Risikoen for smitte med coronavirus er en væsentlig årsag til dårligt arbejdsmiljø blandt pædagoger, viser en ny undersøgelse. Forsker peger på retningslinjer som en vej til at øge trygheden. BUPL kalder på ressourcer til at minimere smitterisiko samt på styrket adgang til test.

Opdateret d. 15. april 2021

Af: Jesper Nørby, journalist

Corona-hverdagen presser pædagogernes arbejdsmiljø, og risikoen for coronasmitte er en væsentlig trussel mod pædagogers trivsel i øjeblikket. Det viser en ny undersøgelse foretaget af BUPL blandt godt 1100 medlemmer ansat i daginstitutioner og skoler samt på fritids- og specialområdet.

Mere end to ud af tre af de pædagoger, som i øjeblikket oplever et dårligt arbejdsmiljø, nævner risikoen for at blive smittet med COVID-19 som en årsag.

Helt præcist svarer 71 procent af dem, at risikoen i ’høj’ eller ’nogen’ grad påvirker deres arbejdsmiljø negativt.

’Jeg savner at sidde med et barn uden at tænke sygdom’

Fælles for mange af pædagogerne er, at de fokuserer på at give børnene nærvær, selvom nærkontakten til børnene er med til at øge deres nervøsitet for smitte:

’Børnene skal opleve nærværende voksne, der ikke tager afstand fra dem. Har de brug for at holde i hånd eller et kram, så gør jeg det. Den risiko vælger jeg at tage, da det er den måde, jeg kan finde ud af at være pædagog på. Det betyder dog også, at min bekymring for øget smitterisiko hele tiden ligger i baghovedet,’ skriver en pædagog i undersøgelsen.

’Jeg savner at sidde med et barn uden at tænke sygdom,’ fortæller en anden.

Frygter at smitte kolleger, børn og familie

Flere af pædagogerne, som er nervøse for smitte, har risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Eksempelvis fortæller en pædagog med adskillige kroniske lidelser, at frygten for smitte har ført til en sygemelding med stress i en periode.

Andre af de adspurgte pædagoger har familiemedlemmer i øget risiko.

Og de pædagoger, som mener, deres arbejdsmiljø er dårligt i øjeblikket, er ikke kun bekymrede på egne vegne. 68 procent af dem nævner risikoen for at smitte andre som noget, der skader deres arbejdsmiljø.

’Jeg har haft en mildt COVID-forløb, hvilket gør, at jeg ikke er bange for at få COVID, men mere for igen at have det uden at vide det, og derved give det videre,’ skriver en pædagog.

Pædagoger har vist stort mod – men det har kostet

BUPL-formand Elisa Rimpler understeger, at pædagogerne har udvist et stort mod i en tid, hvor alt har været uvist.

”Men det er altså en enorm belastning at frygte for eksempelvis at smitte sårbare familiemedlemmer. Og når man går med den belastning dagligt i så lang tid, så koster det på trivslen, det viser undersøgelsen tydeligt,” siger Elisa Rimpler.

For at minimere smitterisikoen og modvirke utryghed bør arbejdsgiverne sikre ressourcer til blandt andet rengøring og til arbejdet med adskilte børnegrupper, understreger hun.

”Men kommunerne bør også prioritere, at pædagoger og forældre kan blive testet let og ofte. Og mens vi venter på, at alle er blevet vaccineret, opfordrer vi til, at pædagogerne får hurtig adgang til test i arbejdstiden. Især nu, hvor anbefalingen er, at pædagoger bør testes to gange om ugen,” siger Elisa Rimpler.

Forsker: Styrk trygheden med retningslinjer

Flere pædagoger i undersøgelsen nævner opblødningen af restriktioner som årsag til utryghed:

’Jeg trivedes rigtig godt med de restriktioner, vi havde. Men de smuldrer nu, og det gør mig utryg. Men der er ikke forståelse fra hverken ledelse eller arbejdsmiljørepræsentant,’ skriver en pædagog.

Erhvervspsykolog og arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opfordrer arbejdspladserne til at modvirke utryghed via retningslinjer og aftaler om ansvarsfuld adfærd.

Hun understreger, at kollegernes utryghed skal respekteres – også selvom man ikke selv er bekymret.

”Det kan være svært at sige fra over for ens kolleger, og derfor er det vigtigt, at alle respekterer de aftalte retningslinjer,” siger Malene Friis Andersen.

BUPL kritiserer ujævn forebyggelse

BUPL-formand Elisa Rimpler anerkender, at coronaepidemien har medført enorme opgaver for politikere, kommuner og forvaltninger. Men hun mener stadig, forebyggelsesindsatserne halter for mange steder.

”Jeg hører alt for ofte eksempler fra pædagoger på kommuner, der forsøger at skrue ressourcetilførslen tilbage til tiden før corona. Og den går ikke. Selvom anbefalingen nu eksempelvis hedder stueopdeling og ikke små faste grupper, er der stadig brug for ressourcer til, at vi kan passe på hinanden,” understreger hun.

Samtidig bør der være adgang til coronatest i arbejdstiden. Og på skolerne skal det være på tidspunkter, der kan lade sig gøre for pædagogerne, påpeger hun.

”Her ser vi store forskelle fra kommune til kommune, selvom forholdene burde være ens,” siger Elisa Rimpler.

 

Corona: Sådan påvirker smitterisikoen pædagogerne

I hvilken grad påvirker følgende ting dit arbejdsmiljø i en dårlig retning: – Risikoen for at blive smittet?
I høj grad: 30 procent
I nogen grad: 41 procent
I mindre grad: 21 procent
Slet ikke: 7 procent

I hvilken grad påvirker følgende ting dit arbejdsmiljø i en dårlig retning: – Risikoen for at smitte andre?
I høj grad: 32 procent
I nogen grad: 36 procent
I mindre grad: 25 procent
Slet ikke: 7 procent

Kilde: BUPL’s panelundersøgelse om trivsel, april 2021