BUPL er medejere af hjælpeorganisationen International Børnesolidaritet, der i år fejrer 25 års jubilæum. BUPL’s Birgitte Conradsen er klar til 25 år mere. Vores viden og uddannelse forpligter os til at kæmpe for børns rettigheder også uden for andedammen, siger hun.

Udgivet d. 26 oktober, 2017

Af: Trine Vinther Larsen, Journalist

Arbejdet med børns ret til leg og uddannelse. Bekæmpelse af børnearbejde. Og et ansvar for børns levestandarder også udenfor den danske andedam. Det er nogle af de årsager, som næstformand i BUPL Birgitte Conradsen ridser op, når hun skal fortælle, hvorfor BUPL støtter og er medejere af hjælpeorganisationen International Børnesolidaritet, som i år kan fejre 25 års jubilæum.

Organisationen er selvstændig, men de reelle ejere er de tre fagforbund FOA, Socialpædagogerne og BUPL, som støtter organisationen med både et årligt driftstilskud og gennem eksempelvis kongresbevillinger til organisationens forskellige samarbejdspartnere om projekter især i landene Nicaragua og Bolivia. BUPL har været medejere siden 2003, men har støttet hjælpearbejdet siden begyndelsen i 1992.

»Det er en væsentlig del af vores solidaritetsarbejde. Men det har da været en diskussion gennem alle årene og på vores kongres, om vi kun skal koncentrere os om det, der sker i Danmark. Jeg mener, at vi med vores viden og uddannelse har et ansvar for også at kæmpe for børns rettigheder og pædagogisk udvikling udenfor andedammen. Det har jo betydning for det børnesyn, der udvikles i verden,« siger Birgitte Conradsen, der selv har siddet i bestyrelsen for International Børnesolidaritet de seneste 14 år.

Arbejdet i International Børnesolidaritet er en væsentlig del af BUPL’s solidaritetsarbejde, fortæller Birgitte Conradsen, der i nu 14 år selv har siddet i organisationens styrelse.

 

Hjælper lokalt

Mens tanken er global på verdens børn, foregår hjælpearbejdet helt lokalt, fortæller Birgitte Conradsen.

»Det har aldrig foregået på den måde, at vi kommer fra Danmark, lægger nogle penge, og så tager afsted igen. Det fører ikke til noget. Vi har været til stede i opbygningsfasen og støttet forskellige helt små, lokale projekter for at afprøve, om bukserne kunne holde, før vi har søgt yderligere udviklingsbistand, så projekterne kunne vokse sig større. Hjælpearbejdet giver kun mening, hvis kræfterne er der, hvor opgaverne skal løses, så projekterne kan blive selvkørende, når vi trækker os ud igen. Det er hjælp til selvhjælp,« siger hun.

Igennem årene har International Børnesolidaritet støttet i 11 forskellige latinamerikanske og afrikanske lande.

»Vi er en lille organisation, og alligevel synes jeg, at vi med få midler udretter meget,« siger Birgitte Conradsen.

Oplysning til danske børn

Organisationen har i Danmark desuden udgivet bøger, produceret undervisningsfilm til skoler, lavet oplysningsmateriale til børnehavebørn, samt stået for et latinamerikansk marked, der tidligere blev besøgt af børnehaver og i dag er åbent for spanskhold fra danske gymnasier.

»Sådan har vores projekter ude i verden også fået betydning for børn og unge hjemme i Danmark,« siger Birgitte Conradsen.

Leg og lektieklubber

Blandt de mange projekter, som International Børnesolidaritet har støttet, er oprettelse af skoler for indianske børn i Mexico, et projekt for gadepiger i Ghana, etablering af børnehaver til børn i Ecuador, lektieklubber på skoler i byen i Bolivia samt bekæmpelse af limsnifning og iværksættelse af aktiviteter som leg, kunst eller gadefodbold for børn i Nicaragua.

I dag opererer International Børnesolidaritet hovedsageligt i Bolivia og Nicaragua, og et samarbejde med Børnebevægelsen MILAVF i Nicaragua har gjort særligt indtryk på Birgitte Conradsen.

»Bevægelsen arbejder med børns rettigheder ved konkret at oprette lektieklubber og forsøge at fastholde børn i skolerne og få dem ud af børnearbejde. Mange af de her børn bliver bevidste om, at de har andre muligheder i livet og opnår bedre betingelser, end deres forældre måske havde,« siger Birgitte Conradsen.

I skole på lossepladsen

Mange af børnene, som projekterne forsøger at hjælpe, har været tvunget til at sælge grøntsager for deres fattige familier på markeder i de store byer eller skralde på lossepladser for at skaffe mad.

»For at hjælpe de børn i skole, laver vi skolerne på selve lossepladsen eller i tilknytning til det marked, hvor børnene arbejder. På markedet i Managua i Nicaragua har vi gjort det på en politistation, der lå på markedet. Vi har samarbejdet med familierne om det, og nogle af børnene er senere kommet videre i den rigtige skole hjemme i landsbyen,« fortæller Birgitte Conradsen.

Jami blev jurastuderende

Den i dag 24-årige Jami Hernandez var et af de børn, der som barn solgte tomater og andet grønt på markedet for at hjælpe sin familie, og hun har medvirket i flere film, der er blevet vist for børn i Danmark. Med hjælp fra MILAVF og International Børnesolidaritet kom hun i skole og studerer nu jura på universitetet i Managua.

»Det er en fantastisk historie, og viser, at nok kan vi ikke redde hele verden, men vi kan hjælpe nogle børn til en bedre fremtid,« siger Birgitte Conradsen, der håber på 25 år mere med International Børnesolidaritet.

»Der er behov for det arbejde, vi gør. Ikke mindst med regeringens nedskæringer på ulandsbistanden,« siger hun.


Jubilæumsfest

International Børnesolidaritet, IBS, fejrer organisationens 25 års jubilæum lørdag den 28. oktober 2017 i København. Jami Hernandez vil være festtaler og fortælle sin historie.

Læs her om jubilæet, som er for organisationens medlemmer (pdf).

Se filmen ‘Jami – en pige fra Nicaragua’ på Youtube (i filmen er Jami 7 år):