Børneområdet optager nu vælgere og kandidater på de sociale medier inden kommunal- og regionsrådsvalget. Hverdagsfortællinger om virkeligheden rykker vælgerne, siger BUPL, der har sat dagsordenen med en stor vilkårsundersøgelse.

Opdateret d. 12. november 2021

Af: Helle Bjerre Christensen, journalist

Hvis der er noget, der kan engagere danskerne, er det debatten om, hvordan vi kan tilbyde vores børn og unge gode forhold – i vuggestuen, børnehaven, skolen og i fritidsklubben.

Det viste folketingsvalget i 2019, hvor børneområdet blev valgets et af valgets hovedtemaer. Og her i slutspurten op til kommunal- og regionsrådsvalget 16. november viser trafikken på de sociale medier, at både kandidaterne og de vælgere, som de bejler til, nu igen vægter debatten om vores børn højt.

Fritiden er kommet med

Det kan blandt andet måles ud fra trafikken på de sociale medier, og ud fra de annoncer, som kandidaterne deler der, siger Marcus Stoltze.

Han er kommunikationskonsulent hos bureauet Operate, der med ekspertise indenfor kommunikation og adfærd nærstuderer trafikken på de sociale medier under valgkampen.

Ifølge Marcus Stoltze er børn et af de emner, der fylder allermest de sociale medier lige nu – det gælder især normeringer i dagtilbud og fritidsordninger og hele skoleområdet.

Tusindvis af annoncer om børn

I deres valgannoncer fokuserer mange lokale kandidater, ifølge Marcus Stoltze, på børn. Og den type opslag engagerer vælgerne og skaber trafik, siger han.

”Når jeg kigger Facebooks annoncebibliotek igennem, kan jeg observere, at ordet børn indgår i flere tusinde annoncer på Facebook i løbet af den seneste måneds tid,” siger han.

Marcus Stoltze peger på, at mange i to af de største aldersgrupper på Facebook – de 35-45-årige og 19-34-årige –formodes at have børn.

”Derfor er børneområdet et stærkt emne i valgkampen,” siger han.

Kvalitet optager forældrene

Faglig sekretær i BUPL Lars Søgaard Jensen, der sidder i BUPL’s forretningsudvalg, er ikke overrasket over, at børneområdet har så godt fat i debatten på de sociale medier, der er en afgørende platform at nå vælgerne på.

”Jo mere konkrete diskussionerne bliver ude lokalt, jo højere kommer de op på dagsordenen. Det er jo i den grad noget, der vedrører alle vælgere – hvordan børn og unge har det i ’min’ kommune,” siger han og tilføjer:

”Forældrene er rigtig optagede af noget af det, som også er vores dagsorden. At der skal være bedre kvalitet i dagsinstitutioner og fritidstilbud.”

Vælgerne skal præsenteres for virkeligheden

Derudover er Lars Søgaard Jensen ikke i tvivl om, at danskernes interesse for børneområdet er blevet skærpet ved, at BUPL vedholdende har råbt op om, hvordan virkeligheden ser ud ude i dagtilbud og skoler.

”Jeg tror, det betyder rigtig meget for vælgerne, at vi har beskrevet, hvordan virkeligheden er på det pædagogiske område. Det er jo det, der kan få forældre og vælgere til at sige: ’Okay, er det sådan, det ser ud? Er det virkelig så slemt i den her kommune? Det må vi da forholde os til.”

Opråbene er blandt andet kommet i BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som sætter fokus på pædagogernes arbejdsvilkår og på de udviklinger og tendenser, som pædagoger og ledere i dagtilbud, fritids- og skoleområdet og i klubber oplever i hverdagen (se boks).

Gode til at sætte dagsordenen lokalt

Lars Søgaard Jensen mener, at de lokale BUPL-fagforeninger kan tilskrives en stor del af æren for, at børneområdet er i fokus blandt vælgerne.

”Vores lokale fagforeninger har været rigtig gode til at sætte det her på dagsordenen ved at sige: Hvordan ser virkeligheden ud? En ting er, hvad man taler om på Christiansborg. Men hvordan ser virkeligheden ud, når man åbner døren ind til daginstitutionen eller til skolefritidsordningen? At komme med hverdagsfortællingerne er med til at rykke ved noget, og få folk til at forholde sig til virkeligheden.”

Læs mere her.

23.000 pædagoger har sat deres arbejdsvilkår på valgdagsordenen

I år deltog 23.000 pædagoger og pædagogiske ledere i BUPL’s vilkårsundersøgelse, der blandt andet dokumenterer, at mange pædagoger, trods en gradvis indførelse af minimumsnormeringer, stadig oplever at stå helt alene med store børnegrupper.

I undersøgelsen melder pædagoger, der arbejder indenfor fritidsområdet, at de oplever stigende mistrivsel blandt børnene, og at de ofte står alene med meget store børnegrupper.

Knap hver tredje pædagog på fritidsområdet svarer, at de har oplevet farlige eller uforsvarlige situationer, fordi de har været alene om børnene.

Læs mere om, hvordan vilkårsundersøgelsen har sat dagsordenen.