Der er på alle måder blevet højere til himlen. Afbrydelserne i hverdagen er færre, legene får lov at fortsætte, relationerne mellem børn og voksne er forstærket, og forældresamarbejdet er blevet mere smidigt.

Opdateret d. 5. oktober 2020

Af: Marie Bille, journalist, Anne Anthon Andersen, journalist / foto: Colourbox,

Børn&Unge har talt med fire ledere, som alle på hver sin måde har oplevet, at det nye udeliv, som corona har boostet, giver dem frihed til at gøre tingene på en ny og sjovere måde.

 

Leder Dorte Grønkjær, Langenæsstien 6b, Aarhus:

Vi rider på en bølge lige nu

»Corona har betydet, at det ikke har været svært at forklare eller forsvare børns nysgerrighed i naturen. Vi har redet med på en bølge og har ikke skullet tale om vind og vejr med forældrene og svare på indvendinger som ’det er koldt,’ og ‘skal vi virkelig have to sæt regntøj med?’ Og børnene mukker aldrig over vejret.
Alle har været optagede af, hvorfor børn er mere nysgerrige i naturen. Og hvorfor sproget vokser, når vi er ude. Fordi en fugl ikke bare er en fugl, men en måge, en havmåge, en hættemåge eller en råge. Vi får mange flere ord på.
Forældrene har også fået mere mod på at være ude. ’Sæt nu børnene ned og følg deres spor’, har vi sagt til dem. ’Giv det en halv time mere en gang imellem, for I vil opleve så meget mere’. Det har vi fået forældrene med på nu.
Det er let at få ‘science’ ind i hverdagen med børnene, når vi er ude. Fx når vi taler om vejret. ’Nå, i dag blæser det fra øst, den vind giver lidt kulde, fordi den kommer helt fra Sibirien. Og hvor meget vand ligger der mon i regnvandsmåleren i dag?’
For os handler udeliv ikke om at sætte hvide pavilloner op og få uderummene til at ligne stue tre indenfor. Pointen er ikke, at vi skal tage alle perlepladerne med ud, flytte indendørsaktiviteterne ud. I stedet lader vi årstiderne bestemme, hvilke aktiviteter, vi kan lave. Fx sanker vi om efteråret.
Vi begynder vores dag ude hver dag uanset vejret. Vi har morgenkasser med forskellige aktiviteter. Ler og pinde til at lave pindsvin. Eller vandfarver og kridt til at male muren. Vores legeplads er foranderlig, og vi har ingen store legeredskaber. Vi bygger selv op af rafter. Fx mudderkøkkener, som vi kan pille ned igen bagefter. Vægge, gynger og svævebaner. Vi har også bålhytter. Vores institution ligger midt inde i et boligbyggeri med nogle haver rundt omkring. Dem tager vi ned og besøger. Her kan vi møde en hare en gang imellem. Vi tager imod de oplevelser, vi kan få heromkring.
Der er mange veje at gå i udelivet. Jeg er sikker på, at vi skærper børnenes nysgerrighed, og at de bliver mere eksperimenterende, når vi er ude.«

 

Leder Inger Kathrine Lynge Elgaard, Hanstholm Naturbørnehave:

Tiden giver os frihed

»Vi tog også meget på tur før corona, men nu har vi lavet en mødeplan, der ikke er begrænset af, at vi skal nå tidligt hjem. Så vi kan være ude fra klokken 8 til 15 hver dag. Det har givet meget mere frihed og ro. Dagen er blevet længere, og mulighederne er blevet meget større.
Før var vi hjemme omkring klokken 13, og så var vi på legepladsen, til børnene blev hentet. Nu ringer forældrene os op og spørger: ’Hvor er I?’ Måske henter man på stranden eller i bunkersbyen eller i fyrhaven. Vi har løbecykler til den ældste gruppe. Til mellemgruppen og de yngste har vi eldrevne ladcykler. Det betyder, at vi kan bevæge os ret langt væk og opleve naturen.
Vi har mere tid til processen på vej til målet nu. Børnene kan få lov at bestemme. Måske cykler vi til højre og måske til venstre, og det har vi tid til. I den mellemste gruppe er der et enkelt barn, der skal sove, så vi har en sut og et tæppe med, og så skaber vi et rum til det, hvor vi nu er.
Vi vil helt sikkert fortsætte også på den anden side af corona. Det har givet energi til os alle, at vi ikke er bundet op af tid. Nu tænker vi i muligheder hele tiden. Det har givet enormt meget arbejdsglæde.«

 

Leder Lilli Storm, Vuggestuen Hawkantsbørn, Hanstholm:

Vi får en helt anden relation til børnene

»I vuggestuen har vi delt os op i to grupper efter genåbningen. Den mindste gruppe med de helt små børn fik base hjemme i vuggestuen, og de største børn har fået base i vores kolonihave, som ligger 500 meter fra vuggestuen.
Når vi nu har faste voksne på tur med en mindre gruppe af børn, får vi set børnenes individuelle behov meget mere. Vi får skabt en helt anden relation til børnene. Det er meget værdifuldt. Det er en opdagelse, vi har gjort under corona, for vi syntes egentlig også, at vi gjorde det før, men nu er det blevet bedre.
Vi er 17 børn i vuggestuen. De store går kl. 8:30-9 fra institutionen op til kolonihaven. De har madpakker med, som vores madmor har lavet både til formiddag og frokost. Vi spiser, mens vi snakker om, hvad vi skal lave. Så går vi ud på en tur eller har aktiviteter i kolonihaven. Klokken 12 går vi hjem og putter børnene i barnevogne. De er rigtigt trætte, fordi de har været ude fra klokken 8 til 12-13. Så de tager sig en kæmpe morfar over middag.
Det er let og interessant for os at være meget ude, fordi vi har et unikt område her, hvor vi bor. Det hele ligger lige udenfor døren med skov og strand. Vi har en ’børnebus’ – en vogn, hvor der kan sidde seks børn. De mindste sidder, og de større går ved siden af og holder fast. Vi har også eldrevne ladcykler, men vi går ofte, for det kan børnene sagtens, når bare vi har rigtig god tid. Hvis vi går ned til stranden og tilbage igen, er det fire kilometer. Forældrene kan ikke helt forstå, at det kan lade sig gøre.
Det er vigtigt at have gode ideer til, hvad man kan lave udenfor. Vi er medlem af Grønne Spirer, og der bliver vi inspireret og kan hente materialer om naturen og naturfænomener. På denne årstid vokser der rigtigt meget ude i naturen, som vi går ud og smager på. Så vi skal se, om vi kan finde nogle brombær. Vi snakker om, hvilken farve de skal have, før man kan spise dem. Der skal ikke så meget til, for at vi får en god dag og får fyldt noget læring på også.«

 

Souschef Hanne Hertz, Vuggestuen Børnereden, Virum:

Vi har fået en helt ny hverdag

»Siden genåbningen har vi kun været udendørs. Før lavede vi fx rytmik indenfor, men nu er vi altid ude. Også når vi spiser, skifter børnene, og når børnene sover. Har det regnet, så er det ud og samle snegle og kigge på dem.
Man får rigtig mange snakke på en anden og dybere måde, når vi er ude hele tiden. Vi har ikke den der stress med at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Det betyder meget for, hvordan man som pædagog agerer med børnene. Der kommer en anden ro.
Jeg må også erkende, at jeg selv bliver træt, ligesom børnene gør. Men ingen beklagelser, for det er så fedt at være ude. Vi har delt børnene ind i små grupper, så der bliver mere ’dig og mig om noget’, når vi studerer en snegl eller en frø, eller hvad vi nu har fundet.
På en skovtur smagte vi på ramsløg og løgkarse. Jeg ved, at nogle af børnene har hevet deres forældre med ned i skoven og vist dem løgkarsen. Det er sejt, og så bliver jeg lidt stolt.
Alle sanser kommer i brug på en anden måde, når man er udendørs. Der sker hele tiden noget. Så ser børnene en flyvemaskine eller en sommerfugl, som vi får talt om. Der er utrolig meget læring i deres spontanitet.«