Kommunernes største udfordringer er sårbare børn og unge med diagnoser. Til gengæld oplever kommunerne overgreb som en mindre udfordring, viser en kortlægning af kommunernes udfordringer på børn- og ungeområdet.

Opdateret d. 28. august 2019

Af: Mikkel Kamp, Journalist

Børn, der er psykisk sårbare eller har autisme og ADHD. Det er, sammen med handicapområdet, de allerstørste udfordringer for kommunerne i forhold til udsatte børn og unge. Og antallet, der har brug for hjælp, stiger på begge områder. Det siger kommunerne i en kortlægning, som VIVE har lavet for Socialstyrelsen.

»Kommunerne har blandt andet problemer med tidligt at opspore psykisk sårbare børn og unge, og flere svarer, at de mangler målrettede indsatser til dem,« siger Katrine Iversen, chefanalytiker hos VIVE og har ledet arbejdet med rapporten.

Hun forklarer, at undersøgelsen ikke går i detaljer med de enkelte områder.

»Undersøgelsen er interessant og siger på et overordnet plan noget om, hvad flaskehalsen peger på. Men det er lidt som at få øje på toppen af et isbjerg. Vi får en masse svar, men næsten endnu flere spørgsmål,« siger hun.

Overgreb fylder ikke

Undersøgelsen viser også, at der kan være forskel på, hvordan man oplever problemerne, alt efter om man ser dem fra kommunalt hold eller fra eksempelvis Christiansborg.

»Landspolitisk set har debatten om overgreb fyldt rigtig meget, men ifølge undersøgelsen fylder det ikke så meget ude i kommunerne. Det er lidt overraskende, men det kan hænge sammen med, at selv om overgreb er fuldstændig forfærdelige, og der har været nogle meget frygtelige sager, så er der ikke så mange af dem, hvis man sammenligner med antallet af psykisk sårbare børn og unge og børn med diagnoser som ADHD og autisme. Det kan være forklaringen på, at overgreb ikke fylder så meget i kommunernes daglige arbejde,« siger Katrine Iversen.

Problemerne er de samme

Selv om der er forskelle, oplever kommunerne generelt nogenlunde de samme problemer og i nogenlunde samme omfang, forklarer Katrine Iversen.

»Vi havde forventet, at der ville være forskelle mellem eksempelvis en vestjysk kommune og en kommune uden for København med mange veluddannede og høje indtægter. Men der er ikke store, systematiske forskelle, heller ikke selv om kommunerne også har forskellige økonomiske forudsætninger,« siger hun og tilføjer, at det er positivt for politikerne, der skal bruge rapporten som grundlag for at føre socialpolitik, at kommunerne er nogenlunde enige om, hvor skoen trykker. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis kan bruge den samme indsats.

»De oplever mange af de samme problemer, men løsningerne vil formentlig ikke være de samme i alle kommuner,« siger chefanalytikeren fra Vive.

 

Hovedpointer om psykisk sårbare børn og unge

• Hver syvende kommune oplever meget store udfordringer på grund af en stigning i antallet af psykisk sårbare børn og unge.

• Behovet for ekstern understøttelse er betydeligt, og kommunerne savner både stærkere evidens for virkningen af indsatser og et større udbud af forskellige indsatser at vælge imellem.

Hovedpointer om børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker

• Seks ud ti kommuner oplever ret store eller meget store udfordringer i arbejdet med børn og unge med autisme, ADHD eller lignende problematikker.

• Kommunerne oplever et betydeligt behov for ekstern understøttelse, fx i forhold til mere viden om, hvilke indsatser der har effekt.

Kilde: Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på børne- og ungeområdet, VIVE