En alvorlig advarsel til forældre og unge og en genåbning af klubben var det, der skulle til, for at hjælpe en gruppe unge i 6. klasse tilbage på et mere fornuftigt spor. Vesterbro i København måtte mobilisere det helt store tværfaglige netværk for at bremse en uheldig udvikling.

Opdateret d. 17. september 2021

Af: Steffen Hagemann, journalist / Foto: Vesterbro Ungdomsgård,

Måske var det bare klubben, der skulle åbne igen. I hvert fald er en gruppe unge, der lige er rykket op i 7. klasse, nu blevet faste brugere af Vesterbros Ungdomsgårds Ungehus.

”For tiden er de meget i vores klub, og det fungerer rigtig godt – også sammen med vores andre medlemmer,” fortæller Cecilie Williams, afdelingsleder i Vesterbro Ungdomsgård.

Sådan var situationen slet ikke i foråret under coronanedlukning. For i stedet for at passe skolegangen på computeren derhjemme benyttede gruppen af unge tiden til at udvise en risikoadfærd så bekymrende, at det helt store tværfaglige samarbejde slog alarm.

Nogle af de unge gik rundt på gaderne på Vesterbro i København i stedet for at følge hjemmeundervisningen, der var alkohol, rygning og lidt hærværk. Og der har også været situationer, hvor de har løjet om, at de har sovet hos venner, mens de i virkeligheden rendte rundt hele natten på Vesterbro og måske sov i en opgang.

”Det har været bekymrende. Det er de for unge til. Det ville de så også være, hvis de var 18,” fortæller Michael Novak Langholm-Pedersen, SSP-ansvarlig på blandt andet Vesterbro, som sammen med klubben Vesterbro Ungdomsgård var med til at koordinere indsatsen for gruppen af unge.

Coronanedlukningen har ikke gjort de unges adfærd værre, pointerer Michael Novak Langholm-Pedersen:
”Det har bare gjort det mere tydeligt, at de unge færdes på gaden, når de ikke har et tilbud at gå til. Nedlukningen var uheldig timing i forhold til deres alder. At de ikke har kunnet komme i klub og skole har gjort, at de har udviklet en bekymrende gadekultur.”

Holdt sig væk fra voksne

En del af gruppen er i virkeligheden drenge og piger fra den samme klasse, som gik i et fritidstilbud, hvor det hovedsageligt kun var dem, der kom. Det har givet et stærkt fællesskab, hvor man holder sammen og ikke sladrer til de voksne. Gruppen er samtidig meget selvorganiserende og søger ikke voksne.

De unge var på radaren, allerede inden coronanedlukningen, fortæller Per Dahlstrøm, leder af Vesterbro Ungdomsgård:

”Vi var løbende i dialog med forældre om ’hverdagsudfordringer’, små ting, og vi var relativt tidligt inde i forhold til risikoadfærd, lidt hærværk og bekymringer om, hvordan de fungerede sammen med andre. Så blev de bare lidt ældre, corona kom, og vi mistede lidt vores relationer til dem.”

Gruppen tiltrak andre unge og nåede en størrelse, hvor den begyndte at virke generende i bydelen, tilføjer Per Dahlstrøm.

Slår alarm

Bekymringen voksede i takt med gruppen, og sammen besluttede det lokale SSP-netværk og Vesterbro Ungdomsgård, at det var på tide at skride ind. Først skulle gruppen screenes: ’Hvor mange unge er med, hvad er deres skole- og fritidstilknytning’, var nogle af de ting, der skulle klarlægges.

Med screeningen som grundlag blev forældrene indkaldt til et møde på Vesterbro Ungdomsgård. 23 forældre mødte op, og de mødte hele det tværfaglige apparat, der sammen slog alarm: Ud over personale fra Vesterbro Ungdomsgård var det Michael Novak Langholm-Pedersen fra SSP, en sagsbehandler fra socialforvaltningen, en skoleleder, en akt-lærer, en såkaldt forebygger fra politiet, og repræsentanter fra andre klubber på Vesterbro.

Forældrene fik forelagt myndighedernes bekymringer. Det viste sig på mødet, at forældrene nok havde en del viden om, hvad de andre unge lavede, men at forældrene ikke delte deres viden med hinanden.

Derfor får de oprettet en messenger-gruppe, hvor de kan koordinere og tjekke, hvad de andre forældre aftaler med deres unge, så det bliver muligt at få en fællesnævner for, hvad de unge må og ikke må. Mange af forældrene har daglige forhandlinger med deres børn om, hvorvidt de skal spise hjemme, og om de må sove sammen med venner, fortæller Per Dahlstrøm.

”Hvis man som forældre ikke har nogen at snakke med, så står man helt på bar bund,” siger han.

Forældrene får hurtigt strammet op, så de unge både spiser og sover mere hjemme og kommer tidligere hjem. Det har været vigtigt, fortæller Cecilie Williams.

”Det er altafgørende med forældreopbakning her – ellers når vi ikke i mål med noget,” siger hun.

Fritidspædagogikken gav hul igennem

Men fritidspædagogikken har også en vigtig berettigelse i forhold til at hjælpe de her unge hen mod lidt fornuftigere ting at tage sig til, påpeger Cecilie Williams.

”Takket være fritidspædagogikken har vi fået hul igennem til dem. Vi får jo ting at vide, som forældrene ikke ved, og som vi kan handle på. Det er vigtigt, at klubben også er et frirum, som de unge har, hvor de kan komme ud med nogle ting – og bede om hjælp hos os pædagoger, der kan relatere til dem og har erfaringer, de kan trække på,” siger hun.

Men klubben skal også have noget at byde på, for at de unge gider komme der, fastslår Cecilie Williams.

”Det skal være et attraktivt tilbud, for det relationelle når ikke de unge længere. Det skal være et fedt miljø at komme i, det skal kunne noget ud over det sædvanlige, når de har så mange muligheder.”

Og nu, hvor klubben for alvor er genåbnet efter sommerferien, viser det sig, at klubben måske var det, som de unge havde brug for. De kommer nemlig meget i klubben, og det går rigtig fint, fortæller Cecilie Williams.

”De har dog lidt autoritetsvanskeligheder, og det prøver vi at ændre lidt på i det små. Rom blev ikke bygget på en dag,” siger hun.

Forældresamarbejdet er essentielt

Sommerferien har også rykket ved fundamentet for grupperingen, fortæller Cecilie Williams.

”Forældrene har virkelig taget bekymringen til sig. Mange unge og forældre har været væk fra Vesterbro i løbet af sommeren, og lige nu er grupperingen lidt i opløsning, så der er kun godt nyt,” siger hun.

At myndighederne i den grad slog alarm, har været stærkt medvirkende til, at de unge lige nu ser ud til at være inde på en meget fornuftigere kurs, vurderer hun.

”Alvorligheden af, at vi holdt et stort forældremøde, at forældrene har taget en snak med deres unge, har hjulpet. Og de unge er meget bevidste om, at vi har øje på dem,” siger Cecilie Williams.

Det har især hjulpet, at forældrene efter mødet har kunne lave fælles aftaler og for eksempel sikre, at hele gruppen er hjemme på et bestemt tidspunkt. Og netop forældrenes rolle er måske den vigtigste lære af forårets udfordringer, konkluderer Cecilie Williams.

”Et stærkt forældresamarbejde er essentielt for at kunne lykkes helt generelt. For hvis vi gør noget, og forældrene modarbejder det, så kommer man ikke særlig langt. Vi gør meget ud af, at selv om de unge er kommet i 7. klasse, og så er det vigtigt, at de har nogle rammer og regler, for det har de stadig brug for. Der skal være en grænse for, hvor meget man må give slip på dem, og det gjorde vi også forældrene klart på mødet.”