Hvis deltidspædagoger gik på fuldtid, ville det være et stort skridt på vejen mod de lovede minimumsnormeringer, siger BUPL. Også den nye regering ønsker flere fuldtidsansatte. Men det kræver et bedre arbejdsmiljø, lyder det fra BUPL og arbejdslivsforsker.

Udgivet d. 9. september 2019

Af: Trine Vinther Larsen, Journalist, illustration: Mikkel Henssel

Hvis alle de deltidsansatte pædagoger, der arbejder på 0-5-årsområdet, gik på fuldtid, ville det skabe, hvad der svarer til 2.700 fuldtidsstillinger. Det viser beregninger, som BUPL har foretaget på baggrund af tal fra Kommun­ernes og ­Regionernes Løndatakontor (KRL).

2.700 stillinger rækker dog slet ikke til de minimumsnormeringer, der skal indføres. De vil ifølge BUPL kræve 5000 flere pædagoger her og nu.

Men de ekstra stillinger vil være stort skridt på vejen, fremhæver faglig sekretær i BUPL Mette Skovhus Larsen.

»Vi kan skaffe de pædagoger, der skal til, ved for eksempel at uddanne flere pædagoger og oprette stillinger til de ledige, men især ved at gøre det attraktivt for deltidsansatte pædagoger at gå op i tid,« siger hun.

Lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner skal ifølge en aftale mellem den nye S-regering og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten være fuldt indfaset i 2025.

BUPL finder det derfor oplagt allerede nu at tilbyde de pædagoger, der ønsker det, at gå op i tid.

»Ingen skal tvinges, men pædagoger, der ufrivilligt er på deltid, skal have mulighed for at arbejde mere, så normeringen kan for­bedres,« siger Mette Skovhus Larsen.

Der er stort potentiale

I dag er 57 procent af de kommunalt ansatte pædagoger på deltid, så potentialet er stort, mener ikke bare BUPL. Også den nye regering ser muligheder i at få flere deltidsansatte pædagoger og andre offentligt ansatte til at arbejde mere.

Det fremgår af et fælles forståelsespapir, som regeringen og de tre støttepartier udformede efter valget. Der står: ’Flere deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker at gå på fuldtid, bør have mulighed for det’. Der står også, at man vil undersøge, om man kan indføre en ret til fuldtid.

Men udfordringerne er kæmpestore. For kun hver sjette offentligt ansatte vil arbejde mere, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Berlingske Tidende.

Det samme gælder pædagogerne, viser en BUPL-rundspørge fra 2018: Blandt 473 ad­spurgte pædagoger er 56 procent på deltid, og kun hver syvende (15 procent) af dem er interesseret i at gå op i tid. Men billedet ændrer sig ­markant, når de deltidsansatte efterfølgende skal svare på, om de vil øge deres arbejdstid, hvis der på arbejdspladsen var gode nor­meringer og ­mulighed for faglig refleksion og sparring blandt kollegerne. Så er 21 procent parate til at gå på fuldtid, og 38 procent er klar til en mindre stigning i arbejdstiden.

Mette Skovhus Larsen fremhæver da også arbejdsmiljøet som det sted, politikere skal sætte ind, hvis de vil have pædagoger op i tid.

»Der kan være mange gode grunde til at være på deltid, og deltid skal stadig være en mulighed, for eksempel når man har små børn. Men når vi spørger de deltidsansatte pædagoger, hvorfor de er på deltid, svarer mange, at det skyldes for hårde vilkår i institutionerne. Og det kan vi gøre noget ved,« siger hun.

For hårdt med fuldtid

At hårde arbejdsvilkår i dag får mange pædagoger til at gå ned i tid, dokumenteres også, når pædagogerne selv debatterer deltid versus fuldtid på BUPL’s Facebook-side. Her siger de blandt andet:

’Bare på 30 timer går jeg fuldkommen kold, når jeg kommer hjem.’

’Jeg vil nødig op i tid med de normeringer, der er nu’.

’Fuldtid er simpelthen for hårdt’.

Bunkevis af undersøgelser bakker op om udsagnene – senest BUPL’s vilkårsunder­søgelse 2019, der viser, at to ud af tre pæda­goger overvejer at droppe faget på grund af arbejds­presset. En anden nyere undersøgelse om pæda­gogers ­psykiske arbejdsmiljø viser, at kun hver tredje pæda­gog i alderen 50-64 år kan se sig selv i faget frem til pensionsalderen.

Janne Gleerup, arbejdslivs­forsker ved Roskilde Uni­versitet, mener, at det bekræfter de opslidende vilkår i pædagog­branchen.

»I andre brancher er det almindeligt med deltid i de år, hvor man har små børn eller op til pensionen. Men når unge som gamle er på deltid, er det et tydeligt tegn på, at arbejdsmiljøet ikke inviterer til fuldtidsstillinger,« siger hun.

Fokus på arbejdsmiljøet

Arbejdslivsforskeren er enig med BUPL i, at arbejdsgivere og politikere først og fremmest bør fokusere på det gode arbejdsmiljø, hvis de vil gøre fuldtidsstillinger attraktive for pædagoger.

»Man må finde incitamenter til at motivere dem, som ikke umiddelbart vil op i tid, så det ­giver ­mening for dem. Det kan være veluddannede ­kolleger, fast personale, muligheder for efterud­dannelse, muligheder for at holde pause og op­levelsen af at være et sted, hvor man kan bruge sin faglighed,« siger Janne Gleerup. Hun ser overenskomstforhandlingerne som et forum, hvor arbejdsgiverne og de faglige organisationer kan arbejde for at sikre attraktive fuldtidsstlllinger.

Det kræver samarbejde

Formand for KL’s Løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler, har ikke ønsket at give interview til Børn&Unge om pædagogers arbejdstid, men han sender følgende kommentar på e-mail:

»Det at få vores medarbejdere op i tid er og bliver en vigtig dagsorden for KL, kommunerne og de faglige organisationer indenfor alle velfærdsområder. Den opgave tager vi meget seriøst – også ind i en dagsorden om at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Men det er en stor og tidskrævende omstilling, som kræver meget af både arbejdsgiver og arbejdstager, ofte i samarbejde. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at rigtig mange medarbejdere, der er på deltid på de kommunale områder, ikke ønsker at gå op i tid, men er glade for det og selv har valgt det,« skriver han.