Log ind

ARRANGEMENTER

UDSAT: Konference: Den synlige TR/AMR i balance mellem faglighed & personlighed (Østjylland)


UDSAT: Konferencen "Den synlige TR/AMR i balance mellem faglighed & personlighed" den 12. november 2020 er udsat på ubestemt tid på grund af risikoen for corona-smitte. Vi arbejder på at finde en anden dato.


Nedenstående konference er udsat på ubestemt tid

På grund af risikoen for corona-smitte ser vi os nødsaget til at udsætte konferencen “Den synlige TR/AMR i balance mellem faglighed & personlighed”, som skulle finde sted den 12. november 2020. Vi arbejder på at finde en ny dato, så følg med her på siden, som vi opdaterer, når vi ved nærmere.

Allerede tilmeldte har modtaget besked om ændringen.

 

Det handler konferencen om

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter skal både være synlige, nærværende og relevante overfor medlemmer, potentielle medlemmer, ledere, politikere og andre interessenter. Det kræver, at den enkelte TR/AMR kan og tør relatere til andre ud fra det personlige udgangspunkt.

Du får på denne konference værktøjer til at være relaterende og synlig. Og du får hjælp til at træde frem og vise:

  • hvem er jeg?
  • hvorfor skal vi være medlem af en faglig organisation?
  • hvorfor har jeg valgt at være repræsentant?

 

Værktøj til at blive synlig på en afbalanceret måde

At blive mere synlig som TR/AMR handler ikke om at være intro- eller ekstrovert. Eller om at råbe højt på bekostning af andre. Det handler om, at den enkelte TR og AMR står ved sit eget udgangspunkt i præcis den rette balance mellem faglighed og personlighed. Det handler om at være en person, man følger – frem for at være en, der pådutter.

Som TR/AMR får du en dimension, der kan komplementere den stærke faglighed, som du i forvejen har. Udover generel synlighed får du også et konkret værktøj til at skabe fortællinger, der kan bidrage til personlig og uformel relationsopbygning og synlighed.

Værktøjet balancerer din traditionelle TR/AMR-faglighed med en personlighed, som flere og flere efterlyser. For de følger helst den synlige repræsentant end fagforeningens logo og din funktion.

Foreløbigt program

BUPL Østjylland arbejder på højtryk på at sammensætte et relevant program, hvor der også kommer en TR eller en AMR og fortæller om deres konkrete arbejde. Men indtil videre ser programmet sådan ud:

 

08:30:   Morgenmad

09:00:   Velkomst og introduktion til dagen ved faglig sekretær Tine Honoré, BUPL Østjylland

09:10:   “Den synlige TR/AMR mellem faglighed og personlighed”, oplæg og dialog ved forandringsvejleder Anders Bjørk og kommunikationstræner Anders Gisselmann

12:00:   Frokost og networking

13:00:   “Den synlige TR/AMR mellem faglighed og personlighed”, fortsat oplæg og dialog ved forandringsvejleder Anders Bjørk og kommunikationstræner Anders Gisselmann

14:55:   Afrunding af dagen

15:00:   Tak for i dag

 

Målgrupper

Er du arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant samt medlem af enten BUPL, Danmarks Lærerforening eller FOA, så er du hjertelig velkommen til at deltage i denne gratis konference.

 

Om oplægsholderne

Anders Bjørk er forandringsvejleder, underviser, foredragsholder og facilitator. Han arbejder centralt og decentralt i både kommuner, regioner og i fagbevægelsen. Anders Bjørk underviser primært indefor områder som samarbejde, motivation, trivsel og arbejdsglæde. Undervisningen er funderet i en respekt for, at hver enkelt repræsentant har forskellige måder at kommuniere på.

 

 

 

 

 

Anders Gisselmann er foredragsudvikler, underviser, foredragsholder og rådgiver. Han har været inde over udviklingen af mange foredragsholdere i de sidste to årtier. Hans tanker om synlighed bygger på menneskets individuelle balance mellem personlighed og faglighed, og hvordan det kommer til udtryk i kommunikationen.

 

 

 

 

 

Hvis du allerede var tilmeldt den 24. marts 2020

Var du allerede tilmeldt konferencen “Den synlige TR/AMR mellem faglighed og personlighed”, da den var planlagt til den 24. marts 2020, så gælder din bindende tilmelding stadig (du behøver derfor ikke at tilmelde dig igen). Dog dispenserer vi fra bindingen, hvis du er forhindret i at deltage den 12. november 2020. Men det kræver, at du hurtigst muligt melder afbud ved at sende en mail til ostjylland@bupl.dk.

 

Det skal du selv være særlig opmærksom på

BUPL yder ikke refusion for vikar, p-afgift eller lignende. Dog dækker vi dine transportudgifter.

Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet, stedet etc., hvorfor du selv bør holde dig opdateret på denne side. Du vil nemlig heller ikke modtage en reminder-mail op til selve arrangementet.

Tid og sted

  • Torsdag den 12. november 2020
  • Kl.08.30 - 15.00
  • Helnan Marselis Hotel, Strandvejen, Aarhus C, Danmark
  • Tilføj begivenhed til kalender 2020-11-12 08:30:00 2020-11-12 15:00:00 Europe/Copenhagen UDSAT: Konference: Den synlige TR/AMR i balance mellem faglighed & personlighed (Østjylland) UDSAT: Konferencen "Den synlige TR/AMR i balance mellem faglighed & personlighed" den 12. november 2020 er udsat på ubestemt tid på grund af risikoen for corona-smitte. Vi arbejder på at finde en anden dato. Helnan Marselis Hotel, Strandvejen, Aarhus C, Danmark BUPL

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål til arrangementet, så kontakt faglig sekretær Tine Honoré (20 10 28 87)