Børneområdet har millionbesparelser i vente, viser BUPL’s gennemgang af de planlagte kommunale budgetter for 0-5 års områdets økonomi i 2019. Alt fra normeringer til åbningstider i daginstitutioner står for skud, men det er investeringer, der er brug for, siger formand Elisa Rimpler.

Opdateret d. 5. september 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Fotograf: Ulrik Jantzen

Knap halvanden million i Frederikshavn. Over tre millioner i Faaborg. Og næsten ni millioner kroner i Hvidovre. Så mange penge, vil de tre kommuner spare på daginstitutionsområdets økonomi i 2019. Og de er langt fra de eneste sparelystne kommuner, viser BUPL’s gennemgang af de kommunale budgetforslag, som lige nu forhandles frem til den 15. oktober 2018, hvor de skal være endeligt besluttet.

BUPL’s lokale fagforeninger har indsamlet oplysninger fra samtlige 98 kommuner, og som landet ligger, vil hele 43 kommuner gennemføre forringelser for samlet 137 millioner kroner, mens blot 17 kommuner vil poste penge i forbedringer for småbørnene for samlet 55 millioner kroner. Resten af kommunerne melder om uændrede budgetter i forhold til sidste år.

»At så mange kommuner vil spare på daginstitutionsområdet er trist og nedslående,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

For nogle vil besparelserne betyde flere lukkedage, andre steder handler det om, at børnene skal flytte tidligere fra vuggestue til børnehave, og andre steder igen, er det normeringen, der står for skud.

»Det vil få stor negativ betydning for vores muligheder for at løfte vores vigtige opgave med at udvikle og skabe trivsel for børnene, og det vil gå hårdt ud over både børnene og os pædagoger, som bliver presset endnu mere, end vi allerede er,« siger BUPL-formanden.

Investér i børn

Elisa Rimpler finder besparelserne særligt nedslående i lyset af, at regeringens finanslovsudspil indeholder 760 millioner kroner over en fireårig periode til at løfte de yngste og mest udsatte børn. Her er blandt andet lagt op til på landsplan at ansætte 460 pædagoger i vuggestuer med mange børn i udsatte positioner.

»Vi havde lige fået forhåbninger om forbedringer i normeringerne, og så kan vi nu se, at det går hårdt ud over netop normeringer i mange af landets kommuner. Det er skuffende, hvordan man med den ene hånd giver lidt ekstra til de udsatte, mens man med den anden skærer voldsomt ned på hele området og så stadig tror, at daginstitutionerne kan gøre det godt for alle børn,« påpeger Elisa Rimpler.

Hun henviser også til, at tungtvejende forskning viser, at normeringer har kæmpe betydning for kvaliteten i daginstitutionerne og for børnenes trivsel og udvikling gennem deres videre liv.

»Ved at spare på børneområdet, risikerer vi, at endnu flere børn havner i udsatte positioner. Både regeringen og kommunerne skulle i stedet tænke i at investere i vores børn,« siger Elisa Rimpler.

Brug for minimumsnormeringer

De næste 10 år stiger børnetallet med 70.000 flere børn i alderen 0-5 år. Det burde ifølge BUPL-formanden give god grund til allerede nu at investere stort i daginstitutionsområdet fremfor at svinge sparekniven.

»Når der kommer flere små børn, bliver der brug for vuggestuer, børnehaver og ikke mindst pædagoger nok. Vores statsminister siger hele tiden, at det går godt med økonomien, og derfor er det paradoksalt, at man ikke finder de penge, der skal til for at genoprette børneområdet,« siger Elisa Rimpler.

I årene efter finanskrisen blev området voldsomt beskåret: Siden 2009 er der blevet 4.000 færre fuldtidsansatte pædagoger til børnene, og hvis bare de nuværende normeringer skal bevares, når børnetallet over de næste 10 år stiger, kræves yderligere 1.000 pædagoger mere om året.

»Der er behov for standarder for normeringer – minimumsnormeringer – og standarder for pædagogandel, så man ikke kan blive ved med at spare år efter år eller fylder institutionerne med uuddannede for at være voksne nok. Hele tiden skærer man skiver af vores velfærd, men man kunne i stedet give børnene del i det økonomiske opsving. Det er en intelligent og sikker investering i fremtiden,« siger Elisa Rimpler.

Pressede kommuner

Foruden flere børn, bliver der i fremtiden også flere ældre, blandt andet fordi, vi lever længere, og BUPL-formanden anerkender, at kommunerne generelt er pressede af stigende udgifter på mange velfærdsområder.

Men der er også kommuner med mange penge i kassebeholdningen, som ikke kan få lov at investere i daginstitutioner, skoler og plejehjem, selvom, de ved, der bliver behov for pladserne.

»Regeringen siger gang på gang, at økonomien er god, og alligevel har vi kommuner, der presses af budgetloft og anlægsloft, og som heller ikke må hæve skatten for at få råd til mere velfærd. Og gør de det alligevel, risikerer de sanktioner,« påpeger Elisa Rimpler.

Hun oplever, at kommunalvalgspolitikere langt hen ad vejen gerne vil investere i både børn og ældre og anden borgernær velfærd, men også at den gode vilje kun sjældent medfører konkrete initiativer.

»Ved kommunalvalget i 2017 gik otte ud af ti kandidater faktisk ind for minimumsnormeringer i daginstitutioner, men det er de færreste steder, de gode tanker realiseres,« siger Elisa Rimpler.

Valgår gav 200 millioner til børnene

Sammenligner man dette års bebudede forbedringer og besparelser på kommunebudgetterne skinner det også igennem, at det sidste år var valgår.

På denne tid sidste år budgetterede 52 kommuner med forbedringer på børneområdet for 200 millioner kroner, mens kun 13 kommuner ville spare samlet 30 millioner kroner.

»Nu falder investeringslysten, fordi der er tre år til næste kommunalvalg. Det er trist. Men det tegner jo til valg på Christiansborg, og så må vi udnytte, at politikerne op til et valg ofte bliver mere lydhøre over for borgernes ønsker,« siger Elisa Rimpler.

Sammen om påvirkningen

I 2015 viste en meningsmåling, som Epinion foretog for Danmarks Radio, at 89 procent at danskerne går ind for minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Elisa Rimpler opfordrer derfor både forældre og pædagoger til at involvere sig i det politiske påvirkningsarbejde, før kommunerne lukker budgetterne den 15. oktober.

»Jeg vil opfordre til, at man deltager aktivt på de sociale medier og skriver debatindlæg i aviser og går sammen forældre og pædagoger om at lave aktioner, når byrådene mødes og forhandler. Vi så under overenskomstforhandlingerne, at man kan påvirke politikerne, når bare man står sammen mange nok,« siger hun.

Også BUPL arbejder for at ændre beslutningerne om besparelser blandt andet ved at lave Danmarkskortet, som viser, hvilke kommuner, der sparer og hvilke, der vil investere.

»Både centralt og lokalt via fagforeningerne og vores tillidsfolk råber vi vagt i gevær og prøver at ændre planlagte besparelser på børneområdet til forbedringer. Samtidig laver vi vilkårsundersøgelser, som dokumenterer konsekvenserne ude i institutionerne, og så larmer vi rigtig meget i medier og overfor politikere for at få dem til at tænke sig om en ekstra gang. Vi skal gøre borgmestre og byrådsfolk nervøse og vise, at det er den gale vej at gå, hvis man vil spare på børn og pædagoger,« siger Elisa Rimpler.

Læs mere om de kommunale budgetter på bupl.dk

Se vores landkort, som viser, hvor meget og hvordan din kommune i 2019 vil spare på børnene