Klimaudfordringerne og behovet for praktisk læring gør byggelegepladserne aktuelle som aldrig før. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, mener eksperter og pædagog, der ser et stort potentiale for bæredygtig dannelse i at genopfinde byggelegepladserne.

Udgivet d. 25. marts 2019

Af: Marie Bille og Anne Anthon Andersen, journalister. Fotograf: Jeppe Carlsen.

De første skrammellegepladser skulle give byens børn mere natur og et rum for fri leg i en tid med knaphed efter anden verdenskrig. I dag er det klimakampen og visioner for innovation, robotteknologi og kodning i børnehøjde, der igen gør byggelegepladserne aktuelle.

Det mener blandt andre Jesper Larsen, udviklingskonsulent i Ungdomsringen, en forening der arbejder for at skabe og udvikle aktiviteter i fritids- ungdomsklubber og ungdomsskoler i Danmark.

»Hvis vi kombinerer undervisning i kodning, spilteknologi og digital udvikling med udeliv på byggelegepladser, hvor børn får mulighed for at realisere og bygge deres skærmidéer, har vi en stærk platform for læring, som endda bygger bro mellem skole og fritid,« siger Jesper Larsen.

Han peger på, at det vil falde i god tråd med det aktuelle fokus på de såkaldte STEM-fag (Science, Tecnology, Engineering og Matematik), som både skoler, virksomheder og politikere udvikler strategier for at styrke i folkeskolen.

Bæredygtig dannelse

Også rektor på Det Åbne Gymnasium Mads Strarup ser et stort potentiale i byggelegepladserne. Han har netop udgivet bogen Hva’ nu? – Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse. Vi er nødt til at opdrage vores børn som bæredygtigt dannede borgere, hvis vi vil tage klimakampen og grøn omstilling seriøst, argumenterer han.

Byggelegepladsen kan noget unikt, som skolerne ikke kan. Det gør den genial som arena for bæredygtig dannelse, mener Mads Strarup.

»Byggelegepladser kan være med til at give børn en helt konkret forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om bæredygtige byer, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion. Vi bør indtænke byggelegepladserne som en genial platform til at folde nogle af de ting ud for børnene,« siger han.

Samarbejder med skoler

I Rødovre har kommunens tre byggelegepladser etableret et samarbejde med skolerne. De afholder UUV-forløb på byggelegepladsen, for eksempel ’jord til bord’ hvor børnene sætter et frø, ser det vokse op, maler melet og bager brød. Eller slagter en hane, dissekerer den og koger hønsekødsuppe.

Det går ud på at give børnene viden og indsigt om de varer, de finder i supermarkedet, hvor de kommer fra, og hvordan vi kan passe på naturens ressourcer, forklarer leder af Rødovre Byggelegeplads John Sommerset.

»Jeg vil kæmpe med næb og klør for, at byggelegepladserne får lov at bestå, for de har et kæmpe potentiale og en berettigelse i det pædagogiske landskab i Danmark. Om det så bliver i andre rammer, i en stor rummelig skole med mere fokus på håndværket og praktiske erfaringer,« siger han.

Der er efterhånden mere og mere evidens for, at det er vigtigt at komme og se, røre og gøre, ud over at læse bøger og løse opgaver på skolebænken, argumenterer han.

»Det er så vigtigt at flere får øjnene op for byggelegepladsernes potentiale både dannelsesmæssigt og udviklingsmæssigt. Den kreative tilgang, vi har her, skaber innovative borgere på den anden side af havelågen. Og det har politikerne bare at få øjnene op for.«

Det, vi sanser, husker vi

I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Bæredygtig dannelse blev hermed et særskilt mål for uddannelse.  I byggelegepladsens historie ligger en afgørende nøgle til netop det, mener Jesper Larsen.

»Vi har noget eksisterende, som kan være en kæmpe ressource, også i klimakampen. Det er ikke for ingenting, at byggelegepladsen er udråbt til Danmarks største bidrag til verdenspædagogikken,« siger Jesper Larsen og kalder det ærgerligt, at byggelegepladsernes potentiale mange steder er blevet glemt, da de blev lagt ind under skolen, som derfor erobrede dagsordenen.

»Byggelegepladsernes miljø i sig selv kan tilbyde sunde udfordringer til et børneliv, som er blevet alt for skemalagt. Hvis vi vil give vores børn mulighed for at udvikle robusthed og mod, er vi nødt til at give dem noget at bokse med. Efterlader man børn i det samme skolemiljø hele dagen, går den mulighed tabt.  Så vi skal først og fremmest genopfinde byggelegepladserne for børnenes trivsels skyld,« siger Jesper Larsen.

Han peger på emner som alternativ energi, plantekost, dyrevelfærd og genbrug som oplagte byggelegepladsprojekter med klimakampspotentiale.

Hvad er en byggelegeplads?

  • De første byggelegepladser hed ’Skrammellegepladser’ og var offentlige frirum, der med få ganske få midler og genbrugsmaterialer gav byens børn mulighed for at sætte deres fantasi fri i naturen med kun begrænset indblanding fra voksne.
  • Byggelegepladserne fik for alvor deres gennembrud i 1960’erne og 1970’erne, og i slutningen af 1970’erne var der registret 52 egentlige byggelegepladser i Danmark.
  • Byggelegepladser gav børnene mulighed for at bygge deres egne huse og flere er kendetegnet ved større dyrehold af fx kaniner, heste og høns.
  • I 1980’erne og 1990’erne blev en stor del af byggelegepladserne lagt sammen med fritidshjem og klubber og blev til kommunale fritidscentre.
  • I dag findes der ingen optegnelser over, hvor mange byggelegepladser, der er tilbage. Nogle steder er byggelegepladser blevet nedlagt de senere år, blandt andet som led i kommunale besparelser.

Kilde: Ole Schulze Henriksen, forfatter til rapporten ’Skrammellegepladsen – en undersøgelse af skrammellegepladsens/byggelegepladsens historie’