Selvom retningslinjerne ikke længere siger, at forældre skal aflevere børn ved lågen, vælger nogle institutioner stadig at fastholde reglen. Det giver ro på stuen, påpeger flere pædagoger. Hente- og bringesituationer er afgørende for barnet, så skab en dialog med forældre om, hvad der fungerer, mener forsker.

Opdateret d. 13. august 2020

Af: Mathilde Graulund, Journalist

Skal børnene afleveres på stuen, eller har corona lært os, at det kan være bedre at aflevere ved lågen og tage den hurtige afsked?

Det spørgsmål skaber debat blandt pædagoger, efter at Børne- og Undervisningsministeriets retningslinje om, at forældre bør aflevere børn ved indgangen, er bortfaldet fra 1. august. Nu kan institutioner og skoler derfor vende tilbage til hverdagen før corona, hvor mor og far må aflevere barnet inde på matriklen.

Men flere institutioner har valgt at fortsætte med at lade forældrene aflevere børn ved lågen. I en BUPL-undersøgelse blandt 800 pædagogiske ledere siger 88% af dem, at de stadig har retningslinjer for aflevering og afhentning i institutionen.

Nogle steder holder man fast i retningslinjerne, fordi smittetallet stiger, mens andre har pædagogiske begrundelser: Det kan give mere ro på stuerne, og nogle børn har lettere ved at sige farvel til mor og far ved indgangen. Det skriver hundredvis af pædagoger i BUPL’s vilkårsundersøgelse, hvor pædagogerne svarer på læringen af arbejdet under corona-epidemien. En pædagog skriver:

’Der er færre børn, der er triste i afleveringssituationer, fordi de ved, at det er sådan, det er,’ svarer en pædagog i vilkårsundersøgelsen.

En anden skriver:

’Der er mindre uro på stuen i afleveringssituationer, da forældrene ikke må komme ind i institutionen. Dvs. døren til stuen ikke går op/i mange gange.’

Forældresamarbejdet halter

Selvom aflevering ved indgangen kan gøre det lettere for barnet, så konstaterer nogle pædagoger i vilkårsundersøgelsen også, at det har sin pris. Flere steder har samarbejdet med forældrene haltet under corona-epidemien, fordi alt kommunikation er foregået over havelågen i institutionen. En pædagog skriver:

’Forældrenes fravær på stuerne giver meget ro og tid til børnene, men til gengæld mangler det daglige tætte forældresamarbejde.’

’Der har været for lidt forældrekontakt,’ skriver en anden.

En tredje pædagog skriver:

’Det er udfordrende at skabe en ny og tryg base for nye børn og forældre, når forældre ikke må komme med ind.’

I BUPL’s lederundersøgelse er resultatet dog et andet. Der svarer 48% af lederne, at retningslinjerne har påvirket forældresamarbejdet positivt, mens kun 8% mener, at det har påvirket samarbejdet negativt.

Børnene i fokus

Spørger man Pernille Juhl, der er forsker ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet, er forældresamarbejdet alfa og omega for både børn, pædagoger og forældre. Og der spiller afleveringssituationen en stor rolle, mener hun.

»Når børn og især de mindste børn skal trives i et hverdagsliv på tværs af hjem og daginstitution, så er hente- og bringesituationer ret afgørende, fordi det er der, barnets forbindelser mellem dets to verdner mødes.«

»Der er behov for udveksling mellem forældre og pædagoger for at overtage omsorgsopgaverne fra den anden part. Der er brug for et samarbejde. Når forældrene ikke kan komme med ind i institutionen, så kan barnet have svært ved at få hjælp til at forbinde de to verdener,« siger forskeren.

Hun kan godt forstå, at det kan virke forstyrrende for det pædagogiske arbejde, når forældre kommer ind og ud af stuen om morgenen. Men der er det vigtigt at skabe en dialog med forældrene og fortælle dem, hvad det er for en situation, de træder ind i i institutionen, siger Pernille Juhl.

»Forældrene skal vide, hvorfor de forstyrrer. De ser ikke den helhed, de er en del af. De ved måske ikke, at der skal være samling, og at det er forstyrrende for børnene, at mange voksne kommer ind på stuen og går igen. Der handler det om at give forældrene indblik i, hvad barnet er en del af, og hvorfor pædagoger synes at afhentning og anbringesituationer skal være på en bestemt måde,« siger hun.

Nyt om retningslinjerne

1. august trådte vi ind i fase fire i regerings genåbningsplan af samfundet efter corona-epidemien. Derfor gælder der nye retningslinjer for dagtilbud og skoler. En af ændringerne er, at forældre nu må aflevere og hente deres børn inde på stuer og i klasser. Læs mere om de nye retningslinjer her.

Retningslinjerne er ikke regler. Det er derfor op til den enkelte kommune og i flere tilfælde den enkelte daginstitution eller skole at gøre Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer konkrete i det pågældende tilbud.

Om BUPL’s vilkårsundersøgelse

  • Undersøgelsen er foretaget fra 26. april til 4. maj 2020.
  • Over 13.000 pædagoger har deltaget i undersøgelsen.
  • Pædagogerne har blandt andet svaret på, hvordan genåbningen gik, og hvad læringen har været.
  • I fritekstbesvarelserne til spørgsmålet om, hvad de har lært af arbejdet under corona-epidemien, handler 150 besvarelser om erfaringerne med afleverings- og afhentningssituationer.
  • Læs mere om undersøgelsens resultater her.

Om BUPL’s lederundersøgelse

  • Undersøgelsen er foretaget fra 6.-12. august 2020.
  • 803 pædagogfaglige ledere på dagtilbudsområdet og skole/fritidsområdet har deltaget i undersøgelsen.
  • Lederne har blandt andet svaret på, om retningslinjerne har påvirket forældresamarbejdet, og hvordan aflevering/afhentningssituationen er nu.
  • 48% af lederne mener, at retningslinjerne har påvirket forældresamarbejdet positivt.
  • 88% af lederne svarer, at de stadig har retningslinjer ift. aflevering/afhentningssituationen.