Coronasmitten i landets institutioner steg væsentligt i ugerne op til jul, og BUPL opfordrer alle pædagoger, som kan være smittet på jobbet, til at henvende sig. Alternativet kan i værste fald skade forebyggelsen af COVID-19.

Opdateret d. 6. januar 2021

Af: Jesper Nørby, journalist / Foto: Colourbox,

Pædagoger har i flere uger oplevet høje corona-smittetal. Alligevel har regeringen insisteret på at holde daginstitutioner, specialskoler og -institutioner samt pædagogiske tilbud til udsatte unge åbne, mens skoler og SFO’er er blevet lukket ned.

En lang række pædagoger har kontaktet BUPL med bekymringer for både en presset hverdag og risiko for smitte – bekymringer, som BUPL har bragt videre til politikerne.

Til gengæld er det stadig forholdsvis få pædagoger, der har henvendt sig til til BUPL, fordi de mistænker, at de er blevet smittet med coronavirus på jobbet.

Smittede bør kontakte BUPL

I starten af december havde BUPL anmeldt 19 arbejdsskader på baggrund af henvendelser fra pædagoger. I starten af januar er det antal steget til 23.

Det bekymrer faglig sekretær i BUPL Bitten Persson. Hvis pædagoger har haft COVID-19, og der er sandsynlighed for, at de er blevet smittet på jobbet, skal de kontakte BUPL med henblik på at få anmeldt smitten som en arbejdsskade, understreger hun:

”Vi har brug for at få synliggjort, når pædagoger smittes på jobbet. Jo bedre et billede, BUPL har af, hvordan coronavirus smitter pædagoger, jo bedre kan vi kæmpe for at sikre vores arbejdspladser,” siger hun.

Desuden giver COVID-19 risiko for senfølger, som kan være problematiske at få anerkendt, hvis man ikke har anmeldt smitten.

Store kommunale kvalitetsforskelle

Bitten Persson peger på, at der har været stor forskel på kvaliteten af kommunernes forebyggelse af smittespredning på pædagogernes arbejdspladser.

”Vi har savnet ensartede retningslinjer. Nogle kommuner har haft godt styr på værnemidler og ekstra rengøring, andre steder har det ikke fungeret ordentligt. Konsekvenserne har været manglende sikkerhed for pædagogerne. I flere kommuner har vi måttet kæmpe for at få adgang til de nødvendige værnemidler. Det er vanvittigt, for de nuværende smittetal viser tydeligt, at vi pædagoger arbejder i en risikozone,” siger hun.

Mørketal skader forebyggelse

Netop derfor er det vigtigt at modarbejde det mørketal, der kan være, hvis pædagoger ikke anmelder coronasmitte på jobbet.

”Et mørketal kan medføre, at pædagogernes bekymringer heller ikke i fremtiden vil blive taget alvorligt nok nogle steder. Dermed kan det også fremover være sværere at sikre, at arbejdsgiverne stiller de nødvendige værnemidler til rådighed. Det er det, vi skal undgå,” understreger Bitten Persson.

Ifølge vejledningen fra Arbejdstilsynet om COVID-19 kan eksempelvis pædagoger anmelde coronasmitte som en arbejdsskade, hvis de kan kan sandsynliggøre, at de er blevet udsat for smitte på jobbet.

Tidsfristen for anmeldelse til Arbejdstilsynet er et helt år, og pædagoger som var smittet helt tilbage i foråret kan stadig nå at henvende sig til BUPL.

Coronasmittet på jobbet? Sådan gør du

Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at man ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, men man skal sandsynliggøre, at smitten er sket på arbejdet. I en vejledning fra myndighederne står der, at man eksempelvis vil se på, om smitterisikoen på arbejdet vurderes at være højere end risikoen i fritiden.

Hvis en pædagog i sin fritid har haft begrænset kontakt med andre ud over familie og få venner ad gangen, vil det tale for en anerkendelse af, at smitte er sket på arbejdet og dermed er en arbejdsskade.

Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet gennem dit arbejde, bør du kontakte din lokale fagforening, som hjælper dig med evt. anmeldelse af en arbejdsskade.