Pædagoger og forskere er i projektet ’Magien ind i dagtilbuddet’ dykket dybt ned i eventyr gennem leg og æstetiske udtryksformer. Undervejs kom de rundt om alle temaer i læreplanen uden på forhånd at have planlagt hvordan.

Udgivet d. 10. december 2019

Af: Mikkel Kamp, Journalist, illustration: Mikkel Henssel

De har leget, malet, spillet teater og meget andet. Men pædagogerne har ikke på forhånd planlagt, hvordan de kommer rundt om temaerne i læreplanen. Det gjorde de dog alligevel i udviklingsprojektet ’Magien ind i dagtilbuddet’, som forskere fra Professionshøjskolen Absalon har gennemført sammen med tre sjællandske dagtilbud.

»Vi gik baglæns forstået på den måde, at vi begyndte med aktiviteten. Undervejs og bagefter så vi på, hvordan den passede med læreplanen. Det ligger i læreplanen, at det skal være holistisk, så hvis børnene havde arbejdet med én tilgang, kunne det være et sundt benspænd at forsøge at komme rundt om andre temaer. Den måde at arbejde på passer til børn, fordi de lærer om det hele på en gang. Man kan ikke dele læreprocesser op, så de på et tidspunkt lærer sprog og på et andet tidspunkt om det sociale,« siger docent Merete Cornét Sørensen, som er leder af projektet.

Børn lærer gennem leg

I ‘Magien ind i dagtilbuddet’ undersøger forskere og pædagoger, hvordan pædagoger som kulturskabere og kulturformidlere kan skabe legende, magiske og lystfulde pædagogiske læringsmiljøer, og det er foregået gennem kropslige, kreative og æstetiske udtryk.

»Selve det at bruge lege og det æstetiske sprog har en stærk appel til børn. Det passer ind i deres måde at forstå og begribe verden. Derfor har vi udforsket metoder i praksis til at skabe en lystfuld pædagogisk praksis, der rummer den styrkede pædagogiske læreplans grundforståelse af, at legen er barnets primære læringsform,« forklarer Merete Cornét Sørensen.

Deltog på egne præmisser

Dagtilbuddet Spirebakken i Roskilde har været med i projektet. De mellemste børnehavebørn arbejdede med eventyret ‘De tre små grise’, som de gennem et par måneder angreb fra forskellige vinkler. En af dem var teater, som både både voksne og børn spillede for hinanden. Uanset hvilken type teater, de arbejdede med, var der fokus på at inddrage børnene.

»Da vi voksne selv spillede teater, havde vi udvalgt en til hele tiden at læse børnene og holde øje med, hvordan de reagerede, når vi for eksempel lod dem puste på nogle huse lavet i forskellige materialer ligesom i eventyret. Det var sjovt, syntes de,« fortæller Line Bjerregaard, der er pædagog i Spirebakken.

Nogle børn syntes, at det var lidt svært at spille teater, så pædagogerne legede også eventyret med dem.

»Leg og teater minder på mange måder om hinanden. Så kunne de være med på en lidt anden måde og faktisk gøre nogle af de samme ting,« siger Line Bjerregaard.

Bygger videre på succeser

Selvom teater blev den første måde, børn og voksne arbejdede med eventyret på, var det ikke den sidste. De tegnene, malede og klippede også billeder inspireret af historien, nogle var i zoologisk have for at kigge på ulve, andre så grise på en bondegård. Hjemme i institutionen blev der også bygget huse af strå, pinde og lego-klodser og eksperimenteret med at puste dem omkuld. Det var en pædagogisk gevinst at komme rundt om emnet fra så mange vinkler.

»Når børnene udtrykker sig på mange forskellige måder, finder vi også ud af, hvordan de kan og vil udtrykke sig. Én var for eksempel ikke så meget for at tegne, men var glad for teater. Det kan vi bruge som pædagoger, for de får nogle succeser, som vi kan bygge videre på,« siger Line Bjerregaard.

Om forskningen

’Magien ind i dagtilbuddet – Pædagogen som kulturformidler og kulturskaber’ er et aktionsforskningsstudie, der er foregået i samarbejde mellem forskere fra Professionshøjskolen Absalon og medarbejdere i tre sjællandske dagtilbud
Formålet med projektet har været at udforske metoder til, hvordan pædagoger som kulturskabere og kulturformidlere kan skabe legende, magiske og lystfulde pædagogiske læringsmiljøer, der baserer sig på kropslige, kreative og æstetiske arbejdsformer.
Projektet er finansieret med midler fra BUPL’s forskningspulje.
Læs mere om det her.