Børneministerens opdragelsespanel anbefaler et styrket forældresamarbejde og har børneperspektivet i fokus. Det lyder godt, men der skal tages ansvar fra politikernes side, mener BUPL.

Opdateret d. 14. juni 2018

Af: Mathilde Graulund, Journalist

’Børn skal have lov til at blive til nogen, før de behøver at blive til noget’.

Sådan lyder et af de 13 forslag fra det panel, børne- og socialminister Mai Mercado (K) nedsatte i starten af året. Ministeren mener, at den moderne børneopdragelse halter, og derfor blev panelets opgave at komme med forslag til bedre opdragelse.

Panelet har gode forslag langt hen ad vejen. Børnenes perspektiv bliver værdsat, og det er positivt, mener BUPL.

»BUPL har altid holdt fast i, at vi skal sætte fokus på, hvordan børn trives her og nu. Det er hele grundlaget for, at de har mod på livet. De skal bibeholde deres nysgerrighed og lyst til at lære nyt og møde verden. Det sikrer man ved at fokusere på, hvilke rammer vi sætter for børnene, så de trives bedst muligt. Så vi er glade for, at der er fokus på det i panelets anbefalinger,« siger Elisa Bergmann.

Ressourcerne mangler

Selvom forslagene som udgangspunkt er gode ifølge BUPL, er formanden kritisk overfor den politiske handling, der skal følge op på anbefalingerne. For nu ligger de 13 forslag på børne- og socialminister Mai Mercados bord, som tidligere i år ikke har været helt på pædagogernes side.

»Det er fine anbefalinger, men det kræver, at man sætter ressourcerne af til det. Det kræver en politisk vilje, som vi ikke har set meget til på det seneste. Vi har set mere til, at vi får obligatoriske opgaver i forhold til ghettoplanen og stopprøver i 0. klasse. Tendenser, der er helt modsat dét, panelet anbefaler,« siger formanden.

Blandt forslagene fra opdragelsespanelet er også et styrket forældresamarbejde. Både i daginstitutionerne med obligatorisk børnehave-hjem samtale og et større fokus på forældresamarbejde på pædagoguddannelsen.

»Det er godt, at der er et fokus på forældresamarbejde, men i virkeligheden er det dét, som der er mindst tid til, fordi der har været så mange nedskæringer og besparelser. Så det kan tyde på, at vi får endnu en ny opgave. Der skal ressourcer og bedre normeringer til, hvis det skal kunne lade sig gøre. I forhold til uddannelsen, har vi en god grunduddannelse til at håndtere forældresamarbejde, men der mangler ressourcerne også,« siger formanden.

Tag politisk ansvar

Blandt opdragelsespanelets medlemmer er læger, forskere og debattører. Sofie Münster er formand og har skrevet flere bøger om opdragelse. Hun mener, at der er behov for samtaler mellem forældre og pædagoger i landets daginstitutioner, ligesom vi har skole-hjem-samtalerne på skoleområdet.

»Det er lovpligtigt for skoler at tilbyde forældre skole-hjem-samtaler, men på dagtilbud-området er det ikke obligatorisk. Vi synes, det kunne være en god idé at indføre obligatoriske samtaler i daginstitutionen – så kommunikationen ikke bliver reduceret til fem minutters snak i garderoben, mens man står og pakker barnet sammen,« siger Sofie Münster til DR.

Daginstitutioner har før haft forældresamtaler, men for at få mere tid til børnegruppen har man sparet på forældresamarbejdet og gaderobesnakken, fortæller formanden for BUPL. Derfor kræver disse forslag også, at politikerne tager dem seriøst, sætter ressourcerne af til det og indtager børneperspektivet. Ellers går det ud over tiden med børnene og børnenes trivsel.

»Regeringen burde lytte til panelet, så børneperspektivet kommer i centrum. Det skal ikke bare være tom retorik, som ikke ender ud i en forandring. Forslagene må ikke blive en skygge for de løsninger, vi reelt har brug for. Vi skal sikre, at børnene trives bedre ved at politikerne tager det samfundsansvar, der bliver lagt op til i forslagene,« siger Elisa Bergmann.