En ny test fra OECD måler og sammenligner 5-årige børns sproglige, matematiske, sociale og følelsesmæssige kompetencer på tværs af lande. Danmark har afvist at deltage, men testen kan alligevel få afsmittende virkning, mener forsker.

Opdateret d. 20. marts 2018

Af: Marie Bille, Journalist, Foto fra Colourbox

PISA-undersøgelsen har fået en lillesøster. ’Baby-PISA’ har kritikere døbt den nye test, som 9000 5-årige børn i England, Estland og USA netop har gennemført. Testen måler på børnenes læring og er udviklet af den internationale organisation OECD, der også står bag PISA-undersøgelserne af 15-årige skoleelevers faglige præstationer.

»Vi har netop afsluttet testen i felten i hvert af de deltagende lande,« skriver leder af undersøgelsen Rowena Phair fra OECD i en mail til Børn&Unge.

Testen foregår på tablet, hvor børnene bliver præsenteret for historier og spil, der tester deres sproglige og matematiske færdigheder og deres kognitive, sociale og følelsesmæssige kompetencer. Oplysninger fra forældre og ansatte i barnets institution indgår også i vurderingen.

Formålet med den nye test, der officielt har titlen International Early Learning and Child Well-being Study (IELS), er at finde frem til de faktorer, som har størst betydning for tidlig læring i både institutioner og hjem.

Danske børnehavebørn vil ikke blive testet, for Danmark har, på linje med en lang række lande som Norge, Sverige, Tyskland, Belgien og Canada, afvist at deltage i undersøgelsen.

Bekymret forsker: Børn er forskellige

Men OECDs nye test kan alligevel risikere at få konsekvenser for dansk pædagogik. Det vurderer Lektor Annegrethe Ahrenkiel, leder af Center for daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet. Hun er bekymret.

»Alle børn er forskellige og udvikler sig forskelligt, og sådan en standardiseret test udtrykker jo det helt modsatte. Nemlig at alle skal kunne det samme på det samme tidspunkt,« siger hun.

OECD udgiver en rapport med resultaterne af undersøgelsen i 2019 ifølge planen. Rapportens anbefalinger til pædagogisk praksis vil kunne sætte nye mål for pædagogikken også herhjemme, forudser Annegrethe Ahrenkiel. Men god pædagogik er ikke nødvendigvis det samme i England og USA, som i Danmark, påpeger hun.

»Man tror, man kan lave universelle svar på, hvad god pædagogik er,« siger Annegrethe Ahrenkiel og uddyber:

»Det skal så defineres ud fra, hvad der sikrer børn fremgang i test på nogle snævre områder, som det er muligt at teste på. Jeg frygter, at diskussionen om værdier, viger til fordel for det, der kan måles.«

Forskningschef: Ikke alt kan måles

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, deler ikke umiddelbart bekymringen for, at den nye test vil sætte spor i pædagogikken herhjemme.

»Nu er vi jo netop ikke med, og derfor får det ikke den helt store betydning, indtil man eventuelt revurderer den beslutning,« siger han.

På nuværende tidspunkt er der ikke udbredt stemning herhjemme for en dansk deltagelse, hverken blandt politikere eller forskere. BUPL fraråder også, at Danmark deltager i undersøgelsen.

»Der er rigtig mange af de ting, som vores danske dagtilbudstradition står på, og som den også vil stå på i fremtiden, som jo ikke kan undersøges gennem PISA-lignende undersøgelser,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Børns dannelse, relationer til andre børn, forældresamarbejde. Det kan man ikke måle i sådan en undersøgelse«.

Engelsk professor: Vi tester små børn tidligt

I England har Peter Moss, professor emeritus fra University College London, fulgt OECDs planer om ’Baby-PISA’ tæt og skrevet flere artikler om projektet. Når England, modsat Danmark, har valgt at være med, hænger det sammen med den engelske regerings generelle måle-iver, også når det gælder mindre børn, forklarer han.

»Vi har et højt niveau af nationale tests i skolen i England og også i USA, hvor vi tester små børn fra en tidlig alder. Børn starter i skole, når de er fire et halvt år her, så vores femårige går allerede i folkeskole,« siger han.

Det er ikke en tilgang til pædagogik og uddannelse, det er værd at efterligne for andre lande, lyder det fra professoren:

»England og USA er de sidste steder, man bør kigge til. Vi har et forfærdeligt system i begge lande,« siger Peter Moss, der tidligere har fremhævet den nordiske og danske pædagogik og dagtilbudsmodel som forbilledlig.

Flere med i næste runde

Ifølge Peter Moss handler det for OECD om at bevise, at det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre undersøgelsen, mere end det handler om at generere brugbar viden og konkrete anbefalinger i første omgang. Når resultaterne ligger klar i 2019, vil organisationen forsøge at få flere lande med i en ny runde test, lyder professorens forudsigelse.

»OECD håber, at de kan gennemføre denne første undersøgelse, så de vil kunne gå tilbage til de andre lande, som fx Danmark og sige: ’se, vi har gjort det en gang, vil I ikke være med i næste runde’?« siger han.

Forsøg på ensretning

OECD er blevet en meget magtfuld organisation inden for uddannelse, påpeger Peter Moss, der ser det nye initiativ som et skridt på vejen for organisationen til at opnå en global lederposition på feltet:

»Hvad vi ser, er et forsøg på at opbygge en universel og global målematrix fra børn er fem år og til voksenalderen, baseret på PISA. Det er meget bekymrende,« siger Peter Moss.

»Det er et forsøg på ensretning og en teknisk tilgang til spørgsmål om uddannelse.«

Ifølge Rowena Phair fra OECD vil undersøgelsen hjælpe beslutningstagere til bedre at forstå, hvad der henholdsvis fremmer og hindrer børns udvikling.

»Ved at udvikle et fælles sprog for at lære om mangfoldigheden og kompleksiteten i dagtilbud på tværs af lande kan undersøgelsen hjælpe beslutningstagere med at få mulighed for at lære af hinanden om succesfulde strategier til støtte for småbørn og deres familier,« skriver hun til Børn&Unge.