Børn er naturligt æstetisk tilstede i verden, og deres sanseerfaringer danner grundlag for al deres læring, mener pædagog Alice Kjær, der står bag ny bog om æstetik i dagtilbud. Hun har også medvirket til at give æstetik et comeback i den styrkede læreplan for dagtilbud.

Opdateret d. 29. januar 2018

Af: Trine Vinther Larsen, journalist

 

’Om kunst er det svært at sige noget, der er lige så godt som ingenting at sige’.

Sådan sagde sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, og den erfaring har pædagog Alice Kjær fra Børnehuset Tiziana i Aalborg også har gjort sig.

»Sproget kan splintre en æstetisk oplevelse,« siger hun.

Og pædagogen fortæller om en morgen, hvor treårige Johanne havde lagt sig til rette i børnehavegruppens sansebad fyldt med måske 1.000 kastanjer.

»Jeg er lige mødt ind og ser, hvordan hun nyder det, men da jeg sætter ord på og siger: ’Ih, hvor har du det dejligt der’, får jeg hende ud af den dybe, personlige oplevelse, det er for hende at mærke kastanjerne og fornemme sin krop. Hun kigger helt forskrækket op og rejser sig og går,« fortæller Alice Kjær.

Fantastiske æstetikere

Pædagogen mener, at mange voksne har for travlt med at sætte ord på børns oplevelser, indtryk og udtryk i stedet for at åbne blikket for og bare iagttage de æstetiske erfaringer, børn hele tiden er i gang med at gøre sig.

»Børn er fantastiske æstetikere. Lige meget om de sidder på toilettet eller maler med farver, går tur i naturen eller er på museum, så er de i verden med sanserne forrest. De oplever verden gennem kroppen, mens vi voksne er meget i vores hoveder og gerne vil sprogliggøre og fortolke ting. Børnene oplever verden mere rent, og voksne skal genopdage den sanselige, kropslige måde, som børnene forstår verden på, så vi kan møde dem der, hvor de er,« siger Alice Kjær.

Bog til pædagoger

Hun blev så optaget af børns æstetiske læreprocesser, at hun ved siden af jobbet som pædagog har taget en kandidatuddannelse i pædagogik med speciale i æstetik.

Nu har hun også med udgangspunkt i Børnehuset Tizianas daglige arbejde med at følge i børnenes spor og skabe rum for børns æstetiske udfoldelse skrevet bogen ’Æstetisk praksis og børn’.

»Jeg tror, at mange pædagoger vil kunne genkende sig selv i bogen og håber, at den kan være en inspiration til, hvordan vi ikke overruler børn, men bliver endnu bedre til at lytte til og iagttage børn, så barnets eget perspektiv bliver udgangspunktet for vores arbejde med at støtte barnet i at skabe mening og forstå sig selv i verden,« siger Alice Kjær.

Æstetik i læreplanen

Alice Kjærs bog bærer undertitlen ’Sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan’ og er også et bidrag til, hvordan de seks temaer i den reviderede pædagogiske læreplan kan anskues ud fra et æstetisk perspektiv.

»Børn møder naturligt verden gennem æstetiske indtryk, og derfor skal vi i højere grad indtænke det æstetiske læringsmiljø i daginstitutionen,« mener Alice Kjær.

Hun har siddet med i en ministeriel arbejdsgruppe, der er kommet med anbefalinger til den nye læreplan og måtte knibe sig i armen, da hun så det læreplansforslag, som ventes vedtaget med en ny dagtilbudslov i 2018.

»Da jeg læste materialet, var det som en drøm, der gik i opfyldelse. Forslaget lægger op til en læringsforståelse med fokus på barnets dannelse og dets naturligt undersøgende, sansende og legende tilgang til verden – den æstetiske tilgang,« siger Alice Kjær.

Frygtede måltal og læringskrav

De senere år har politikerne ellers mest talt om læring i dagtilbud ud fra et skolehensyn og haft fokus på daginstitutioner som skoleforberedende, oplever Alice Kjær.

»Jeg havde derfor frygtet, at daginstitutionerne ville blive underlagt nye måltal og endnu strammere læringskrav end i dag. Men i den nye læreplan ligger fokus på, hvordan børn lærer ud fra dagtilbuddenes og børnenes egne præmisser. Der er tale om et meget bredt læringssyn, der går godt i spænd med det at arbejde æstetisk med små børn, uanset om temaet er personlig udvikling, social udvikling, sprog, natur, krop og bevægelse eller kultur og æstetik, « siger hun.

Hun roser også den nye læreplan for at tænke læreplanstemaerne på tværs og ikke som tidligere i søjler.

»Små børn lærer jo ikke så opdelt, og derfor giver det god mening at tænke læring i tværgående læreplanstemaer og tage udgangspunkt i børnenes interesser. Hvis børn er interesseret i for eksempel frøer, vil de både synge om frøer, tegne frøer, finde frøer i naturen, tælle frøer, give sig til at hoppe som en frø og måske prøve at skrive ordet frø. Sådan kan dagtilbuddene komme omkring alle læreplanstemaer i et emne og på en måde, hvor læringen giver mening for børnene,« siger Alice Kjær.

Værkstedskultur

Et projekt om frøer et bare et af de utallige læringsprojekter på tværs af læreplanstemaer, som pædagogerne i Børnehuset Tiziana har udforsket sammen med børnene.

Siden institutionen i 1994 blev bygget som en af de første Reggio Emilia institutioner i Danmark, har pædagogerne fulgt den italienske pædagogik, der netop er kendetegnet ved projektbaseret arbejde med børn og en udpræget værkstedskultur. Begge dele, mener Alice Kjær, understøtter en æstetisk praksis.

»Reggio Emilias grundlægger Loris Malaguzzi taler ikke direkte om æstetik, men begrebet ligger i den måde, man arbejder på i Reggio Emilia institutioner, hvor man indretter værksteder med indbydende, spændende materialer, som inspirerer børn til fordybelse, undersøgelse, kreativitet og æstetiske oplevelser. Rummet tænkes som en tredje pædagog og skal ligesom pædagogerne være med til at understøtte alle børns sanser,« siger Alice Kjær.

Børn har 100 sprog

Malaguzzi var filosof, lærer, psykolog og pædagog. Han er blandt andet citeret for sin kritik af skolen i udsagn som: ’Skolen og kulturen skiller hovedet fra kroppen. De tvinger én til at tænke uden krop og handle uden hoved’. Citatet stammer fra hans digt ’Et barn har 100 sprog’.

I Reggio Emilia filosofien såvel som i Tiziana er det vigtigt at skabe rum til barnets frie udfoldelse.

»I skolen løses opgaven ofte på én bestemt måde. Her sætter vi en ramme om et projekt, men her er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi bruger ikke skabeloner, som kan kvæle barnets eget udtryk. Børn kan lave hjerter, mennesker, sko, skilte og hvad som helst på mange måder, men hvis vi giver dem modellerne, begrænser vi dem i deres udtryk. Børn kan sagtens blive inspireret af hinanden, men de skal finde deres eget udtryk, og det styrker deres selvværd, når de kan sige: ’Se hvad jeg kan. Jeg har selv lavet det her’,« siger Alice Kjær.

Pædagogens rolle

Tit forbinder man æstetik med kunst og kunstneriske udtryk eller skolens fag som sang, musik og billedkunst. Men i Tiziana tænker pædagogerne æstetik som en naturlig del af hverdagens oplevelser.

»Vi definerer æstetikbegrebet i den brede betydning, hvor en æstetisk oplevelse kan ske overalt og i alt, hvor børn er sansende tilstede,« siger Alice Kjær.

Og i det perspektiv bliver pædagogens rolle, at være tilstede sammen med børnene og se dem rent – ikke gennem psykologiske eller sociologiske briller.

»I det psykologiske og sociologiske blik på barnet finder spotter man især fejlene og ser ting som: ’Han kan ikke balancere, og hun holder forkert på blyanten’. Det er selvfølgelig også vigtigt at have øje for, men allerførst bør man se, hvad barnet kan og oplever som meningsfuldt. Så får man øje på barnets potentialer,« siger Alice Kjær.

Hun oplever, at en æstetisk tilgang også gør det sjovere at være pædagog.

»En fireårig dreng klippede i stof her forleden, og han sagde: ’Prøv at høre en lyd, det siger’. Og det havde jeg da slet ikke tænkt på. Børn lægger mærke til andre ting, og det er en gave at opleve verden sammen med dem. Det gør også, at man kan blive med at synes, at det er spændende og inspirerende at være pædagog,« siger Alice Kjær.

Læs mere om æstetisk praksis og sansende læring i Børn&Unge nr 20.

Se video fra Børn&Unges besøg i Taziana Børnehus


Bogtip!

Alice Kjærs bog ‘Æstetisk praksis og børn – Sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan’ viser, hvordan man kan indrette læringsmiljøet i børnehave og vuggestue, så det øger børnenes indlæring og understøtter deres fordybelse og undren over verden.
Læs mere om bogen på forlaget Frydenlunds hjemmeside.

Æstetik i læreplanen: Det siger ministeren

Hvad kendetegner et godt æstetisk børnemiljø for børn i danske dagtilbud?

»Et godt æstetisk børnemiljø udvikler børns kreativitet, fantasi og fællesskab, og det giver dem lyst til at lege og lære. Det kan blandt andet handle om udsmykningen i dagtilbuddet, indretningen inde og ude, og hvordan forskellige sanser stimuleres. Det er for mig at se en vigtig dimension at have fokus på ude i de enkelte dagtilbud – også i arbejdet med den nye styrkede pædagogiske læreplan,« siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Hvilken plads får æstetikken i den nye styrkede pædagogiske læreplan?

»Børnemiljøet har en vigtig plads i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Arbejdet med æstetik skal tænkes ind i læringsmiljøet på tværs af læreplanstemaer om fx sprog, udeliv og personlig udvikling i den pædagogiske læreplan. Det er nemlig vigtigt, at det æstetiske ikke afgrænses til at handle om, at væggene er smukt udsmykket – det skal gerne handle om, hvordan æstetikken understøtter børns bevægelse, sanser, læring og fællesskab,« siger Mai Mercado.

Lov om ændring af dagtilbudsloven, som den styrkede pædagogiske læreplan er en del af, er i høring og forventes ifølge ministeriet at træde i kraft 1. juni 2018.
Læs hele aftaleteksten ‘Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’ her.

Æstetik bliver læreplanstema

I den fremsatte nye styrkede pædagogiske læreplan er de seks tidligere temaoverskrifter blevet revideret, og ‘æstetik’ indgår nu i overskrifterne. Her er de 6 temaer:

  • Alsidig personlig udvikling (samme som før)
    Social udvikling (før ‘sociale kompetencer)
    Kommunikation og sprog (før ‘sproglig udvikling’)
    Krop, sanser og bevægelse (før ‘krop og bevægelse’)
    Kultur, æstetik og fællesskab (før ‘kulturelle udtryksformer og værdier)
    Natur, udeliv og science (før ‘naturen og naturfænomener).