Tidlig indsats kan være helt afgørende for et barns trivsel og fremtid. Jo bedre, samarbejdet er på tværs af faggrupper, jo større er chancen for at det lykkes. Få gode råd her.

Opdateret d. 20. januar 2020

Af: Henrik Stanek (Journalist), Foto: Colourbox

Tre sundhedsplejersker og en pædagogisk leder, som har været med til at styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen og daginstitutioner, giver her deres råd til, hvordan I kan styrke det tværfaglige samarbejde:

 

1. Det skal give mening

Et samarbejde mellem sundhedsplejersker og pædagoger kræver interesse, velvilje og fleksibilitet fra alle. Derfor skal det give mening for begge faggrupper at samarbejde. Det gør det typisk, når I kan bringe jeres respektive fagligheder i spil. Det får samtidig jeres tillid til ­hinanden til at vokse.

2. Find en konkret samarbejdsflade

Det er nemmest at finde ind i et samarbejde, hvis I har et konkret område, som I ønsker at forbedre. Det gør jer handlingsrettede, og I kan komme med forslag til, hvordan I kan gribe opgaven an. Samtidig reflekterer I over effekten: Hvad vil det betyde for børnene, at vi gør sådan og sådan?

3. Hvad kan vi samarbejde om?

I kan for eksempel udvikle motorikken hos de allermindste, arbejde med deres madmod, holde hygiejneuge, styrke børnenes sproglige udvikling eller holde arrangementer for mødregrupper om, hvad der kommer til at ske, når barnet begynder i vuggestuen. Når det gælder tidlig indsats, er det oplagt at holde samtaler med forældre om overgangen fra hjem til daginstitution for at blive klogere på dem og deres barn.

4. Hvordan bringer vi vores fagligheder i spil?

Sundhedsplejersken kan bruge sine relationer til forældrene til at sikre, at de giver den viden videre, som det er relevant for pædagogerne i vuggestuen at få. Nogle forældre tænker måske ikke over, at det er vigtigt at fortælle, at barnet ikke har lært at trille endnu. Hvis samtalen med forældrene foregår i hjemmet, ser pædagogen barnet i sine vante omgivelser. Er det et stille barn, eller har barnet mod på at se verden? Det kan du planlægge modtagelsen i daginstitutionen efter. Hvis barnet fx har svært ved at spise, skal han ikke sidde sammen med fire andre småtspisende, men skal kunne spejle sig i en ’tallerkentømmer’.

5. Hvad kan pædagogen bruge overgangssamtalen til?

Mens sundhedsplejersken er ekspert i amning, mad og søvn, kan pædagogen fortælle om legens betydning og børns udvikling, samt at det er vigtigt, at barnet bliver afleveret inden morgensamlingen. Ikke alle børn kan omstille sig til en aktivitet, som er i gang, når de kommer. Du kan også fortælle, at barnet kommer til at øve sig i at vente på tur – og om alt det, der ellers følger med at indgå i et lille fællesskab.

6. Det kræver ledelse

Ledelsen i såvel sundhedsplejen som i daginstitutionen skal skabe rammerne for samarbejdet. Ledelsen skal se samarbejdet som en investering i indkøringen, i barnets trivsel og i at gøre forældrene trygge ved at overlade barnet til pædagogerne.

7. Samarbejde avler samarbejde

Når I mødes jævnligt, får I lettere øje på, hvad I ellers kan bruge hinanden til. Du kan for eksempel spørge sundheds­plejersken til råds om børn, der bider, eller om hånd-, fod- og mundsygdom eller få faglig sparring om renlighed og søvnpolitik.

Kilder: Maria Louise Bjørking, leder af sundheds­plejen i Ballerup Kommune, sundhedsplejerskerne Rikke Bentsen og Winnie Damgaard-Iversen, pædagogisk leder Camilla Husted, Benediktegården i Københavns Kommune

Læs også stort tema om tidlig indsats og tværfagligt samarbejde i Børn&Unge nr. 1 / 2020 – Det udkommer 21.1.2020.

Ordbog: Hvad er tidlig indsats?

’En social indsats, hvor det primære sigte med indsatsen er fore­byggelse. I forlængelse heraf defineres fore­byggelse som: Et resultat, hvor sociale problemer er forhindret i at opstå eller udvikle sig.’

Kilde: Socialebegreber.dk (Drives af Socialstyelsen)

Læs mere om tidlig indsats på Socialstyrelsen.dk