Danmark er ramt af corona-virus. Hvad betyder det for dig som pædagog? Her er svar og gode råd, der dækker det meste af det, du har brug for at vide.

Opdateret d. 22. september 2020

Med nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen er vuggestuer, børnehaver, skoler og uddannelsesinstitutioner vendt tilbage til en mere normal hverdag efter sommerferien. Der er fortsat fokus på konsekvent håndtering af smittetilfælde, hygiejne og afstand i visse sammenhænge.

På denne side finder du svar på dine spørgsmål om:

Genåbning

Retningslinjer

Læs de nye retningslinjer:
Find de nyeste retningslinjer og vejledninger fra Børne- og Undervisningsministeriet for både daginstitutioner, skoler, fritidsinstitutioner, mv. her

Nødundervisning
Der er 25. august kommet nye retningslinjer for nødundervisning.
Du finder spørgsmål og svar om de nye retningslinjer på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Bliv klogere på de opdaterede retningslinjer i vores artikel til dig, der arbejder i skole eller dagtilbud:
Nye retningslinjer for dagtilbud og skoler – Sådan håndterer I coronasmitte

Forebyggelse af smittespredning
Der er kommet en ny generel vejledning med opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om forebyggelse af smittespredning. Den nye vejledning erstatter den tidligere vejledning om ‘Genåbning af dagtilbud’. Du kan finde den fulde vejledning her.

Risikogruppe

Pædagoger i øget risiko
S
undhedsstyrelsen opererer nu med begrebet ”personer i øget risiko”. Begrebet dækker personer, der har sygdomme eller tilstande, som indebærer en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19.

Medarbejdere i øget risiko skal ikke udsættes for direkte smitte med corona virus.

Der vil ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres egen læge ikke bør møde fysisk på arbejdspladsen. Pædagoger i øget risiko skal i dialog med lederen foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold.
Læs mere om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Utryg ved at gå på arbejde, i risikogruppe
Det vil altid være en konkret og individuel vurdering, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der foretager den sundhedsfaglige vurdering af, om der er en sundhedsmæssig risiko ved, at du går på arbejde. Er der en risiko ved, at du går på arbejde, skal du kontakte din leder og aftale, om der er mulighed for omplacering til andre opgaver. Du skal eventuelt fremvise en lægeerklæring, hvis din leder ønsker dette.

Barn eller nærtstående familiemedlem i øget risiko
Hvis man bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller et barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.

Bor man sammen med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde.

I de tilfælde, hvor der pga. særlige forhold alligevel kan være behov for omplacering, eller hjemmearbejde, anbefales det at du og din leder i fællesskab drøfter, hvad der kan lade sig gøre.

Hvis du er i tvivl bør du kontakte din læge.

Eget barn med funktionsnedsættelse
Hvis du har et barn med en konstateret funktionsnedsættelse, og du har behov for selv at passe dit barn derhjemme, kan du muligvis være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Det kan for eksempel være i den situation, hvor den sædvanlige hjælp er aflyst på grund af smittefare i forbindelse med corona-virus.

Det er din bopælskommune, der foretager en konkret og individuel vurdering af, om du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Dette er en ekstraordinær ordning, og derfor kan kommunen gøre den eventuelle bevilling tidsbegrænset.

Øget risiko, fritaget fra arbejde, mulighed for fuld løn
Hvis du, eller din nærmeste pårørende, er i øget risiko, og du derfor bliver fritaget fra din arbejdsforpligtelse, så kan du være berettiget til fuld løn. Det er dog et krav, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion. Retten til fuld løn er midlertidig og gælder fra 1. september 2020 til 31. december 2020. Hvis din arbejdsgiver allerede har stoppet din løn i juni måned, er det arbejdsgivers ansvar at efterregulere, så du får din løn, og arbejdsgiver får sygedagpengerefusionen.

For at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion – og du dermed er berettiget til fuld løn -, skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal over for din bopælskommune dokumentere, at du efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
  • Du skal fremlægge en erklæring fra din arbejdsgiver, hvori arbejdsgiver erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre dine arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer i risikogruppen.
  • Du skal sammen med din arbejdsgiver vurdere dine arbejdsforhold og overveje, hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til andre. Hvis det ikke er muligt at indrette arbejdet, så smitterisiko reduceres, skal din arbejdsgiver undersøge, om du kan omplaceres til en stilling, hvor der kan sikres afstand og hygiejne. Du skal også drøfte med din arbejdsgiver, om arbejdet kan udføres hjemme. Først når alle disse tiltag er undersøgt, bliver fraværsmelding relevant.
  • Din arbejdsgiver skal erklære, at du fritages helt fra din arbejdsforpligtelse.

Reglerne ovenfor gælder også, hvis du er pårørende til en person i øget risiko. Som pårørende skal du dele husstand med personen i øget risiko og have en familiemæssig tilknytning til pågældende.

Gravid

Gravid
Der er to forhold, der gør sig gældende. For det første hvor langt du er i din graviditet, og for det andet hvor du arbejder. Indtil din 28. graviditetsuge er du stillet som andre medarbejdere i risikogruppen. Det betyder, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at du går på arbejde. Det er din praktiserende læge, der skal foretage den sundhedsfaglige vurdering og dermed ikke dig eller din arbejdsgiver.

Fra 28. graviditetsuge er der forskellige regler afhængigt af, hvor du arbejder. Gravide medarbejdere i dagtilbud med børn 0-6 år skal – ud fra et forsigtighedsprincip – fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner. Hvis det ikke er muligt for dig at arbejde hjemme, skal du fraværsmeldes. Det betyder, at du har ret til fravær med løn, men fraværet tæller ikke som sygedage. På andre områder, f.eks. skole- og SFO-området er du fra 28. graviditetsuge stillet som andre medarbejdere i risikogruppen, se ovenfor.
Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko

Dit barn

Kan jeg få løn, hvis mit barn er smittet med corona?
Når dit barn er sygt, kan du have adgang til barnets 1. og 2. sygedag, hvor du kan blive hjemme med løn. Herudover kan du bruge eventuelle omsorgsdage. Men ellers må du forsøge at aftale med din arbejdsgiver, at du kan afspadsere eller arbejde hjemmefra.

Der har været coronasmitte i mit barns klasse, så alle er blevet sendt hjem. Skal min arbejdsgiver betale mig, mens vi venter på testsvar?
Hvis dit barn er hjemsendt uden at have symptomer på covid-19 og altså ikke er sygt, har du ikke adgang til barnets 1. og 2. sygedag. Du kan bruge eventuelle omsorgsdage eller afspadsering, eller du kan arbejde hjemmefra.

Test

Kan min leder kræve, at jeg bliver testet for COVID-19?
Som udgangspunkt kan din leder ikke kræve, at du lader dig teste for COVID-19. Hvis din leder efter en konkret vurdering alligevel pålægger dig, at du skal testes, skal din leder informere dig om formålet, metoden, mv., og om, hvad et eventuelt afslag fra din side kan få af ansættelsesretlige konsekvenser for dig. Selvom din leder som udgangspunkt ikke kan kræve, at du skal testes, kan der være undtagelser, fx hvis du arbejder i sundheds- og plejesektoren, hvor du er i tæt kontakt med borgere, der er særligt udsatte i tilfælde af smitte. Hvis du ikke ønsker at blive testet, og din leder insisterer, kan du kontakte din lokale fagforening og drøfte, hvilke muligheder du har.
Find din lokale BUPL-fagforening

Ferie og rejser til udlandet

Kan min leder forbyde mig at rejse til bestemte lande?
Din leder kan ikke forbyde dig at rejse til bestemte lande. Men det kan få konsekvenser for dit ansættelsesforhold, hvis du ikke følger Udenrigsministeriets anbefalinger. Hvis du er rejst på en ikke-nødvendig rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til og efterfølgende må gå på hjemmeophold, uden du på forhånd har aftalt det med din leder, kan din arbejdsgiver i yderste konsekvens sidestille det med udeblivelse og afskedige dig.

Skal jeg fortælle min leder, hvor jeg har været?
Hvis du har været i et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, skal du oplyse din leder om det. Du kan nemlig udgøre en potentiel højrisiko for arbejdspladsen – både for børn, unge, kolleger og forældre. Du er dog ikke forpligtet til at fortælle præcis, hvilket land du har været i.

Skal jeg holde mig hjemme, når jeg er kommet hjem fra udlandet?
Hvis du planlægger at rejse til udlandet, bør du løbende følge med i Udenrigsministeriets rejsevejledning og anbefalinger. Du bør følge Udenrigsministeriets opfordring, som p.t. lyder på at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra de lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. De 14 dages hjemmeophold gælder, hvad enten der er tale om unødvendige eller nødvendige rejser.

Får jeg løn, hvis jeg skal gå på hjemmeophold?
Myndighederne bruger ikke længere ordet karantæne, men kalder det hjemmeophold. Udenrigsministeriet anbefaler, at man holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra de lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Derfor bør du – hvis du rejser til et sådant land – på forhånd have aftalt med din arbejdsgiver, hvordan de 14 dages hjemmeophold skal afvikles efter hjemkomst. Hvis du efter aftale med din leder kan varetage opgaver hjemmefra, har du krav på løn. Omvendt kan din arbejdsgiver afvise at betale løn under de 14 dages hjemmeophold, hvis I ikke har aftalt det.

Får jeg løn under sygdom, hvis jeg er blevet smittet med COVID-19 på min rejse?
Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald og du vil have ret til løn under sygdom – også hvis du har COVID-19. Hvis du har fået COVID-19 som følge af en rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, kan din arbejdsgiver gøre gældende, at der er tale om selvforskyldt sygdom og afvise at udbetale løn. Det vil være vanskeligt for arbejdsgiver at bevise, at du er blevet smittet under rejsen, men under alle omstændigheder skal du være opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Hvad skal jeg gøre, hvis det land, jeg holder ferie i, pludselig ændrer sig til at blive et land, Udenrigsministeriet fraråder rejser til?
Rejsevejledningerne for EU- Og Schengenområdet samt UK opdateres løbende ud fra en ny model med udgangspunkt i den sundhedsmæssige situation i de enkelte lande. Hvis rejsevejledningen ændrer sig under din ferie i udlandet, så dit feriested bliver et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, er Udenrigsministeriets udmelding p.t. således: Opfordringen til 14 dages hjemmeophold gælder ikke disse tilfælde, men du opfordres til at lade dig teste.
Senest ved afslutningen af din ferie, skal du orientere din arbejdsgiver om, at du har været i et område, der under din rejse blev til et område, Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Så må arbejdsgiver tage stilling til, om du skal komme på arbejde.

Kan min leder bestemme, at jeg skal blive hjemme efter jeg er kommet tilbage fra ferie i udlandet?
Hvis din arbejdsgiver vurderer, at rejser kan udgøre en risiko for andre, man er i kontakt med på arbejdspladsen, kan arbejdsgiver udstikke retningslinjer om, at medarbejdere skal opholde sig i hjemmet 14 dage efter hjemkomst. Hvis der findes sådanne retningslinjer på din arbejdsplads, skal du følge dem, ellers kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold. Det er derfor vigtigt, at du både holder dig orienteret om Udenrigsministeriets rejsevejledning og om udmeldinger fra din arbejdsgiver, hvis du planlægger en rejse til udlandet. Har du overholdt Udenrigsministeriets rejsevejledning, vil hjemmeopholdet være med løn.

Inddragelse af planlagt ferie
Din leder kan godt inddrage allerede planlagt ferie, men kun i ganske særlige tilfælde. Der skal være tale om, at væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det skal have været uforudsigeligt for din leder, at situationen kunne opstå, det skal være nødvendigt, at det netop er dig, der får ferien ændret, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.

Din leder kan ikke generelt ændre planlagt ferie for de ansatte. Det afhænger derfor af de konkrete omstændigheder i institutionen, om din leder kan inddrage din planlagte ferie.
Hvis din ferie ændres, skal din arbejdsgiver dække dit eventuelle økonomiske tab. Kontakt din lokale fagforening, hvis du er i tvivl.
Når din ferie først er påbegyndt, kan din leder ikke ændre ferien.

Kompensation for ændring i ferietidspunkt – private skoler
Udelukkende under ganske særlige omstændigheder kan din leder omlægge en allerede planlagt eller påbegyndt ferie.

Har du fået ændret i dit ferietidspunkt, skal du være opmærksom på, at ferievejledningen for ansatte i staten gælder, hvorfor du har krav på kompensation efter følgende regler:

  • Sker omlægningen med kortere varsel end de sædvanlige 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie, og før den planlagte ferie er påbegyndt, har du krav på 1,82 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
  • Sker omlægningen, efter at ferien er påbegyndt, har du krav på 3,6 times betalt frihed for hver feriedag, der omlægges.
  • For særlige feriedage gælder samme vilkår som almindelige feriedage.

Rengøring

Skærpede krav til rengøring og sammenhæng til normeringerne
Regeringen har aftalt med kommunerne, at de får dækket alle udgifter forbundet med det ekstraordinære krav til rengøring/hygiejne. Derfor er det vigtigt, at de enkelte institutioner er i dialog med kommunen om, hvordan normering/kvalitet ikke berøres af de skærpede krav til rengøring.
Aftalen om at få dækket ekstra udgifter til rengøring gælder også for de private dagtilbud.
Se Arbejdstilsynets vejledninger om rengøring

Arbejdsskade

COVID-19 smitte som arbejdsskade
Hvis man gennem arbejdet har tæt borgerkontakt og bliver smittet med Corona, kan det være en arbejdsskade. Det gælder også pædagoger.

Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at man ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, men man skal sandsynliggøre at smitten er sket på arbejdet. I en vejledning fra myndighederne står der, at man eksempelvis vil se på om smitterisikoen på arbejdet vurderes at være højere end risikoen i fritiden. Hvis en pædagog i sin fritid har haft begrænset kontakt med andre ud over familie og få venner ad gangen, vil det tale for en anerkendelse af at smitte er sket på arbejdet og dermed er en arbejdsskade.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet gennem dit arbejde, kan du kontakte din lokale fagforening, som hjælper dig med evt. anmeldelse af en arbejdsskade.

Generelle råd

Information fra Børne- og Undervisningsministeriet
Ministeriet opdaterer løbende spørgsmål og svar henvendt til bl.a. skoler og institutioner.
Find dem her: https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/spoergsmaal-og-svar

Find også ministeriets:

Pjece til forældre, der er i tvivl, om deres barn kunne være smittet
Løbende næse, nys, træthed, hoste. For tiden er forældre konstant i tvivl, om deres barns symptomer kunne være corona – og ofte spørger de pædagogerne til råds. I denne nye pjece fra Sundhedsstyrelsen kan både forældre og pædagoger blive klogere på børns symptomer. Orientér dig i den og print den eventuelt og hæng op i institutionen eller skolen.
Find pjece til forældre

Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Styrelsen opdaterer løbende sine anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til corona-virus.
Du kan følge med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger her

Derudover har myndighederne samlet alle oplysninger og vejledninger om corona på coronasmitte.dk
Læs myndighedernes nyeste tiltag

Hvis du har været i nær kontakt med en person, der er smittet med COVID-19
Som nær kontakt bør du hurtigst muligt blive testet, også selv om du ikke har symptomer. Du skal opføre dig, som om du er smittet, indtil du får svar på testen. Du skal derfor kontakte din arbejdsgiver, og meddele, at du har været i nær kontakt med en smittet person. Du kan eventuelt aftale med din arbejdsgiver, at du arbejder hjemmefra, indtil svar foreligger. Du vil have ret til løn, mens du venter på svar på testen.

Sundhedsmyndighederne gør opmærksom på, at det er vigtigt at forebygge spredning af coronavirus. Det betyder, at der er fokus på kontaktopsporing; at opspore de personer, der har haft kontakt til en smittet person.

Du er at betragte som en nær kontakt hvis:

  • Du bor sammen med en smittet person
  • Du har haft direkte fysisk kontakt (fx ved kram) med en smittet person
  • Du er du blevet hostet på eller har rørt brugt lommetørklæde mv.
  • Du har haft tæt ”ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person, fx samtale med personen

For at blive betragtet som en nær kontakt skal du have haft nær kontakt med den smittede i perioden fra 48 timer før personens symptomer startede indtil 48 timer efter, at symptomerne er ophørt.
Se Sundhedsstyrelsens vejledning

Facebook Live med Sundhedsstyrelsen

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, svarede tirsdag 5. maj på pædagogernes sundhedsfaglige spørgsmål. Se eller gense hans svar.

Fandt du det du søgte – ellers har vi også:

Stadig ingen svar
Er der ikke svar på netop dit spørgsmål, skal du kontakte din lokale fagforening og måske din arbejdsgiver.
Kontakt din lokale fagforening