Gennem mere end et år har daginstitutionerne været i undtagelsestilstand på grund af corona. Men midt i alt det besværlige fremhæver pædagogerne i en ny rapport, at det gav meget mere nærvær, tid og dybde i pædagogikken, at børnene skulle holdes i små grupper.

Opdateret d. 23. juni 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Colourbox,

Daginstitutionerne har været under maksimalt pres, siden coronapandemien for over et år siden lukkede hele Danmark ned. Men heldigvis har der også være positive ting forbundet med de mange retningslinjer, pædagogerne har kæmpet for at leve op til: Kravet om afstand og små grupper har ført til mere nærvær, et roligere og tættere samvær, og pædagogerne har haft nemmere ved at tilrettelægge aktiviteter og følge børnenes trivsel tættere.

Det er konklusionen i en ny rapport med titlen ’Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien’, skrevet af lektor Kirsten Elisa Petersen fra DPU, Aarhus Universitet.

Hun har sendt spørgeskemaer ud til 121 daginstitutioner, og både ledere og medarbejdere har svaret på, hvordan de har oplevet den første nedlukning. Derudover er en lille gruppe ledere blevet interviewet ad to omgange, efter den første nedlukning og efter den anden nedlukning i december, hvor daginstitutionerne ikke blev lukket.

Undtagelsestilstand

Svarene viser, at det først og fremmest har været et hårdt år i daginstitutionerne:

”Pædagogisk personale og ledelse har befundet sig i en form for undtagelsestilstand igennem det sidste år. Først skulle de lukke alting ned, så skulle de genåbne med meget kort varsel, og siden skulle de løse det pædagogiske arbejde under en lang række sundhedsfaglige restriktioner og skiftende retningslinjer. Det har været et enormt benspænd for de måder, hvorpå man ’plejede’ at varetage de pædagogiske opgaver,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Pædagogerne har kæmpet med at få etableret en ny pædagogik, der kunne leve op til retningslinjerne om at have børnene zoneopdelt i små grupper, der helst skulle være udenfor, og mange steder var der slet ikke plads nok til at leve op til kravene om at holde afstand og være i små grupper. Oveni kom kravene om mere rengøring, også af legetøj, og endnu mere håndvask.

Presset personale

Siden den første nedlukning i marts sidste år har daginstitutionerne holdt åbent. Det har trukket store veksler på personalet i institutionerne.

”Oplevelsen blandt flere af daginstitutionslederne var, at personalet var meget presset efter næsten et år med mange sundhedsfaglige restriktioner. Det var f.eks. svært at afholde møder og diskutere det faglige arbejde, det var vanskeligt at håndtere de mange pludselige nedlukninger af stuer som følge af stigende smitte, og der har været konstant mangel på personale som følge af smittetryk og testprocedurer,” siger Kirsten Elisa Petersen.

Små grupper er godt for trivslen

Heldigvis er der da også positive ting, pædagogerne kan tage med sig fra mere end et år med corona, hvor 84 procent af det pædagogiske personale har været trygge ved at udføre deres arbejde, også selv om de skulle arbejde uden værnemidlerne.
Børnene har overvejende været i god trivsel, lyder vurderingen fra personalet, og mange børn har profiteret af en hverdag, hvor børnene har været samlet i små grupper sammen med den samme pædagog hver dag og hele dagen.

”Opfattelsen blandt det pædagogiske personale og ledelsen er, at det har været godt for børnene med mindre børnegrupper og faste voksne. Paradokset er, at midt i en genåbning hvor der hele tiden blev lagt vægt på større afstand, så blev der faktisk mulighed for at sikre større både fysisk og psykisk nærvær i de små børnegrupper. Og da børnegrupperne var væsentligt mindre end vanligt, så kunne man også gå længere ind i det pædagogiske arbejde med børnene, end man normalt har mulighed for,” siger Kirsten Elisa Petersen.

 

3 gode ting

Som coronapandemien har lært pædagoger ifølge rapporten:

  • Et fokus på mulighederne for tættere, roligere og mere stabilt samvær med en lille børnegruppe hen over dagen, der angives at være godt for børnene. Nogle børn har ligefrem fået det bedre, fået nye legerelationer og haft færre konflikter i løbet af dagen.
  • At det er bedre for det pædagogiske personale at håndtere hverdagens praksis knyttet til samarbejde med forældrene, når aflevering og hentesituationer ikke foregår inde i institutionen, men udenfor.
  • At det pædagogiske personale oplever dagen mere rolig, struktureret og med mulighed for at være sammen med en fast børnegruppe, tilrettelægge aktiviteter og følge børnenes trivsel tæt.

6 knap så gode ting

Som coronapandemien har lært pædagoger ifølge rapporten:

  • Flere peger på uklare regler og måder at organisere arbejdet på fra kommunalt niveau, hvilket medvirker til usikkerhed.
  • Behovet for at være sammen med kollegaer og modtage faglig sparring.
  • Bekymringer for børn, der skal indkøres eller afsluttes i dagtilbud.
  • Mange oplevelser af at skulle håndtere/bruge tid på vask af legetøj, generel hygiejne og afstandskrav/zoneopdeling af børnenes hverdag.
  • Oplevelser af ikke at have tilstrækkelige fysiske muligheder for at skabe en god hverdag for børnene, fx grundet i fysiske forhold i institutionerne.
  • Erfaringer med at der – især i begyndelsen – manglede tilstrækkeligt personale til at kunne udføre de mange opgaver, der skulle følge Sundhedsstyrelsen og regeringens retningslinjer.

Kilde: Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien 2020/2021