Årets dagtilbud er idrætsinstitutionen Troldhøj, der får prisen for et stærkt børneperspektiv, et udviklende læringsmiljø og en systematisk feedbackkultur. Leder Ronni Mathiassen er stolt, men ser også anerkendelsen som en forpligtelse til selvkritik, for man kan altid blive bedre, siger han.

Opdateret d. 30. august 2021

Af: Trine Vinther Larsen, journalist

Blandt 153 indstillede dagtilbud er den integrerede institution Troldhøj i Roskilde kåret som Årets Dagtilbud.

Prisen uddeles årligt til et dagtilbud med særlig høj kvalitet, og i år får Troldhøj prisen for institutionens ’arbejde med at skabe udviklende læringsmiljøer for børnene’ gennem blandt andet ’en stærk evalueringspraksis med daglige evalueringer, et stærkt børneperspektiv og en systematisk feedbackkultur’, hedder det i nomineringen fra et fagudvalg, som også BUPL har siddet med i.

Det er forældre til børn i institutionen, der har indstillet Troldhøj til prisen, og pædagogisk leder Ronni Mathiassen glæder sig over anerkendelsen fra både nær og fjern.

»Jeg er megastolt over, at vi med prisen bliver anerkendt for at gøre tingene på vores måde, for vi må ofte forklare vores tankegang. Det siger noget om, at der i Danmark er en mangfoldig forståelse af kvalitet i dagtilbud,« siger lederen.

Æresprisen samt 20.000 kroner blev den 30. august 2021 overrakt til børn og ansatte ved et festligt arrangement i Troldhøj, men selvom anerkendelsen skal fejres, betyder det ikke, at institutionen fremover vil hvile på laurbærrene.

»Anerkendelsen forpligter os på at blive ved med at levere høj kvalitet. Vi skal være de største kritikere af vores egen pædagogik. Er der noget vi kan gøre bedre, skal vi være de første til at se det. Også i forhold til de ting, hvor vi egentlig synes, vi er ret gode,« siger Ronni Mathiassen.

Plads til bevægelse og risikofyldt leg

Troldhøj er en certificeret idrætsinstitution og har fungeret som kompetencecenter for andre institutioner, som vil arbejde med bevægelsesleg. En af de ting, som børnehuset ifølge forældre og fagudvalget bag Årets Dagtilbud er særligt gode til, er da også at skabe et læringsmiljø, hvor børns naturlige lyst til kropslig udfoldelse får masser af plads.

I Troldhøj må børnene klatre så højt, de tør.

Udenfor kan man klatre højt op i træer, cykle stærkt, trille med bildæk og bygge junglestier. Indenfor må man hoppe i sofaen, stå i vindueskarmen og løbe, danse og spille hockey på gangene. Borde kan klappes op ad væggene, så der bliver plads til bevægelseslegene. Og de forholdsvis få legeredskaber, der er på stuerne, bruges sådan som børnene tænker, de kan bruges – Ikke de voksne.

»Her oplever jeg, at vores børneperspektiv og læringsmiljø skiller sig ud. Ofte skal læringsmiljøer være noget, hvor børnene tydeligt kan se, hvad det er, de kan lave i det læringsmiljø. Hvis det er et legekøkken, så skal børnene bruge det til at lege indkøb eller restaurant, og så skal der være tallerkener, små kopper og alt, hvad der er i et normalt køkken, bare i plastik. Og der skal være et bord, man kan sidde ved. Man prøver at gøre det rigtigt ud fra et voksenperspektiv. Men børn siger jo ikke, ’nu skal jeg lege køkken, og så gør jeg præcis som mor og far’. Børn eksperimenterer i legen og undersøger ’hvad kan jeg med det her køkken?’. Og så finder de ud af, at de kan kravle på det, og så bliver køkkenet til et klatretårn og et redskab for kroppen,« siger Ronni Mathiassen.

Han hører nogle gange kritikken, at ’så kravler børnene også på møbler og i vinduer derhjemme’, og ’ det er da farligt’. Men i Troldhøj handler en lettere risikofyldt leg om at udvikle børnenes kompetenceskrammer.

»Når man prøver at kravle op, så kan det godt være, at man falder ned og slår sit knæ, men så har man fået en kompetenceskramme. Og dem skal man have nogle stykker af for at forstå, at man næste gang skal holde bedre fast. Det skal børn selv erfare. Med frygtpædagogik og lange forklaringer risikerer vi omvendt at frarøve dem muligheden for at mærke deres krop og at lære deres egne kompetencer såvel som grænser at kende,« siger Ronni Mathiassen.

Pædagogerne er læringsmiljøet

Ligeså nedprioriteret legeredskaber med fastlåst brug er i Troldhøj, ligeså opprioriteret er pædagogernes rolle for børnene.

Pædagoger i Troldhøj deltager i legen.

Pædagogerne i Troldhøj går så vidt, at de siger, at læringsmiljøet først og fremmest er pædagogen, der deltager i børnenes leg. Udgangspunktet for legen er altid at følge barnets spor og holde sig indenfor nærmeste udviklingszone, men som deltager kan pædagogen stille sig i tre positioner. Nemlig på frontlinjen, på fælleslinjen eller på baglinjen, fortæller Ronni Mathiassen:

»Når et barn står ved et klatrestativ og føler, ’uuuuh, det er lidt stort for mig det’, så kan man skubbe på udviklingen ved at gå foran og vise barnet vejen til, hvad sådan et klatrestativ kan bruges til.«

»På fælleslinjen går vi sammen på opdagelse og uden nogen dagsorden. Det handler om at gribe det, der sker mellem os, mens vi leger: Legekøkkenet bliver til et skib, fordi et barn var optaget af, at det lignede et skib. På den måde skal vi voksne kunne ændre perspektiv efter barnets perspektiv og blive inspireret i legen.«

»Og så er der baglinjen, hvor pædagogen har fået lov at være med i barnets leg, men egentlig bare går med, og det er barnet, som fortæller, at ’nu er du babyen’«.

»Sådan kan vi stille os i nogle positioner, som hjælper barnet til at prøve sig selv af. Nogle gange skal vi trække os, og andre gange må vi ind i legen igen, og det er jo ikke nemt, hvornår man skal gøre hvad, men vi øver os,« siger Ronni Mathiassen.

Kvalitetssikrer med feedback

Øvelse er i det hele taget et vigtigt begreb i Troldhøj, der også tildeles prisen som Årets Dagtilbud for at arbejde systematisk med evaluering og feedback.

Den daglige, ugentlige og månedlige feedback i institutionen bygger på klare samarbejdsaftaler mellem de ansatte. Og feedback bruges til hele tiden at justere praksis og sikre, at den kvalitetsmæssigt lever op til det aftalte.

»Hvis man vil have høj kvalitet, kræver det stærk feedback og feedforward, hvor vi fortæller hinanden, hvad man kunne gøre anderledes, næste gang man står i situationen. Feedback må ikke kun blive den der rosende ’ej, hvor var du god’-feedback,« siger Ronni Mathiassen.

For eksempel kan man sige det til en kollega, hvis man ikke synes,

Pædagogisk leder, Ronni Mathiassen.

at vedkommende i spisesituationen den dag mødte et barn på den måde, som det var aftalt på stuemødet, at det barn skulle mødes. Eller det kan handle om lige at få spurgt kollegaen ’har det noget med mig at gøre, at du var så sur i morges?’.

»Feedback gives altid direkte til rette vedkommende. Og man har max to dage til at få det clearet. Når der er styr på samarbejdsaftalen, så er det også nemmere at have en feedbackkultur, for så ved man, at feedback handler om det faglige og ikke om ens person. Man siger jo ikke, ‘du har en grim trøje på’, men man kan sige, ‘der er noget i din tilgang til mig eller til det her barn eller i den her situation, hvor jeg ikke synes, at det var helt hensigtsmæssigt i henhold til det,vi har aftalt’,« forklarer Ronni Mathiassen.

Stiller krav til børnene

Troldhøjs samarbejdsaftaler gælder også i forhold til børnene, der for eksempel forventes at komme ind, når der skal spises. Vælger de i stedet at blive ude og lege, så er der ikke mad, når de kommer sultne ind senere. Ikke før til næste måltid i hvert fald.

»Vi arbejder med en tilgang, hvor vi også i forhold til børnene fastholder krav og forventninger,« siger Ronni Mathiassen, og understreger, at kravene og forventningerne er tilpasset børnenes alder og formåen.

»Vi stiller ikke urimelige krav, og vi prøver også at rumme og anerkende de følelser, barnet udviser, når vi for eksempel siger, ’der er ikke mad, fordi du kom for sent’, eller når vi beder børnene rydde op, inden vi skal spise. Det er OK, hvis de bliver vrede eller kede af det, men de skal alligevel rydde op, så vi alle sammen kan komme til at spise. Det handler om at lære dem ansvarlighed,« siger han.

Også i forhold til legen er der aftaler og regler, som skal overholdes. Det gælder også , når pædagogerne arbejder med såkaldt ’slåskultur’, hvor børnene i leg kan øve vovemod, fysisk formåen og få forståelse for egne og andres grænser.

»Mange bliver skræmte, når de hører ordet ’slåskultur’, men det handler jo ikke om at slås, men om at lære børnene grænsesætning samt følelsesmæssig og social intelligens. Ved at prøve at slås for sjov og i trygge rammer, lærer de om, hvad der gør ondt, og hvad der er rart, og hvilke stopsignaler, der gælder, og hvordan man kan se på en kammerat, at vedkommende ikke synes, det er rart længere,« siger Ronni Mathiassen.

Forbereder til livets vej

Kroppen er med, når de største børn forberedes til skolestart.

Fagudvalget bag Årets Dagtilbud fremhæver i nomineringen netop Troldhøjs fokus på børns fysiske lege og vovemod, og udvalget ser endvidere de kropslige lege og arbejdet med grænsesætning som en ny måde at arbejde med skoleparathed på.

Ronni Mathiassen får da også meget positiv feedback, hver gang han sender et nyt hold børn i skole.

»Vi er heldigvis meget enige med skolen i, at vi i daginstitutioner ikke skal lære børnene bogstaver og tal. Det lærer de også, men vores hovedfokus er at øve børnenes følelsesmæssige og sociale intelligens, og det kan vi gøre gennem forskellige regellege, hvor børnene lærer, at det kan betale sig at høre efter, hvad man skal i legen. Så man for eksempel ved, at nu er det dem med det grønne bånd, man skal fange. Og det kan godt være, at vores børn ikke lige har lært at holde ’rigtigt’ på en blyant, men vi får feedback fra skolen om, at de er rigtig gode til at forstå den kontekst, de er i, og hvornår man gør hvad, og de har ro på deres krop, så de er ikke urolige i undervisningen,« fortæller Ronni Mathiassen.

Pædagogerne i Troldhøj sigter dog langt længere end til børnenes skolestart.

»Når børnene er færdige hos os, er de jo ikke færdigudviklede, og det bliver vi jo heller ikke, så længe, vi lever, så det er livets vej og dannelsen som menneske, vi sigter efter. Og hvis vores børn kommer videre fra os med en oplevelse af at have det godt med sig selv i sin krop, så synes jeg, vi er lykkedes med vores opgave langt hen ad vejen,« siger Ronni Mathiassen.

Ligesom børnene ikke er færdige i deres udvikling, når de stopper i børnehaven i Troldhøj, så kan Troldhøj heller ikke kalde sig færdig og perfekt som daginstitution, bare fordi de nu bliver kåret som Årets Dagtilbud i Danmark.

»Vi skal blive ved med at udvikle os, for man kan ikke bare gøre som man plejer, selvom det måske var meget godt lige der,« siger Ronni Mathiassen.

Om børnehuset Troldhøj

  • Børnehaven er normeret til 66 børn, og vuggestuen til 32 børn. Pædagogandelen blandt de 25 ansatte er på 75 procent.
  • Institutionen har idræt, leg og bevægelse i højsædet, og kropslig udfoldelse tænkes ind i såvel arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, såvel som i hverdagens aktiviteter og indretning.
  • ’Med kroppen forrest, hjerte for børnene, synlig faglighed samt mod til at trække spor, har Troldhøjs personale skabt et helt særligt børnehus, som vi holder meget af og gerne vil fortælle andre om’, skriver forældrene til børnene i Troldhøj i deres indstilling af institutionen til Årets Dagtilbud.

Læs mere om Troldhøj

Om årets dagtilbud

Prisen gives hvert år til et dagtilbud, som udfører et solidt pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Den daglige praksis skal samtidig være funderet i den styrkede pædagogiske læreplan, herunder det pædagogiske grundlag. Alle kan indstille et dagtilbud til prisen, og et fagudvalg bestående af repræsentanter fra FOA, BUPL, KL, FOLA, Danske Professionshøjskoler og dagtilbudsområdets praksisfelt kårer vinderen. BUPL er med for at belyse betydningen af høj pædagogisk kvalitet og for at bidrage til at formidle det fantastisk vigtige arbejde pædagogisk personale hver dag over hele landet udøver for at skabe gode rammer for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læs mere om vinderen, og se alle tre nominerede til Årets Dagtilbud 2020-2021