Det er vigtigt at skabe de rette fysiske miljøer for børnenes sprogstimulation, mener bogaktuelle Justin Markussen-Brown. Læs hans gode råd til, hvordan man kan gøre det.

Udgivet d. 11. november 2019

Af: Mikkel Kamp, Journalist

Har børn adgang til legetøj og materialer, der stimulerer deres sproglige udvikling, stiger chancen for, at deres interesse og nysgerrighed for sproget bliver vakt. Sådan lyder den simple forklaring på, at pædagoger bør interessere sig for de gode fysiske sprogmiljøer.

»Fysiske rammer påvirker vores adfærd meget. Vil man studere, er det bedre at tage på biblioteket end at sidde i en bus med en masse larmende mennesker. Er der en god legeplads, er det mere sandsynligt, at ­børnene bruger den. Når der er ting i institutionen, som stimulerer sprogligt, vil børnene også lege med dem,« siger Justin Markussen-Brown, som er lingvist og en af forfatterne til bogen ’Fysiske sprogmiljøer’, der udkom for nylig.

Her er hans gode tips til, hvordan I skaber gode fysiske sprogmiljøer.

3 idéer til et godt sprogmiljø

Indret et læsehjørne
Indret et område, hvor børn kan læse alene eller sammen med andre. I et dagtilbud skal ­læsning forstås bredt, så det også omfatter det at kigge på billeder eller bare bladre i en bog. ­Læsehjørnet består typisk af en bogreol, som børnene kan nå, noget ­behageligt at sidde på og ­meget gerne en afskærmning, så børnene kan få ro. Læg ikke bøgerne i en bunke, men ­præsenter dem, så børnene kan se dem alle.
Derfor er det godt:
Læsehjørnet virker indbydende og kan inspirere børnene til tidligt at interessere sig for bøger. De finder ud af, hvad skriftsprog er, og hvordan bøger fungerer.

Skriftsprogligt legetøj
Placér bogstavklodser, kogebøger, et menukort eller andet, du kan komme i tanke om, inden for børnenes rækkevidde, så det kan indgå i deres frie leg.

Derfor er det godt:
Børnene bliver gennem legen tidligt opmærksomme på skriftsproget, og rekvisitterne kan indgå i eksempelvis rollelege, hvor børnene leger, at de er voksne.

Skab et minibibliotek
Lav en samling af bøger, som børnenes forældre kan låne med hjem.
Bøgerne må meget gerne være af forskellige typer – nogle med
rim og remser og andre med historier. Taler børnenes forældre
et andet sprog end dansk, er det en fordel også at anskaffe bøger
på deres modersmål.

Derfor er det godt:
Det er vigtigt, at børnene også møder skriftsproget derhjemme.
Ikke alle har mange ­bøger derhjemme, og ikke alle bruger det
kommunale bibliotek. Minibiblioteket i børne­haven øger
sandsynligheden for, at forældrene læser med børnene.

Pas på støjen

Er der meget støj, kan det være svært for børn at få de sproglige nuancer med. Det kan gå ud over deres sproglige udvikling. ­Samtidig kan det føre til misforståelser, da børns sprog er mindre udviklet end voksnes. De har ikke samme forudsætninger for at forstå en besked, når de ikke hører alle ord. Derfor er det en god idé at gennemgå alle rum i institutionen og stille disse spørgsmål:

● Hvilke lydkilder er der?
● Skaber de støj?
● Hvornår på dagen støjer de?

Næste trin er at vurdere, om der skal gøres noget ved støjkilderne og hvordan.

Hvad skal der til?

● Der skal være skriftsproglige materialer som bøger, skriveredskaber og legetøj med bogstaver på.
● Materialerne skal placeres, så børnene kan nå dem.
● Materialerne skal præsenteres attraktivt, så børnene interagerer med dem.
● Pædagogen skal inddrage materialerne i samspil med børnene.