Måske så du Debatten på DR2 torsdag aften den 25. april 2019 om minimumsnormeringer og det gode børneliv. BUPL ville gerne have været med, så vi kunne fortælle om virkeligheden i de danske daginstitutioner, men Debatten ønskede desværre ikke at invitere os. Her har vi samlet en række af de fakta, vi gerne ville have bidraget med i debatten.

Opdateret d. 29. april 2020

91.000 danskere havde skruet ind på DR2 torsdag aften for at se politikere, debattører, meningsdannere – og en enkelt pædagog – diskutere minimumsnormeringer og rammerne for et godt børneliv.

Det blev desværre en debat, der var præget af manglende viden om daginstitutionerne.

BUPL ville gerne have bidraget med vores store viden om forskning og den aktuelle virkelighed i vuggestuer og børnehaver, som vi blandt andet kender fra en helt frisk undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer.

”I BUPL har vi gennem både forskning og beretninger fra hverdagen længe kunne dokumentere, at det er bydende nødvendigt med minimumsnormeringer i hele landet – og at der er brug for en genopretningsplan for at sikre ordentlig kvalitet i vores daginstitutioner, siger formand Elisa Rimpler.

Lad os få fakta på bordet

Heldigvis var pædagogernes stemme dygtigt repræsenteret af Anette S. Hansen, der er pædagog i Børnehaven Porskjær: Hun udtalte blandt andet:

”Selv hvis vi ikke laver alle de ekstraopgaver med dokumentation, og kun er på børnene, så har vi stadig ikke timer nok.”

Det er afgørende, at vi får overbevist så mange politikere som muligt om, at minimusnormeringer er en del af løsningen for at skabe bedre kvalitet i vores daginstitutioner – og generelt et bedre børneliv. Derfor arbejder vi i BUPL hårdt på, at få fakta om børneområdet sat i spil – både i aviser, TV og på diverse sociale medier.

Nedenfor har vi samlet en række af den vigtigste viden og fakta. Du er velkommen til at downloade billederne og bruge dem i debatten på fx Facebook eller Instagram.

Hent alle faktabokse i printvenlig PDF