Når børnetallet stiger, skal der være råd til flere pædagoger, men det tager den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne ikke højde for, mener BUPL, der også savner rettidig omhu i forhold til næste års anlægsudgifter på børneområdet.

Opdateret d. 8. juni 2018

Af: Trine Vinther Larsen (Journalist), Foto: Colourbox

Dansk økonomi står i fuldt flor, og alligevel bliver der ikke uddelt blomsterbuketter til børnene – de er blevet glemt i den økonomiaftale, som regeringen og KL den 7. juni 2018 har indgået om kommunernes økonomi for 2019.

Økonomiaftalen løfter samlet set kun servicerammen til kernevelfærd med 1,2 milliarder kroner, men med både stigende børnetal og flere ældre, er der ifølge BUPL behov for et løft på mindst 1,7 milliarder kroner.

Den demografiske udvikling betyder eksempelvis, at der fra næste år skal passes 5.700 flere 0-5 årige i danske daginstitutioner, og alene dette vil kræve 1.000 flere pædagoger, viser BUPL’s beregninger.

»Når der kommer flere børn, skal der selvfølgelig også sættes flere penge af til at sikre kvalitet i daginstitutionerne. Økonomien i Danmark er bomstærk, så der er råd til kvalitet. Det er et spørgsmål om prioritering,« siger formand Elisa Bergmann.

Investér i børnene

BUPL-formanden efterlyser, at politikerne ikke bare kommer med gode målsætninger og lovende ord, men også tager ansvar for at investere i børnene.

»I økonomiaftalen peger man på, at der er behov for dagtilbud af høj kvalitet og tidlig indsats for at sikre børnenes trivsel. Men så bliver man nødt til også at tage ansvar for at sikre de nødvendige normeringer og en høj pædagogandel. Vi ved, hvad der skal til, og vi pædagoger kan ikke løfte opgaven uden de rette rammer og ressourcer,« siger Elisa Bergmann.

Ifølge BUPL er vejen frem at indføre minimumsnormeringer, og ved kommunalvalget i 2017 sagde otte ud af 10 lokalpolitiske kandidater, at de gik ind for minimumsnormeringer i daginstitutioner. Derfor ærgrer det BUPL, at den valgmålsætning for børnene nu synes glemt i økonomiaftalen.

»Det her handler ikke kun om, at regeringen ikke vil afsætte midler nok til kommunernes økonomi. Kommunerne har lavet økonomiaftalen og må også stå på mål for den. Lokalpolitikerne har under valget lovet bedre vilkår for pædagogerne og for det pædagogiske arbejde og i sidste ende for børnene, og det vil vi i BUPL blive ved med at holde dem op på,« siger Elisa Bergmann.

Mangler rettidig omhu

Da økonomiaftalen blev præsenteret på et pressemøde var både finansminister Kristian Jensen (V) og KL’s formand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), ellers begge enige om, at aftalen foruden til ældrepleje sender flere penge til både skoler og daginstitutioner.

Men det er altså ifølge BUPL ikke nok til at følge med demografien – slet ikke på længere sigt.

»De næste 10 år stiger børnetallet i aldersgruppen 0-5 år med over 70.000 børn, og udover, at det kræver 10.000 flere pædagoger i dagtilbuddene, kræver det også rigtig meget af anlægsbevillingerne. Børnene skal jo være et sted, og der vil skulle bygges nyt og renoveres i de gamle institutioner og skoler. Det demografiske problem forsvinder ikke, men vokser sig bare større og større, og det er mangel på rettidig omhu, hvis man ikke begynder at investere det, der skal til, allerede nu,« siger Elisa Bergmann.

Økonomiaftalen indebærer et anlægsniveau på 17,8 milliarder kroner, og det kalder Jacob Bundsgaard overfor Politiken.dk ’Det vi kunne lande på’.

Beløbet er 800 millioner kroner mere end i 2018, men i følge TV2 News har kommunerne beregnet, at det var nødvendigt med 21 milliarder kroner.

»Med økonomiaftalen tænker kommunerne, at de lige kan holde skindet på næsen, men jeg tvivler på, at pengene rækker til at modstå det kæmpe pres, der er og bliver endnu mere på daginstitutioner,« siger Elisa Bergmann.

Svær dagtilbudsreform

Også den netop søsatte dagtilbudsreform mener BUPL-formanden kommer endnu mere under pres med den nye økonomiaftale.

Reformen træder i kraft denne sommer og indeholder en styrket pædagogisk læreplan og skal løfte kvaliteten i daginstitutionerne.

»Det er jo i bund og grund en faglighedsreform, der lægger op til høj faglig refleksion og tid til planlægning og udvikling af de pædagogiske miljøer. Og politikerne skal have ros for de gode, overordnede mål i reformen, men de bliver altså svære at realisere uden investeringer i flere pædagoger, et kompetenceløft og en højere pædagogandel. Allerede med normeringerne i dag har vi svært ved at løfte opgaven i forhold til børn i udsatte positioner og bare at imødekomme børns behov generelt set. Vi vil rigtig gerne udvikle på fagligheden og give de bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn, men hvis vi samtidig skal spare, så bliver det altså en udfordring,« siger Elisa Bergmann.

BUPL-formanden efterlyser ressourcer, der matcher politikernes intentioner.

»Dem kunne man have sikret med økonomiaftalen,« fastslår hun.

Læs ‘Aftale om kommunernes økonomi for 2019’ på Finansministeriets hjemmeside.