BUPL tager regeringen på ordet, når den vil gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i, og giver i et nyt udspil 24 konkrete indspark til de næste års børnepolitik på 0-18-årsområdet. Få også tre pædagogers reaktion på udspillet om alt fra vuggestuealder til krav om klub i alle kommuner.

Opdateret d. 30. januar 2020

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Foto: Colourbox

En statsminister, der vil være børnenes. Og en ny regering, der sammen med sine støttepartier har erklæret, at ’Danmark skal være verdens bedste barn at være land i’. Og som i sit regeringsgrundlag, det såkaldte forståelsespapir, lægger op til en langsigtet børneplan for børn og unge.

Under statsminister Mette Frederiksens socialdemokratiske regering er der allerede afsat finanslovsmidler til minimumsnormeringer i daginstitutioner, og nationaltest for de yngste folkeskolebørn er afskaffet.

Med et nyt udspil på 0-18-årsområdet øjner BUPL derfor muligheden for at puste til de nye børnepolitiske vinde og holde såvel Christiansborg som kommunalpolitikerne på rette kurs.

Det fortæller formand Elisa Rimpler om baggrunden for BUPL-udspillet ’Børnenes årti – En ny retning for børnepolitikken starter i 2020’, som offentliggøres i dag op til KL’s kommunalpolitiske ’Børn & Unge Topmøde’ den 30. og 31. januar.

Fotograf: Ulrik Jantzen

»Vi skal som fagprofessionelle hele tiden gå foran og have en holdning til, hvordan vi gør Danmark til verdens bedste land at være barn og ung i. Og det er med udgangspunkt i den politik, som vi hver eneste dag arbejder med i BUPL, at vi nu kommer med et samlet udspil, som vi prøver at påvirke politikerne med. Tonen er slået godt an med den nye regering, og de har italesat, at de vil tage børnenes parti, og det vil vi rigtig gerne hjælpe dem med,« siger Elisa Rimpler.

Kræver en helt ny retning

Hvis politikerne skal leve op til ambitionerne på børne- og ungeområdet, er det dog ikke så lidt hjælp, der skal til, mener BUPL-formanden.

»Vi har længe efterspurgt større politisk og økonomisk prioritering af børne- og ungepolitikken og ser nu en anledning til at sætte en helt ny retning og skabe handling, for det er der i den grad behov for,« siger Elisa Rimpler med henvisning til årelange nedskæringer i normeringen i daginstitutioner, udsultning af fritidsinstitutionerne, kommuners lukning af klubber og andre eksempler på de senere års fejlslåede børne- og ungepolitik.

»Vi kommer som repræsentanter for de pædagoger, der hver eneste dag synes, at de nuværende rammer og ressourcer gør det rigtig svært at løfte den børnepolitiske opgave og gøre alt det, vi ved, vi kan gøre, hvis vi fik muligheden. Vores udspil er et konkret indspark til, hvad der skal til. Og ud fra pædagogernes perspektiv handler det først og fremmest om genopretning, og at politikerne sætter både økonomi og handling bag deres ord og ambitioner for børnene,« siger Elisa Rimpler.

24 indspark til politisk handling – og 3 nationale børnerettigheder

BUPL-udspillet ’Børnenes årti’ indeholder 24 konkrete forslag på 0-18-års området, som politikerne kan starte med at handle på allerede fra 2020.

Forslagene fordeler sig over hele 0-18-årsområdet og tæller alt fra et krav om, at vuggestuealderen skal være indtil barnet fylder tre år, til et krav om, at kommunerne skal sikre ungdomsklubber for alle unge op til 18 år.

Tværgående initiativer i udspillet retter sig mod bedre fysiske rammer, højere pædagogandel og styrkelse af fagligheden gennem blandt andet efteruddannelse.

Og BUPL foreslår også, at FN’s Børnekonvention skrives ind i dansk lovgivning, og kommer i udspillet selv med et forslag til tre helt overordnede nationale børnerettigheder om børns ret til tryghed og trivsel, dannelse og udvikling samt daginstitutioner, skoler- og fritidstilbud af høj kvalitet.

»Vi har kogt vores politiske forslag ned til et samlet udspil. Det er ikke ny viden, men det fortæller politikerne, hvordan 20’erne kan blive børnenes årti,« siger Elisa Rimpler.

Læs hele udspillet ‘Børnenes årti’ her (PDF)

3 reaktioner fra pædagogerne:
Fra lidt ‘langt fra hverdagen’ til ‘spot on’

Blandt tre pædagoger, der i praksis arbejder henholdsvis på daginstitutionsområdet, med skole- og fritid og i klubregi, er der stor opbakning til, at BUPL kommer med det nye børnepolitiske udspil. Men udspillet giver også både oplevelser af træthed og begejstring.

Daginstitutionspædagog: Endnu flere ord

Privatfoto: Trine Boel Nielsen

Pædagog på 0-6-årsområdet, Trine Boel Nielsen fra Aarhus, bliver lidt træt, når hun læser det nye udspil fra BUPL. Men mest fordi hun nu i årevis har oplevet det svært at trænge igennem til politikerne.

»Jeg er sikker på, at min fagforening hver dag kæmper for bedre vilkår for mit fag og gør en stor indsats for mig ude på ’gulvet’, men skal jeg være helt ærlig, bliver jeg også træt. Ikke fordi jeg er uenig i noget af det, der står, det kan jeg næsten ikke være. Selvfølgelig skal vi have flere ressourcer og minimumsnormeringer nu. Men vi har bare sagt det i så mange år, og ude i praksis har vi endnu ikke oplevet den store forskel. Så i det lys, er det bare endnu flere ord,« siger hun, men anerkender også, at oplægget taler til politikerne.

»Selvfølgelig skal BUPL gøre det. Det skal bare tættere på min hverdag, hvis det virkelig skal kunne omsættes for mig,« siger hun.

Skole- og fritidspædagog: Meget bredt

Fotograf: Claus Bech

Også skole- og fritidspædagog fra Ballerup, Signe Borgstrøm, kunne ønske sig de politiske dialoger tættere på pædagogernes virkelighed.

»I årene, der er gået, har der godt nok ofte været langt fra de politiske værdier på Christiansborg og i kommunale forvaltninger til den virkelighed, vi pædagoger står i. Jeg håber selvfølgelig, det her oplæg fra BUPL bliver godt modtaget, men det er meget bredt, og det skal følges tæt, for at det kan få den ønskede virkning. Jeg arbejder på folkeskoleområdet, og her har vi jo haft folkeskolereformen, og hele tiden kommer der noget nyt fra politikerne. For mig er det vigtigt, at vi får ro til at bruge vores faglighed og bliver lyttet til, så det ikke hele tiden er politiske visioner fjernt fra virkeligheden, der skal ud og have deres virkning. Men der er mange positive ting i det her oplæg,« siger Signe Borgstrøm.

Klubpædagog: Spot on

Privatfoto: Morten Sejr

Størst begejstring for det politiske udspil finder Børn&Unge hos Morten Sejr, der i Køge er tilknyttet en skoles både SFO, junior- og ungdomsklub. De 12 punkter i det politiske udspil, som især handler om de 6-18-årige børn og unge, kalder han ’spot on’.

»Det er skrevet politisk og på den måde bredt og i overskrifter, men jeg oplever, at de 12 punkter, BUPL har fat i på mit område, også er det, som vi pædagoger sidder og snakker om. Det er fantastisk, hvis vi kan få større fokus på børnenes trivsel, bedre fysiske rammer for fritidslivet og især en højere dækningsgrad i klubberne. Mange kommuner har lukket klubber, og der i den grad brug for genopretning,« siger han.

Også tiltagene i udspillet på 0-6-årsområdet er Morten Sejr positiv overfor.

»Især det om ret til udsat skolestart. Og det er jo lige før, børnene kommer til mig, men vi fritids- og klubpædagoger ser eftervirkningerne af en dårlig start på skolelivet længe efter. Det hele hænger jo sammen,« siger han.

Bland dig: Styrk pædagogernes dagsorden

BUPL-formand Elisa Rimpler ser primært det nye udspil som et oplæg, der retter sig mod politikerne, og hun er derfor også bevidst om, at det af den enkelte pædagog må opleves meget bredt og overordnet.

Men ligesom hun håber at få politikere i dialog om initiativerne i udspillet, så håber hun også, at pædagoger i andre sammenhænge og på hver deres arbejdsområde vil hjælpe med at udbrede initiativerne.

»Det skal være os som pædagoger og pædagogiske ledere, der sætter dagsordenen. Problemet er, at mange sikkert velmenende økonomer, folk der har styr på data og forvaltningsfolk hele tiden forsøger at påvirke pædagogikken og den retning, vi skal i, og den måde vi skal løfte kvaliteten. Der skal vi pædagoger være et skridt foran hele tiden, og det forsøger vi med det her udspil – til gavn for faget og pædagogerne,« siger Elisa Rimpler og opfordrer flere pædagoger og ledere til at blande sig.

»Vi skal sammen definere, hvilken retning børnepolitikken og pædagogikken skal i. Vi er kommet et stykke vej, men for at nå meget længere de næste 10 år, skal vi være mange, der hele tiden holder gryden i kog og debatterer faget og de vilkår, vi har for udøvelsen af faget,« siger Elisa Rimpler.