opgaver, som ligger uden for det pædagogiske kompetenceområde, og som du ikke er i stand til at løfte, eller hvis der er personlige forhold, som gør, at du ikke kan løse opgaven, skal du gøre dette meget tydeligt overfor din arbejdsgiver. Du opfordres samtidig til at tage fat i din TR/FTR eller BUPL-fagforening. Det fremgår i øvrigt af fælleserklæringen, at der skal ske oplæring og vejledning, hvis man bliver bedt om at løse nye opgaver.

Er du leder? Så læs BUPL’s særlige råd til ledere her

Er du ledig? Så læs Q& A fra BUPL’s A-kasse, BUPL-A her

OBS: BUPL-A’s telefoner er lukket, men du kan bede om et opkald, hvis du har brug for hjælp. Se mere her.

Kilde: BUPL

Generelle råd

Q: Hvordan skal jeg forholde mig til corona-virus?

A: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Styrelsen opdaterer løbende sine anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til den smitsomme corona-virus.

Du kan følge med her.

Derudover har myndighederne samlet alle oplysninger og vejledninger om corona-virusset på coronasmitte.dk

Læs myndighedernes nyeste tiltag her.

Særligt til dig, der har børn i daginstitution eller skole

Q: Hvordan kan jeg forebygge corona-smitte?
A: Du kan beskytte både dig selv og børn og voksne omkring dig ved hjælp af helt klassiske hygiejne-dyder, som eksempelvis god håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre. Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.

Læs Sundhedsstyrelsens håndbog om hygiejne her.

Q: Må jeg kramme børnene?

A. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man holder igen med kys, kram og håndtryk. Det gælder selvfølgelig også pædagoger, forklarer afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Ane Just Ohrt:
»Anbefalingen går på at undgå fysisk kontakt så vidt muligt, dvs. kindkys, kram og håndtryk. Børn har brug for omsorg, særligt når de er kede af det og den situation må selvfølgelig håndteres. Ellers må anbefalingen være, at man afholder sig fra unødig fysisk kontakt.«

 

Sådan snakker du med børnene

Hvordan kan du som pædagog gribe det an, når et barn stiller spørgsmål om corona-virus? Her får du en række gode råd fra børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Charlotte Smerup:

Tag bekymringen alvorligt

Det er vigtigt ikke at underkende børns bekymring. Ved at lade børn selv sætte ord på frygten, kan det både klæde pædagogen bedre på til at hjælpe barnet, og hjælpe barnet med at slippe noget af dets bekymring. Man skal ikke sige til barnet, at det skal du ikke bekymre dig om, eller det skal du ikke tænke på – for det gør barnet jo netop.

Sådan taler du med børnehavebørn

Først og fremmest skal man give sig tid til at lytte efter, hvilke bekymringer barnet har og tage udgangspunkt i det, man hører. Prøv at berolige barnet ved hjælp af fakta. Sundhedsmyndighederne er jo ret rolige og fortæller, at der er meget lav risiko for smitte. Fortæl om Sundhedsstyrelsens fakta i børnesprog.

Sådan taler du med større børn

Her skal man have den samme tilgang, som man har til de små, men forskellen er, at mange af de større børn har mobiltelefoner og ser en masse nyheder, som kan se og virke uhyggelige. Der kan være sensationsoverskrifter, billeder af folk i beskyttelsesdragter og tomme byer. Så børnene kan få nogle meget vilde fantasier.

På samme måde som med små børn skal man spørge ind til, hvad de er bange for. Hvis du ikke kan give dem et svar, kan I sammen gå ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og tale om, hvad der står.

I forhold til større børn skal man være opmærksom på, at de ofte taler med venner om det, de ser og hører, og de kan bekræfte hinanden i deres frygt. Så det er godt, hvis der kommer en pædagog med ind over samtalerne

Klæd forældrene på

Det er en god idé at tale med forældrene, hvis børnene er særligt påvirket. I kan opfordre forældrene til at sige til barnet, at det altid skal sige til en voksen, hvis der er noget, barnet er bekymret for.
Gør forældrene opmærksomme på, at større børn selv har adgang til nyheder.
I forhold til mindre børn skal man prøve at skærme dem mod en masse informationer, for eksempel ved ikke at lade fjernsynet stå og køre.

Unicefs tip til at tale med børn om Corona

Unicef har udarbejdet en guide til, hvordan forældre kan tale med deres børn om Corona. Der er 7 råd i alt, blandt andet disse 3, der også er relevante for pædagoger:

Giv korte og klare svar

Når du svarer på dit barns spørgsmål, skal du overveje, hvad og hvor meget du vil fortælle. Der er ingen grund til at udpensle dramatiske begivenheder eller overdrive mængden af information. Det er ikke en god idé f.eks. at sige, at ”virussen kun er farlig for gamle mennesker,” for så flytter du måske bare barnets bekymringer væk fra sig selv – og over på dets bedsteforældre, og det giver så barnet noget nyt at bekymre sig om.

Afkræft myterne

Spørg dit barn, hvad han eller hun har hørt og brug tid på at afkræfte alle myterne sammen. Hold dig til fakta. Du kan altid finde opdateret fakta og de officielle råd om Coronavirus på sundhedsstyrelsens hjemmeside

Brug anledningen til gode snakke

Forklar dit barn, at sygdomme i gamle dage var meget farligere, fordi de fik lov til at sprede sig. I dag har man lært af historien og ved, hvordan man begrænser smitte. F.eks. var SARS-udbruddet i 2003 med til, at man fik lavet nogle procedurer, så udbrud hurtigt opdages og inddæmmes.

Se også: Børnetelefonens film til henholdsvis børn og forældre om corona-virus.