8 børn er startet i det obligatoriske læringstilbud, som er en del af ghettopakken. Det er langt færre end forventet. Symbolpolitik af værste skuffe, siger BUPL’s formand.

Opdateret d. 13. november 2019

Af: Mathilde Graulund, Journalist

Over hele landet er 8 børn blevet tvunget i vuggestue i det såkaldte obligatoriske læringstilbud. Det er langt mindre, end den forrige regering havde forventet, da loven blev vedtaget. Man regnede med, at 500 børn var indskrevet i et obligatorisk læringstilbud det første år.

Børn&Unge har talt med samtlige 15 kommuner, der skal modtage børnene, og sammenlagt er 8 børn startet i obligatorisk læringstilbud pr. 1. november.

Loven trådte i kraft i juli i år og er en del af den forrige regerings ghettopakke. Loven betyder, at børn fra udsatte boligområder skal i et såkaldt obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, inden de er fyldt et år, hvis ikke forældrene selv sender barnet i vuggestue. Alternativt ryger børnechecken.

Gør dem en bjørnetjeneste

Loven om tvungen vuggestue blev vedtaget af den forrige regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Der er afsat 210 millioner kroner over årene 2018-2021, og derefter afsættes der 94 millioner kroner årligt. Selvom der er tale om så få børn, har pengene været med til at styrke landets dagtilbud, mener Mai Mercado (K), der var socialminister, da loven blev vedtaget. Hun håber, at tallet er udtryk for, at kommunerne har taget loven og alvoren til sig.

»Hvis det her er et udtryk for, at kommuner går ind tidligere og får fat i forældrene, så er det jo rigtig godt. Men hvis kommunerne omgår loven og undlader at tage fat i dem, så gør man de børn en bjørnetjeneste. For det vil betyde, at der fortsat kommer børn i skole, som er mere end to år bagud. Det, synes jeg ikke, at vi kan være bekendt.«

Børn&Unge har forgæves forsøgt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

To børn i København

Af de børn, der er blevet tvunget i vuggestue, kommer to fra København, to fra Høje Taastrup og fire fra Odense. Da loven blev vedtaget, regnede man med, at Odense og Københavns Kommune  skulle indskrive omkring 100 børn i det obligatoriske tilbud i hver kommune.

Men loven har skubbet til kommunerne: For at undgå vuggestuetvang har Københavns Kommune investeret mere end 5 millioner kr. i den tidlige indsats. Det har båret frugt, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S).

»Vi har et team, som opsøger de familier, der ikke har skrevet børnene op, og de bliver taget godt imod. Medarbejderne er også ude og besøge kvindegrupper og bruger de lokale netværk til at motivere familierne til at benytte de almindelige dagtilbud. Nogle har også ledsaget mødre til institutionsbesøg, støttet dem i dialogen med personalet og opbygget en tillid til dem,« siger han.

Odense Kommune har også oprustet den opsøgende indsats. Her har lovgivningen også haft betydning for arbejdet, siger rådmand for børn og unge i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R).

»Loven har været medvirkende til, at vi har gentænkt, hvordan vi skulle prioritere området,« siger hun.

I december får Københavns Kommune endnu et barn, der starter i obligatorisk tilbud. Odense Kommune får fire børn i december.

BUPL: Symbolpolitik af værste skuffe

Loven om tvungen vuggestue skal sikre, at børnene udvikler et godt dansk sprog og lærer de danske værdier. BUPL var en af de største kritikere, da loven blev vedtaget. At det er så få børn, der er startet i det obligatoriske læringstilbud understreger, at der er tale om symbolpolitik, siger formanden for BUPL, Elisa Rimpler.

»Vi og mange andre aktører har netop peget på det, der virker. At det, der skal til, er tidlig opsporing, tid til brobygning mellem familie og institution – og et tættere samarbejde med sundhedsplejerskerne. At lave en ghettolov med et obligatorisk læringstilbud er symbolpolitik af værste skuffe,« siger hun.

Loven kort fortalt

  • Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som etårige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
  • Det skal sørge for, at børnene udvikler et godt dansk sprog, lærer danske værdier og udvikle deres generelle læringsparathed.
  • Det særlige tilbud kan foregå i regi af en almindelig vuggestue. Men kommunerne kan planlægge en åbningstid på 25 timer om ugen, der for så vidt muligt skal finde sted, mens børnene er vågne.
  • Den nye form for institution skal være gratis for forældrene. Men de skal til gengæld selv betale for frokost og bleer.
  • Forældre i udsatte boligområder, der vil passe deres barn selv, kan godt få lov til det, hvis de selv er i stand til at lære barnet om dansk sprog og traditioner. Det vil kræve tilsynsbesøg fra kommunen, og at begge forældre taler dansk svarende til det, der kræves for at bestå 9. klasse.
  • Hvis forældrene ikke afleverer deres barn, stopper børnechecken. Også hvis barnet ikke er der nok eller ikke deltager i planlagte aktiviteter.
  • Begge forældre skal desuden deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.