For mange børn er det en overvindelse at være væk hjemmefra, og kolonien bliver en følelsesmæssig rutsjetur mellem overstadig spænding og melankoli. På den anden side af savnet bor styrken i overvindelsen, fortæller den uddannede pædagog og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der kommer med sine råd om hjemve.

Opdateret d. 9. september 2019

Af: Anne Anthon Andersen og Marie Bille, Journalister, foto: Jakob Carlsen

1. Lad børn opleve savnet

Lige så vildt og fantastisk det er at mærke sommerfuglene baske i brystet på vej mod sin første koloni, lige så dybt og voldsomt kan suget af længsel, savn og hjemve sætte ind. Det er netop i de svære følelser, at børn for alvor udvikler sig følelsesmæssigt på sommerkolonien. Derfor er det fint og vigtigt at lade børnene opleve savnet og de svære følelser, at støtte dem undervejs og møde dem i de følelser. Det skaber kolonien rigtig gode rammer for, fordi børn og voksne kommer så tæt på hinanden. Savnet og det at mærke længslen er sundt for børn. Særligt når de er tæt på voksne, der er der for dem. Håndteringen af savn er ’en smuk pædagogisk opgave’.

2. Rum barnets følelser

Når savnet opstår på kolonien, er det vigtigste at lade dem vide, at man forstår, at det er svært, og at man går ind i savnet med dem. Det er først, når børn føler, at deres følelser ikke er i orden, at de for alvor overvældes af følelsen. Når barnet mærker, at det i det dybe savn kan få trøst af en anden end forældrene, opstår det meget smukke, at barnet ser og oplever, at det kan regne med, at andre mennesker kan rumme det. Selvværdet og selvtilliden vokser, når barnet oplever, at det er okay at miste fodfæste og føle sig svag. Det er det, der efterfølgende gør, at barnet oplever, at det kan rumme og klare meget.

3. Tal med utrygge forældre

Savn er meget ofte et spejl af forældrenes seperationsangst. Derfor kan det være nødvendigt at tydeliggøre for forældrene, at deres egne følelser og oplevelser i barndommen også spiller ind i deres bekymringer for, om deres børn nu kan klare at være væk hjemmefra. Bekræft dem i, at det er okay og almindeligt, at de føler, det er utrygt at sende børnene afsted, men understreg, at det er vigtigt for børnene, at de ikke deler deres savn med børnene, men lader dem vide, at de voksne også skal noget spændende og godt, mens børnene er væk. For børn tager ansvar og påtager sig de voksnes følelser, bekymrer sig om dem derhjemme, hvis de oplever, at deres forældre synes, at det er svært, at de skal afsted. Lad forældrene vide, at de gør det bedste for deres børn ved at bakke op og tale optimistisk om kolonien. Lad dem vide, at det er okay, at de synes, at det er svært, men at det er vigtigt, at de sætter deres børn fri.

4. Tal også om hjemveen bagefter

Bliver hjemveen for stærk og så vanskelig at slippe, at man er nødt til at kontakte forældrene, så barnet kan blive hentet, er det vigtigt at tale om det efterfølgende. Ellers kan det blive et tabu for barnet, en oplevelse af nederlag, som det tager med sig. Tal om det på en måde, så I lægger vægt på, at det var flot, at barnet klarede en eller to nætter. Det er ikke en fiasko, men flot. Det er også vigtigt at tage den snak med resten af børnegruppen.

Om Margrethe Brun Hansen

Hun blev først uddannet pædagog og siden cand.psych. Hun er forfatter til en lang række bøger, herunder ‘Rød stue kalder’ og ‘De kompetente forældre.’
Hun er privatpraktiserende børnepsykolog og en eftertragtet foredragsholder.

 

Læs hele temaet om, hvor kolonien blev af i Børn&Unge nr. 9.