Rebild og Helsingør kommuner fritages for at overholde statslig regulering og lovgivning i dagtilbud. BUPL oplever den kommunale styring som et større problem end den statslige.

Opdateret d. 8. oktober 2020

Af: Mikkel Kamp, journalist / foto: Colourbox,

De næste tre år skal I ikke overholde de love og regler, som staten har udstukket.

Den melding har syv kommuner fået af statsminister Mette Frederiksen (S), som åbnede folketingsåret med at lancere et spritnyt forsøg på at rydde ud statslig regulering. I to af kommunerne, Rebild og Helsingør, er det dagtilbudsområdet, som bliver sat fri de næste tre år.

Mens kommunerne jubler over deres nyvundne frihed, er der panderynker i BUPL.

»Vi har ikke problemer med den statslige styring. Det er den kommunale styring, som ofte volder os problemer,« siger Liselotte Thomsen, formand for BUPL Nordjylland.

Samme melding kommer fra BUPL Nordsjælland, der organiserer medlemmerne i Helsingør Kommune.

»De centrale rammer er egentlig ikke så snærende. Jeg synes for eksempel, at læreplanerne er en god ramme, så jeg er lidt nervøs for, om der i stedet kommer en masse kommunale regler,« siger formand Pernille Riis.

BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen, deler de lokale formænds bekymring:

»Når jeg ikke løber rundt med hænderne over hovedet i begejstring over statsministerens udmelding, er det jo, fordi de mest snærende bånd som regel kommer fra kommunerne, for eksempel koncepter, kvalitetsrapporter, evalueringsrapporter og handleplaner,« siger hun.

 

Borgmester: Masser af muligheder

Borgmesteren i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), glæder sig derimod over, at kommunen får større frihed.

»Selv i en lille kommune som vores er den gode løsning i institution Y ikke nødvendigvis egnet til institution X. Derfor kan vi i endnu højere grad komme til at arbejde med løsninger, der passer til det enkelte dagtilbud,« siger han og understreger, at forsøget ikke vil føre til revolutioner i kommunen og at både pædagoger og ledere vil blive massivt inddraget,

I BUPL Nordjylland glæder formand Liselotte Thomsen sig over, at Rebilds borgmester vil styrke samarbejdet med lederne og pædagogerne. Hun understreger, at der lige netop i Rebild Kommune ikke er udfordringer med detaljestyring:

»Her oplever vi, at kommunen har tillid til, at ledere og pædagoger ved, hvad de har med at gøre. Nu kontakter vi kommunen for at høre om planerne. Og vi vil arbejde for, at planerne tager udgangspunkt i den dagligdag, som lederne og pædagogerne oplever,« siger hun.

 

Helsingør vil også lytte

I BUPL-Nordsjælland håber formand Pernille Riis også, at politikerne vil inddrage fagpersoner i processen med at finde ud af, hvordan forsøget skal forløbe.

Hvis det står til Gitte Kondrup (S), formand for børne- og uddannelsesudvalget i Helsingør, er inddragelse den oplagte vej at gå, når kommunen skal finde ud af, hvordan den bruger sin nyvundne frihed:

»Når vi taler om frisættelse, så skal vi også handle frisættende. Vi skal spørge lederne, de faglige organisationer og medarbejderne, hvad de ønsker, at vi sætter fri,« siger hun.

At frikommunerne skal inddrage pædagogerne og lederne i stedet for at styre dem detaljeret, er også BUPL’s klare ønske. Det er nemlig langt fra sådan, at pædagogers og lederes virkelighed ser ud i dag, siger BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen:

»Grundlæggende lider vi ikke under stram statsstyring. Til gengæld lider vi mange steder under kommunalbestyrelsernes iver efter at have fingrene helt nede i materien på institutionsniveau. Vores erfaring er faktisk, at den statslige styring på vores område langt hen ad vejen har været et bolværk mod kommunernes mere eller mindre kreative påhit,« siger næstformand Birgitte Conradsen.

 

Pressede pædagoger

Helsingør er netop en af de kommuner, der har styret detaljeret. For et par år siden beslutte byrådet for eksempel, at alle kommunens institutioner skulle være idrætscertificeret. Der skulle være tre kvarters bevægelse i alle institutioner hver eneste dag.

»Og så skulle de også lave sprogscreening og de skulle følge den pædagogiske læreplan. Og børnene skulle også nå at sove – nogle af dem to gange om dagen – og de skulle også nå at spise. Det gør sådan nogle små nogle to-tre gange om dagen i institution, så der var ikke timer nok– børnene var simpelthen ikke i institutionen nok vågne timer til, at man kunne lave tre kvarters bevægelse, arbejde med læreplanen og lave sprogscreeningen. Det pressede institutionerne helt vildt,« har Dorte Ellegaard, næstformand i BUPL Nordsjælland, fortalt i TV2 Lorry.

 

 

De syv kommuner

I sin åbningstale tirsdag lancerede statsminister Mette Frederiksen ideen om at lade syv udvalgte kommuner være fri for store dele af den statslige regulering og krav om dokumentation i dagtilbud skoler, hjemmepleje og plejehjem.
Teknisk set skal forslaget først vedtaget i folketinget, hvorefter byrådene i de enkelte kommuner skal sige god for ideen. Der er dog allerede indgået aftaler med borgemestrene i de enkelte kommuner.

Kommuner i forsøget:

  • Helsingør og Rebild: Dagtilbud.
  • Esbjerg og Holbæk: Folkeskolen.
  • Langeland, Viborg og Middelfart: Ældreområdet.