Det har summet af hektisk aktivitet overalt i landets dagtilbud og skoler i dag. Nogle skal være klar til at modtage børn allerede i morgen, mens andre gør klar til at modtage sidst på ugen og i starten af næste uge. Pædagoger og ledere går til opgaven med et konsekvent udgangspunkt: Oplevelsen skal være så god som overhovedet muligt for børnene. Følg fem pædagoger og ledere i de kommende uger, hvor de først forbereder sig og dernæst åbner dørene for børnene.

Opdateret d. 28. april 2020

Af: Henrik Stanek, Kurt Balle Jensen, & Julie Fristed Hansen,

»Vi har heldigvis et stort hus med mange rum, og vi må tage legetøj med ind, hvor der er plads. Det skal nok gå.«

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset.

 

»Jeg føler mig godt informeret af ledelsen om retningslinjerne, og vi har både handsker, sæbe og masser af plads. Spritten skulle være på vej, så jeg er ikke nervøs.«

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole

 

»Lige nu skal vi tænke på den hverdag, der er i morgen, men stille og roligt sniger de ting, som kommer om 14 dage eller om en måned, sig også ind. Hvad med dem? Det er beslutninger, som er helt ude af vores hænder.«

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskolen

 

»Og det kan måske være lidt spændende pludselig at kunne spise under gyngerne, som de ellers ikke må.«

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave

 

»Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan det relationsmæssigt bliver i morgen tidlig. Vi skal vi være tæt på og alligevel ikke.«

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden

 

Det sagde dagbogens pædagoger og ledere blandt andet om den allerførste dag i genåbningsugen. Vil du læse mere om, hvad dagen bød på, og hvilke tanker de går med netop nu, så læs videre her.

Vuggestuen: Vi vil være trygge og rolige

Kirsten Greibe, pædagogisk leder, Vuggestuen Pilehuset, Aarhus Kommune / Foto: Jens Hasse

»Jeg har brugt påsken på at tænke, forberede og finde ud af, hvad jeg skal kommunikere ud til forældre og personale. De skal vide, at vores hverdag bliver anderledes, men at vi nok skal finde ud af det.

I forhold til børnene vil vi være trygge og rolige, for så bliver børnene det også. De skal selvfølgelig vænne sig til vuggestuen igen, men vi deler dem op i små grupper med faste voksne. Jeg er så heldig, at mine gamle medhjælpere studerer, og dem har jeg kaldt ind, så vi er mange voksne i den første tid. Vi får børn i nødpasning i morgen, og på torsdag åbner vi rigtigt, men mange forældre holder deres børn hjemme til mandag.

Hvis vejret er godt, kan vi være på legepladsen. Men hvis vejret bliver dårligt, er det for koldt for de mindste at være ude hele tiden. Vi har heldigvis et stort hus med mange rum, og vi må tage legetøj med ind, hvor der er plads. Det skal nok gå. Det bliver mest forældrene, som kommer til at mærke en forskel. De skal aflevere på legepladsen, og hvis der kommer mange på en gang, må de stå i kø udenfor og spritte af. Det vil vi helst undgå, så vi har bedt forældrene melde ind, hvornår de vil aflevere. Ved et stort sammenfald ringer vi rundt for at få nogle til at vente.«

Skolen: Et stort arbejde at berolige børnene

Bente Nielsen, pædagog, Hjørring Sydøstskole, Muldbjerg Undervisningssted, Hjørring Kommune / Foto: Mette Johnsen

»Vi har haft skolen lukket og er først ved at vågne i dag. Vi begynder med 0. og 1. klasserne i morgen. 2. og 3. kommer på torsdag og 4. og 5. på fredag. Børnene skal ikke skal være i de lokaler, hvor de plejer at være. Der er heller ikke ret mange, som skal ind ad den dør, som de plejer at bruge, og de skal heller ikke være på deres normale legeplads. Jeg er selv sat på andre klasser end jeg plejer, men jeg kender børnene fra SFO, så det er ok.

Jeg føler mig godt informeret af ledelsen om retningslinjerne, og vi har både handsker, sæbe og masser af plads. Spritten skulle være på vej, så jeg er ikke nervøs.

Vi har fået skemaer for, hvornår børnene skal vaske hænder, og hvornår de må være på legepladsen. Det skal vi voksne passe på minuttet, så vi ikke bliver samlet for mange på et sted. Det kræver, at vi er disciplinerede. Men vi er forskellige som mennesker, så tiden må vise, om nogle går op i det på sekundet, mens andre ser stort på tiderne. Selv synes jeg, at vi skal overholde tidspunkterne.

Det er svært at gisne om, hvordan børnene vil reagere på alle retningslinjerne, og der kan være forskel på, hvad de har fået at vide hjemmefra. Så der venter os et stort arbejde med at berolige dem og forklare, at nok tager vi en masse forholdsregler, men så farligt er det heller ikke at gå i skole.«

SFO’en: Jeg er bekymret for maj-børnene

Christian Toft, SFO-pædagog Fuglssanggårdsskole, Lyngby-Taarbæk Kommune / Foto: Jeppe Carlsen

»Jeg har været ret afventende. Der har ikke været meget information. Ledelsen har dog slået fast, at de har styr på det, og at vi når at få besked. Lige nu handler det om at have tillid til, at de får stablet noget på benene, som vi kan arbejde i. Og den tillid har jeg.

Jeg haft min SFO-leder og skolelederen i røret. De vil have min hjælp til at lave en video til børnene om, hvordan de skal forholde sig, når de kommer på fredag. Vi går i gang med den i morgen.

Jeg mødtes også med min koordinator, og vi har fået vendt de tanker, vi går med. Vi snakkede blandt andet om maj-børnene. Hvordan kommer det her mon til at påvirke dem?

Lige nu skal vi tænke på den hverdag, der er i morgen, men stille og roligt sniger de ting, som kommer om 14 dage eller om en måned, sig også ind. Hvad med dem? De beslutninger er jo helt ude af vores hænder.

En af de største udfordringer, jeg forudser, er inddelingen af børnene i mindre grupper. Hvor meget og hvordan skal vi skille dem? Nogle børn vil nok opleve, at det er svært at se, at deres klassekammerater er kommet i en anden gruppe. Samtidig ved de, at det ikke skifter i næste uge.

Det sværeste bliver nok relationerne, som kommer til at lide lidt.«

Børnehaven: Det må jo godt blive lidt spændende

Charlotte Vognsen, leder, Bredstrupsgades Børnehave, Randers Kommune / Foto: Jens Hasse

»Vi har haft personalemøde for at få det hele snakket igennem, og så har vi lavet en hel masse praktisk inden børnene begynder at komme i morgen. Vi kunne ikke lade være med at grine lidt af, at jeg var ude og købe hegnspæle og hegn, som om det var køer, vi skulle have indhegnet. Men nu har vi fået delt legepladsen op i zoner, og der er zoner i zonerne, så det nærmest er båse.

Vi er enige om, at det her ikke må blive noget med nærmest at skulle få børnene til at gå i række ud i båse. Vi er også enige om, at det godt må blive lidt spændende for børnene, når det nu skal være. Så vi kalder det ikke zoner – vi giver områderne dyrenavne. Når så børnene skal spise frokost, må de selv vælge, hvor de skal være, bare de ikke bliver for mange. Og det kan måske være lidt spændende pludselig at kunne spise under gyngerne, som de ellers ikke må.

Meget at indelegetøjet har vi gemt væk, for børnene skal jo mest være ude. Udelegetøjet har vi lagt i sække, som vi har mærket med “mandag,” “tirsdag,” “onsdag” og så videre. Så kommer det kun frem de dage, og de andre dage er det i ’karantæne.” Dermed behøver vi ikke skulle vaske det efter brug, for det kommer først frem en uge senere. Så vi er klar til at modtage børnene.«

Den integrerede: Vi kunne godt have brugt lidt mere tid

Tina Mouritsen Larsen, pædagog, den integrerede institution Unoden, Viborg Kommune / Foto: Jens Hasse

»Det har været en travl dag, for i morgen kommer børnene, så vi har nok at se til. Vi har lavet små zoner med afskærmning på vores legeplads, så vi i vuggestuen har to zoner og i børnehaven fire zoner. Vi har gemt en masse legetøj væk og fundet noget, vi kan bruge hver dag, og som så skal sprittes af jævnligt.

Jeg har ringet rundt til forældre for at få et overblik, og det ser ud til, at der de næste tre dage kommer 12 vuggestuebørn ud af 25 samt 30-35 børnehavebørn ud af 65. Så det bliver en halvering her i starten og nok lidt flere børn i næste uge.

Lige nu har jeg på fornemmelsen, at vi kunne have været bedre forberedt. Informationen fra vores leder har været god, men fra kommunen kunne den have været bedre. Og at skulle komme tirsdag og være klar onsdag – det er godt nok ikke lang tid at løbe på.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan det relationsmæssigt bliver i morgen tidlig. Vi skal vi være tæt på og alligevel ikke. Nu har børnene været hjemme i fire uger, og så skal de afleveres med to meters mellemrum til en voksen, fordi vi ikke må tage imod dem arm mod arm. Det bliver da lidt en udfordring. Det bliver måske ikke den sjoveste opstart for børnene.«