Flere af landets skoler og daginstitutioner slog i dag dørene op for børnene for første gang i en måned. De pædagoger, der modtog børn i dag, har gjort et kæmpestort og kreativt arbejde for at skabe et trygt og sikkert miljø for alle. Andre steder knokler man stadig for at blive klar i denne uge eller næste uge.

Opdateret d. 28. april 2020

Af: Henrik Stanek, Kurt Balle Jensen, & Julie Fristed Hansen, Journalister

»Jo. Nok skal vi overholde retningslinjerne, men vi har med små mennesker at gøre!«

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset.

 

»Tidsperspektivet bekymrer mig. Jeg har det bedst med, at tingene er, som de plejer, og det ærgrer mig, at de ældste børn i min SFO-gruppe ikke kan få en normal sidste tid her.«

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole

 

»Selvom vi skal arbejde med små børnegrupper, så er det jo store grupper i forhold til, hvad man har været vant til de seneste uger.«

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen,

 

»Der har været stor gensynsglæde, både mellem børnene indbyrdes og mellem børn og pædagoger.«

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave.

 

»Den største forandring og udfordring er jo, at børnene skal være i mindre grupper.«

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden

 

Det sagde pædagogerne og lederne om dagen, hvor flere af dem slog dørene op for børnene for første gang i en måned. Vil du læse mere om, hvad dagen bød på, kan du læse videre her.

Vuggestuen: Børns trivsel kommer før retningslinjerne

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset, Aarhus Kommune / Foto: Jens Hasse

»Vi planter forårsblomster på legepladsen, så det kan blive en fest med blomster, flag og balloner, når børnene kommer i morgen. Vi har kun to børn i nødpasning i dag, så vi laver også skilte, hvor der står, hvad man må forskellige steder. Børnene skal for eksempel vaske hænder, inden de bliver afleveret på legepladsen, så jeg har hentet campingtanke med små vandhaner til en vaskehal udenfor.

Jeg har skrevet til forældrene, at de skal have ekstra udetøj, solcreme og rene sutter og sutteklude med, og at de skal være hurtige til at aflevere. Der må kun være tre forældre på legepladsen ad gangen, og det dur ikke, at andre skal vente i lang tid på at komme til.

Vi har delt børnene i legegrupper ud fra deres relationer og udvikling. Grupperne skal helst være faste, men det er fem uger siden, at børnene har været her, så vi vil være opmærksomme på, om der er relationer, som ikke længere eksisterer. Vi kan blive nødt til at flytte rundt på børnene, for vi vægter deres trivsel højt. Derfor bekymrer det mig, at vi indskrænker deres frihed. Jeg har tit børn, som tager en pause på skødet af mig på kontoret, og medarbejdere spørger: Hvad nu hvis han kommer løbende og vil have et kram? Må han så ikke få det?

Jo. Nok skal vi overholde retningslinjerne, men vi har med små mennesker at gøre!«

Skolen: Nogle var glade, andre var betuttede

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole, Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Kommune / Foto: Mette Johnsen

»0. og 1. klasserne er startet. Jeg har undervist fem tosprogede børn fra 3. til 5. klasse. De skulle først være begyndt i morgen og på fredag, men sammen med kommunen har vi vurderet, at de havde behov for at komme i skole nu. Både af sproglige hensyn og fordi de har været meget isoleret.

Vi har tegnet, og jeg har læst gåder op. Eleverne holdt sig ved hvert sit bord, og vi vaskede hænder, før vi skulle spise. Bagefter sprittede vi bordene af. Det har vi fået klare retningslinjer for. To af eleverne tog hjem efter frokost, og så gik jeg en tur på halvanden time med de tre andre. De er alle fra Eritrea, og jeg vægtede det sociale og lod dem snakke på deres eget sprog. Hold op, hvor de knevrede.

I morges var jeg en tur forbi de små, og det var som første skoledag. Nogle var glade for at se hinanden, andre var betuttede. Klasserne er blevet delt i to, så nogle børn skulle være et andet sted og have en anden lærer end de plejer. Det fyldte i deres hoveder – og ikke at de skal spritte af og vaske hænder, for det er altid sjovt at plaske med vand.

Tidsperspektivet bekymrer mig. Jeg har det bedst med, at tingene er, som de plejer, og det ærgrer mig, at de ældste børn i min SFO-gruppe ikke kan få en normal sidste tid her. De plejer at overnatte i SFO’en og sige farvel med at lave isvafler med guf til alle i SFO’en. Det har en værdi at sige ordentligt farvel. Selv om alt måske er normalt igen til august, kommer den sidste tid i SFO’en aldrig tilbage.«

SFO’en: Vi vil ikke være fangevogtere

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen, Lyngby-Taarbæk Kommune / Foto: Jeppe Carlsen

»I dag har jeg filmet til en video, der skal informere børnene om, hvad fredagen byder på. Videoen skal vise, hvilke områder børnene skal være i, hvor der er håndvaske udendørs, hvilke døre de skal gå ind ad, hvordan de skal sige farvel til mor og far etc. Jeg har også lavet optagelser af personalet, som hilser og fortæller børnene, at vi glæder os til at se dem.

I dag har vi også haft møder, hvor vi blev informereret om, hvordan genåbningen kommer til at foregå. Her fik vi også information om, at vi for eksempel selv medbringe vores egen kaffe, fordi vi ikke må bruge kaffemaskinen. Så i dag var sådan en dag, som skulle give os tryghed og viden. Men det er også i dag, at vi har siddet og delt børnene op i mindre grupper ud fra et pædagogfagligt synspunkt.

Vores snakke har været konkrete og praktiske. Kan man tage på tur? Kan man bruge computere? Hvad nu hvis flere børn vil lege sammen? Vi skal jo ikke være fangevogtere – vi skal have en blødere, pædagogisk rolle.

Jeg har ikke selv så mange bekymringer, men det ved jeg, at et par af mine kollegaer har. Selvom vi skal arbejde med små børnegrupper, så er det jo store grupper i forhold til, hvad man har været vant til de seneste uger.«

Børnehaven: Hvor mange forandringer kan børn klare?

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave, Randers Kommune / Foto: Jens Hasse

»Da jeg mødte klokken 7, var der kommet to børn. Vi har stillet et staffeli ude ved vores fordør med en ringeklokke, man kan ringe på. Når klokken ringer, kommer vi ud og tager imod. Når der kommer flere på samme tid, stiller de sig pænt på række. Vi har afmærket med små og store røde fodspor, hvor man må stå, så der er sikker afstand.

Der er kun kommet 30 børn i dag, hvor vi normalt har 89. Vi ved, at nogle forældre holder deres børn hjemme, fordi de er bekymrede, men vi forventer en del flere børn i næste uge. Der har været stor gensynsglæde, både mellem børnene indbyrdes og mellem børn og pædagoger. Forældrene lægger madpakker i kølebeholdere udenfor og siger farvel. Børnene følges så ind enkeltvis, først til håndvask og derefter ind på stuerne, hvor de får at vide, hvorfor der ikke er så meget på hylderne, og hvad striberne på gulvet betyder.

Men hvor mange forandringer kan børnene klare på én gang? Der er forandringer ved aflevering og inde på stuen, og det må være nok. Derfor har vi besluttet, at de frem til næste fredag skal være i den samme zone på legepladsen hver dag. Foreløbig er de optaget af at lege sammen efter lang tids adskillelse, men hvordan vil det gå med at være i så små grupper i næste uge, når der er flere børn? Det er jeg mere spændt på.«

Den integrerede: Vaskekonen Trunte guider børnene

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden, Viborg Kommune / Foto: Jens Hasse

»Jeg mødte klokken 6.30, fik åbnet og gjort klart. Jeg skulle modtage vuggestuebørn, og de første kom lige efter, jeg var mødt. Det hele foregik udenfor, og det gik fint. Alle skulle over og vaske hænder med det samme. Vi har fået ekstra toiletter og muligheder for håndvask, og det med håndvask gør vi noget særligt ud af for børnene. Vi har en voksen klædt ud som vaskekonen Trunte Tommestok, og hun guider børnene og får dem det rigtige sted hen bagefter. Og så har vi vaske-hænder-sang, og vi har musik med i alt, hvad vi laver.

Børnene skulle afleveres forskellige steder, og det gjorde forældrene lidt forvirrede:

’Jamen, når jeg skal aflevere her, skal jeg så også hente her?’

Bare det, at vi nu har fem forskellige indgange i stedet for to, forvirrer lidt her i starten.

Med børnehavebørnene er det også gået fint her den første dag. Den største forandring og udfordring er jo, at børnene skal være i mindre grupper. I den zone, hvor jeg er med de ældste vuggestuebørn, er der hverken gynger eller ruchebane eller noget. Så må vi finde på noget, som børnene synes er sjovt og attraktivt. Vi har taget nogle kæmpeklodser med ud, og vi er ved at lave nogle højbede, vi skal så i. Og så er vi ellers på jagt efter insekter. Det jo er op til os at finde nogle aktiviteter – og vi følger langt hen ad vejen børnenes spor og interesser.«