Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har hørt forældres og pædagogers opråb om udsultning af dagtilbudsområdet og stor personalemangel. Det er alarmklokker, der er til at forstå, siger børneministeren. Løsningen er minimumsnormeringer, lover hun.

Opdateret d. 6. december 2019

Af: Tríne Vinther Larsen (Journalist), Fotograf: Steen Brogaard

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gik selv med i forårets demonstrationer for minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. Og hun har også set de dokumentarudsendelser fra DR og TV2, som var med til at gøre børneområdet til et højt prioriteret tema op til folketingsvalget den 5. juni 2019.

Nu sidder hun som ny minister for børne- og undervisningsområdet – et drømmejob, når hun selv skal sige det. Men hvad vil hun gøre ved de forhold i daginstitutionerne, som fik op mod 100.000 forældre og pædagoger i 57 danske byer til at gå på gaden?

»Vi kommer til at lave lovbundne minimumsnormeringer,« lover hun, da Børn&Unge møder hende i ministerkontoret.

»Der er en frustration over generelt manglende pædagogisk personale i forhold til, hvor mange børn der er, og det skal vi tage meget alvorligt. Vi har haft nogle år, hvor økonomien slet ikke er fulgt med, og der er nogle kæmpe årgange nu. Det giver sig selv: Hvis der ikke, for hver gang der kommer et barn mere, også kommer en pose penge mere, så udhuler man den generelle kvalitet i dagtilbud og den tid, som et barn har med en voksen,« uddyber Pernille Rosenkrantz-Theil.

Brug for et løft

I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse på daginstitutionsområdet fra april 2019 svarer 81 procent af pædagogerne at de set over en uge har oplevet at være for få voksne til arbejdsopgaverne. 64 procent kan ikke drage tilstrækkelig omsorg for et eller flere børn på grund af personalemangel. Og 68 procent kan ikke give støtte til sårbare og udsatte børn. 66 procent har også i perioder på en tilfældig dag stået alene med hele børnegruppen.

I Facebook-gruppen #HvorErDerEnVoksen kommer også forældre med utallige eksempler på pædagoger, der står alene med store børnegrupper, og beskrivelser af, hvordan de selv har følt sig nødsaget til at blive på deres barns stue og hjælpe til.

Pernille Rosenkrantz-Theil henviser selv til, at kun en femtedel af daginstitutionerne oplever at have ressourcer nok, og at fire ud af fem institutioner derfor har behov for et kvalitetsløft.

»Når fire ud af fem institutioner siger, at der mangler ressourcer, så er der da nogle alarmklokker, der er til at forstå, og det er jo det, forældreoprøret handler om,« siger hun.

Minimumsnormeringer på vej

Løsningen på ressourcemanglen i daginstitutionerne ligger klar i S-regeringens børneplan, som er formuleret i det såkaldte forståelsespapir sammen med støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Socialdemokratiet var ikke tidligere fortaler for minimumsnormeringer, men i børneplanen står, at målet er ’at forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner’, og det skal blandt andet ske ved at indføre ’lovbundne minimumsnormeringer, der implementeres i perioden frem mod 2025, således, at de er fuldt indfasede i 2025’.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke konkretisere, hvilken model for minimumsnormeringer, pædagoger og forældre kan se frem til, men fortæller, at der lige nu forhandles om modellen.

»Vi skal gøre det her klogt. Vi kigger på alle de forskellige måder, man kunne skrue det sammen på. Vi skal finde en model, der giver rum for vurdering af, hvad er det for en børnegruppe, der er, og hvad behovet er. Vi skal huske, at en femtedel af institutionerne har identificeret, at der slet ikke er brug for flere ressourcer, så det er jo helt tosset, hvis man får lavet en model, der får givet en femtedel af midlerne til den femtedel,« siger børneministeren.

BUPL har en model

Mens politikerne fortsat forhandler, har BUPL udarbejdet en model for minimumsnormeringer, som formand Elisa Rimpler lige nu turnerer rundt til partierne med.

BUPL’s model skal på langt sigt matche forskernes anbefaling om en normering på mindst 1:3 i vuggestuer og 1:6 i børnehaver over hele dagen. BUPL-modellen skal også sikre stadigt stigende pædagogandel i personalegruppen, at ledere og vikarer ikke tæller med i normeringsopgørelser, at midler til minimumsnormeringer af kommunerne bliver brugt på netop dette, og at eksempelvis sociale normeringer og støttetimer ligger ud over minimumsnormeringen.

En god start for BUPL vil være, at der allerede ved budget 2020 ses et stop for besparelser på børnene, og at pædagoger og forældre vil kunne mærke et løft. Men selvom økonomiaftalen for nylig gav 1,7 milliarder kroner til mere kommunal velfærd på blandt andet børneområdet, vil børneministeren ikke love besparelsesstop.

»Selvfølgelig gør det en forskel for kommunernes manøvremulighed, at man sætter penge af. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og der er et stort efterslæb på børneområdet samtidig med, at der kommer store børneårgange, så vi har taget et første skridt ved at give bedre økonomi til kommunerne. Men når ønsket har været, at der en lovbunden minimumsnormering, så er det jo fordi, at vi ikke kan styre, hvad kommunerne bruger pengene på. Det er derfor, vi gerne vil have lovbundne minimumsnormeringer,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Men vil der være et krav med finansloven om, hvordan pengene bliver brugt på bedre normeringer?

»Det finder du ud af«.

Så på nuværende tidspunkt kan vi ikke komme det nærmere – Heller ikke hvorvidt modellen skal hedde 1:3 og 1:6?

»Nej, men I skal være de første til at høre det, når vi når dertil,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs om BUPL’s model for minimumsnormeringer her.

BLÅ BOG for Pernille Rosenkrantz-Theil

  • Født: 17. januar 1977 i Skælskør
  • Uddannelse: Bachelor i statskundskab på Københavns Universitet, 2003
  • Karriere: Er siden 27. juni 2019 landets børne- og undervisningsminister, og er folketingsmedlem for Socialdemokraterne – første gang valgt i 2011. Har tidligere været folketingsmedlem for Enhedslisten i 1999 (midlertidigt) samt fra 2001-2007. Har været blandt andet social- og børneordfører, uddannelsesordfører i mange år og har siddet som formand for undervisningsudvalget.
  • Siger om jobbet som børne- og undervisningsminister: »Ja, det er et drømmejob. Det er meget fint, at Statsministeriet og Finansministeriet synes, at de er de fineste ministerier, men jeg synes jo, at det her er det absolut vigtigste ministerium, vi har, for det er jo her, vi holder hele Danmarks guld i hænderne.«