De ældste medarbejdere stod for skud, da en selvejende institution skulle effektuere en sparerunde. Men det var aldersdiskrimination, lyder Vestre Landsrets dom. To pædagoger fik hver tilkendt ni måneders løn som godtgørelse.

Udgivet d. 5 oktober, 2017

Af: Steffen Hagemann, Journalist

Det var aldersdiskrimination, da en selvejende institution i Randers i forbindelse med en sparerunde valgte at afskedige de fire ældste medarbejdere i institutionen, herunder to pædagoger med henholdsvis 17 og 25 års erfaring i institutionen.

Det har Vestre Landsret nu slået fast. De to pædagoger blev tilkendt ni måneders løn i godtgørelse.

 

Start med de dyreste

Sagen begyndte for to et halvt år siden, hvor den selvejende institution stod overfor nedskæringer på grund af faldende børnetal. Allerede der havde pædagog Judith Jensen, der på det tidspunkt havde været 25 år i institutionen, en formodning om, at hun måske kunne stå for skud.

»Der var kommet en lille melding ud om, at bestyrelsen havde sagt, at lederen bare kunne starte fra den dyreste ende. Alligevel kom det som et chok. Men lederen sagde til os, at ’det er, fordi I er de højest lønnede’,« fortæller 56-årige Judith Jensen om sin overraskende fyring. Hun påpeger, at hun altid har passet sit arbejde og aldrig er syg.

Spillede alder en rolle?

Hun kontaktede sin fagforening, BUPL, som anbefalede at føre en sag om aldersdiskrimination i afskedigelserne.

Advokat Peter Breum har ført sagen for BUPL, både ved byretten i Randers, hvor dommen gik Judith Jensen og hendes kollega imod, og nu ved Vestre Landsret, hvor dommerne vurderede, at der var tale om aldersdiskrimination:

»Hvis man afskediger folk, må man bruge alle begrundelser, så længe de ikke er diskriminerende. Når man ser på, hvem der blev afskediget ud af de 22, så var det de 4 ældste. Så kan man spørge sig selv: ’Kunne det ikke være, at alderen havde spillet en rolle?’ Arbejdsgiveren skal bevise, at det ikke er tilfældigt,« siger han.Den bevisbyrde kunne arbejdsgiveren ikke løfte i landsretten.

Lettelse

Judith Jensen var meget usikker på, hvordan dommen i Vestre Landsret ville falde ud. Det ene øjeblik troede hun på en sejr, det andet på, at det ville gå ligesom i byretten.

»Jeg var hele registeret igennem, mens dommen blev læst op,« siger Judith Jensen, der til gengæld var lettet, ikke kun over medholdet, men også over, at sagen endelig var overstået.

»To år er lang tid at have sådan en sag. Selv om man siger, det ikke påvirker en, så har det hele tiden siddet og murret i baghovedet,« siger hun.

Sejren skulle fejres.

»Vi ringede til vores gamle kollegaer, og spurgte, om de ikke vil med ud og spise om aftenen,« fortæller Judith Jensen, der i øvrigt har arbejdet som barselsvikar i en børnehave siden 1. august.