De danske børnelæger opfordrer forældre til ikke at sende deres syge børn i børnehaven, for dagtilbuddene risikerer nemt at blive forvandlet til rene smittecentraler. Og faktisk smitter influenza langt mere blandt børn end coronavirus.

Opdateret d. 6. oktober 2021

Af: Helle Bjerre Christensen, journalist / Foto: Colourbox,

Lillebror har haft feber i flere dage og er fortsat lidt mat og snottet. Men barnets første sygedag og bedsteforældrenes hjælpsomhed rækker ikke evigt, og mor og far skal passe deres arbejde. Mon ikke det går at sende ham afsted?

Småbørnsforældre genkender dilemmaet og den dårlige samvittighed, der er forbundet ved at sende familiens yngste i vuggestue på en panodil.

Ifølge landets børnelæger er det ikke blot skidt for barnet men også for den almene sundhedstilstand i daginstitutioner og i samfundet.
Ikke mindst lige nu, hvor coronavirus fortsat florerer, hvor spædbørn indlægges med RS-virus, og hvor vinterens gamle kendinge, herunder influenza og Roskildesyge, står for døren.

”Daginstitutioner er rene smittecentraler,” siger overlæge Klaus Birkelund Johansen, formand for sammenslutningen af landets børnelæger i Dansk Pædiatrisk Selskab.

”Både i forhold til det enkelte barn og i forhold til smittespredningen i daginstitutioner opfordrer vi forældrene til ikke at aflevere syge børn. Heller ikke på en panodil,” siger han og tilføjer:

”Jeg skal ikke have en holdning til, hvordan forældrene skal få den kringlet i forhold til arbejdsgiverne. Det må andre forholde sig til.”

En undersøgelse, som Epinion har lavet for BUPL, viser, at en tredjedel af forældre til børn i daginstitution har sendt syge børn i børnehave og vuggestue, fordi de ikke har mulighed for at passe dem derhjemme.

Læs også: Ny undersøgelse: Forældre sender syge børn i daginstitution

Vi har ikke fået boostet vores immunitet

Den store udfordring ved, at alt for mange syge børn bliver sendt i dagtilbud med fare for at smitte andre børn og voksne, er ifølge virolog og professor ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, at vi befinder os i en ekstraordinær situation.
På grund af corona-nedlukningerne og halvandet år med social afstand har vi mistet den modstandskraft, vi normalt besidder over for infektioner.

”Vi har ikke fået boostet vores immunitet, som det normalt ville ske uden social afstand, og derfor har vi en befolkning, der er mere sårbar over for de infektioner, vi ser hver vinter. I forhold til influenza ved vi desuden, at det især er børnene, der er bærere af epidemien, og derfor anbefaler vi i denne sæson helt undtagelsesvist at vaccinere børn mellem 2-6 år mod influenza. Det er simpelthen et spørgsmål om at tage toppen af den bølge, som vil komme, indtil vi er tilbage til et mere normalt samfund med hensyn til slimhindeimmunitet.”

Smittespredere

Mens det har vist sig, at små børn ikke som frygtet er de store smittespredere af coronavirus, forholder det sig sådan med vinterens andre luftvejsinfektioner og maveonder.

”Nu har vi været så bange for coronavirus i daginstitutioner, men i virkeligheden er de kendte luftvejsinfektioner og maveonder en langt større trussel i forhold til at sprede sygdomme i daginstitutioner,” siger Klaus Birkelund Johansen, der selv er overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

”En børnehave kan jo blive lagt ned, hvis man render ind i Rota-virus (Roskildesyge, red.) eller andre maveinfluenza-virusser, som giver opkastning og diarre. Børn smitter rigtig meget hinanden og også pædagogen og pædagogmedhjælperen.”

Han minder om, at der hvert år dør børn af RS-virus, og at der lejlighedsvis også er børn i Danmark, der dør af Rota-virus og andre maveinfektioner.

I forhold til RS-virus er det ifølge overlægen især institutionsbørn, der tager smitten med hjem til deres yngre søskende, som er de mest sårbare over for sygdommen.

”Det er jo sådan set ikke institutionsbørnene, der belaster os på børneafdelingerne lige nu. Det er deres yngre søskende helt ned til seks måneder gamle,” siger han.

Vask hænder og luft ud

God hygiejne er et andet afgørende våben mod vinterens virussygdomme, siger virolog Allan Randrup Thomsen.

”Det vigtigste er, at man bruger hovedet. At man ikke sender børn i skole eller daginstitution, der er klart syge. Men man skal heller ikke være overpylrede. Og så skal man selvfølgelig både hos forældre, institutioner og skoler have fokus på at have en god håndhygiejne og sørge for at lufte ud hyppigt.”

”Vi kan ikke undgå, at de her infektioner skal løbe igennem befolkningen for at booste vores immunitet igen. Men vi skal sprede det ud, sådan at det ikke bliver en tsunami, der kommer hen over os, men mere en blød bølge.”

Sådan smitter virus-sygdomme

Hvor smitsom en virus er, afhænger både af den pågældende virus, og af om den spredes via dråber eller via såkaldte aerosoler.

  • De fleste luftvejsinfektioner smitter via dråber.
  • Dråberne spredes ved, at en person trækker vejret dybt, råber eller synger, taler højt, hoster eller nyser.
  • Dråberne falder til jorden inden for en til to meter fra den smittede person.
  • Aerosoler – eller mikrodråber – er det udtørrede resultat af de mindste dråber, og de kan holde sig svævende i luften i flere timer.
  • Dermed kan de let sprede infektion indendørs, især da koncentrationen i luften uden udluftning kan bygges op over tid, og derfor smittes andre let i mindre rum.
  • Virologer har fundet ud af, at coronavirus kan smitte via aerosoler, hvorfor den er mere smitsom indendørs.
  • Virologerne formoder, at influenza også delvist smitter via aerosoler, men der er endnu ikke benhård videnskabelig dokumentation for dette.
  • Influenza smitter fra en dag før frembrud og op til fem til syv dage.
  • Børn kan dog eventuelt udskille virus i længere tid.
  • Man er mest smitsom i de første tre-fire dage af sygdommen.
  • Smittetallet for influenza kan variere over tid og være afhængig af influenzatypen.
  • For sæsoninfluenza er smittetallet 1,28, hvilket vil sige, at en influenza-patient overordnet vil smitte mellem en og to andre.
  • Det afhænger dog af, hvor den syge befinder sig, og hvor store mængder virus andre udsættes for.

Kilde: Statens Serum Institut samt virolog og professor Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet.

Sundhedsøkonom: Syge børnehavebørn er dyre for samfundet